PFA afslutter byggeprojekt i Aalborg: Sidste etape af Havnehusene udlejes
Udlejningen af tredje og sidste etape af PFA’s nybyggeri Havnehusene på Østre Havn i Aalborg er i fuld gang.
Der er god interesse for boligerne, der står klar til indflytning i marts 2019. Hermed afsluttes projektet i den nye bydel i Aalborgs tidligere havneområde. De tre boligejendomme rummer tilsammen ca. 300 lejeboliger.
Lejligheder til de unge
De 126 nye lejeboliger tæt på vandet og Aalborgs byliv fås med 1-4 værelser med priser fra 4.700 kr. om måneden for 46 m2.
"Med et flertal af 2-værelses lejligheder imødekommes efterspørgslen på boliger, der i pris og størrelse henvender sig til de yngre målgrupper i byen. En række af boligerne er allerede udlejet eller reserveret,” siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS, der også skal administrere ejendommen.
En lovende bydel
Foruden at være nabo til Limfjorden ligger tredje etape også ud til det mere vindstille Østre Havnebassin, som i sommerhalvåret skaber liv i området.
På indkøbsfronten kommer de nye beboere ikke til at skulle gå langt. Dagrofa har lejet tredje etapes stueetage på 2.000 m2 med henblik på at åbne en MENY i starten af det nye år.
”Østre Havn er en lovende ny bydel, som får sin egen identitet og egne attraktioner. Samtidig vil de nye beboere have få hundrede meter til Aalborg centrums kulturelle tilbud og spisemuligheder,” siger Maivi Herup.
DEAS har også bidraget til projektet som bygherrerådgiver og sikret løsninger, der i pris og funktionalitet skaber værdi for både PFA og de kommende beboere:
”Det har været et ufravigeligt mål at skabe en bygning og et sted, hvor der er rart for de kommende beboere at være, med lyse, veldisponerede lejligheder og attraktive udearealer,” siger Kristian Slaarup Kongstad, afdelingsdirektør for Teknik i DEAS.
Der er åbent hus hver søndag kl. 12.30-13.30. Læs mere på havnehusene.dk.
Om tredje etape af Havnehusene
• Lejligheder med 1-4 værelser fra 46-102 m2
• Asymmetrisk bygning med hhv. 5 og 7 etager
• Bygningen har i sin midte en grøn gårdhave med fælles terrasse
• Stor og solrig sydvestvendt fælles tagterrasse
• Indflytning i marts 2019
Illustration & arkitekt: Sangberg Architects
Entreprenør: A. Enggaard A/S
Ingeniør: Niras A/S
Bygherre: PFA Ejendomme
Bygherrerådgiver, administrator og udlejer: DEAS
For mere information
Maivi Herup, udlejningschef, DEAS, mobil 27 90 13 30
Kristian Slaarup Kongstad, afdelingsdirektør for Teknik, DEAS, mobil 29 37 17 26
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af shopping centre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold samt udlejning af bolig- og erhvervslejemål. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 76.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Nybyggeri på Godsbanen i Aalborg rives væk8.2.2019 08:25:47 | Pressemeddelelse
På blot 1 ½ måned har Godsbanens nye lejeboliger fundet sine beboere. Kun ni af de i alt 77 lejligheder er ledige, og beboerne skal nu blot vente på, at det bliver indflytningsdag den 1. marts 2019.
Lærernes Pension i mål med boligprojekt: Nu udlejes sidste etape af Nørresundby Havnefront1.2.2019 08:39:52 | Pressemeddelelse
Den gamle slagterigrund i Nørresundby har de sidste mange år oplevet en eksplosion af nye boliger, og færdiggørelsen af området på solsiden af Limfjorden nærmer sig.
Nye talenter til DEAS Asset Management skal få kundens strategi ud at leve2.1.2019 11:31:38 | Pressemeddelelse
DEAS Asset Management A/S byder nu velkommen til en række nye, stærke profiler, og det løfter selskabets værditilbud markant.
77 lejligheder klar til udlejning på de gamle togskinner i Aalborg18.12.2018 08:18:55 | Pressemeddelelse
DEAS har netop indgået aftale med PKA og A. Enggaard om udlejning af 77 lejligheder på det gamle godsbaneareal i Aalborg. Torsdag den 27. december 2018 afholdes første åbent hus i prøveboligen på Godsbanen 45 for alle, der er interesseret.
DEAS’ overtagelse af Nordea Ejendomme er nu formelt på plads29.11.2018 13:48:31 | Pressemeddelelse
DEAS’ overtagelse af ejendomsforvaltningsselskabet Nordea Ejendomme, der blev offentliggjort den 28. august 2018, er nu en realitet. Finanstilsynet har godkendt handlen, og parterne har gennemført den formelle overtagelse (closing).
Black Friday sætter ny rekord i danske shoppingcentre26.11.2018 11:40:36 | Pressemeddelelse
Årets Black Friday den 23. november satte igen ny rekord i det samlede besøgstal i de 17 shoppingcentre, som DEAS administrerer og driver på vegne af Danske Shoppingcentre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum