Peugeot Danmark

PEUGEOT hæver barren med ny ambitiøs 508 SW

Del
Blot få måneder efter afsløringen af den nye 508 er PEUGEOT klar med de første fotos af SW-versionen. Der er tale om en gennemgribende ændring. Den nye PEUGEOT 508 SW bryder med de eksisterende designkoder for stationcars i D-segmentet og har i stedet hentet inspiration fra shooting brake-universet. Designet er skarpt med en lavtliggende hoftelinje, og der er opnået en perfekt balance mellem sporty elegance og funktionalitet med rummelig passagerplads og et generøst bagagerum. Den nye 508 SW er udstyret med den nyeste generation af PEUGEOT i-Cockpit, der sammen med bilens performance, sikkerhed og komfort sikrer en intens oplevelse bag rattet. Den nye PEUGEOT 508 SW har verdenspremiere til oktober 2018 i forbindelse med Paris Motor Show og vil efterfølgende blive lanceret i Europa fra januar 2019.

 

 Jean-Philippe Imperato, PEUGEOT CEO, om den nye 508 SW:

”Efter at have præsenteret den radikale fastback coupé sedan, er vi nu klar med stationcar-versionen! Og den er lige så skarp og iøjnefaldende! Den nye PEUGEOT 508 SW bekræfter den udvikling PEUGEOT-brandet har gennemgået, og med dens spektakulære linjer og mange features løfter den modelprogrammet til nye højder. Vores ambition om at gøre PEUGEOT til det bedste high-end generalist bilmærke er i den grad ved at tage form på smukkeste vis.”

 

Stationcar-dyder i et skarpt design

D-segmentet i Europa udgøres af 1.400.000 biler, og på trods af SUV-modellernes fremmarch har stationcars været særdeles populære i netop dette segment de seneste 10 år. Det betyder helt konkret, at hver tredje solgte bil i D-segment er en stationcar.

Med 508 SW har PEUGEOT haft et helt klar mål: at bryde med det konventionelle stationcar-formsprog og skabe en bil, der vækker drømme.

PEUGEOT har altid designet sine stationcarmodeller baseret på sedan-udgaven, hvilket også var tilfældet for PEUGEOT 504 for 50 år siden. For 508 SW betyder det, at den nyder godt af designelementerne fra 508 samtidig med, at de nye dimensioner understreger den dynamiske profil.

Tagrælingerne er designet til at matche bilens profil, og med en højde på 1.42 m er den dermed næsten ligeså lav som sedan-udgaven. Det er næsten 6 cm lavere end forgængeren og det sikrer en forbedret aerodynamik, dog uden at gå på kompromis med den indvendige højde. 508 SW er 4.78 m lang, hvilket kun er 3 cm mere end sedan-versionen og 5 cm kortere end dens forgænger.

De rammeløse døre bidrager til en uspoleret, glat profil, hvor mellemrum og samlinger er reducerede. Hjulene er som skræddersyede til hjulkasserne og tagantennen er fjernet – alt sammen for at bidrage til æstetisk appeal og en oplevelse af kvalitet.

Fronten med den markante lyssignatur understreger bilens eksklusivitet, mens bagenden signalerer power og modernitet med det karakteristiske sorte vandrette bånd med tredimensionelle Full LED baglygter. Ligesom på 508 sedan er baglygterne er tændt nat og dag med tilpasset lysstyrke, hvilket gør de tre løveklør synlige konstant.

Der er adgang til bagagerummet via en praktisk bagagerumsklap, som kan betjenes elektrisk med en håndfri ”sweep kick” sensor. Læssekanten er lav og bred (6 cm lavere og 2.4 cm bredere end sedan-versionen), og med bagagerumsdækkenet trukket for har bilen en bagagerumsvolumen på 530 liter. Funktionalitet er et nøgleord for en stationcar, og den nye 508 SW er således udstyret med et 60/40 splitbagsæde med en magic flat funktion. Med et snuptag kan sæderne foldes sammen, så de danner et helt plant gulv, hvilket giver en total lastevolumen på 1780 liter.

Et unikt interiør med PEUGEOT i-Cockpit

Føreren befinder sig i et hightech univers, hvor detaljerne vidner om sans for kvalitet og et gennemtænkt valg af materialer. Ligesom den nye 508 sedan er den nye 508 SW udstyret med den nyeste generation af PEUGEOT i-Cockpit. Det består af et kompakt rat, en stor 10” HD kapacitiv touchskærm og et 12.3” high-res digitalt head-up display, der har mulighed for seks forskellige indstillinger. Den centrale touchskærm er perfekt integreret i instrumentbordet i samme højde som head-up displayet. På indstigningsniveauet er den kapacitive touchskærm 8”, mens den er 10” og i HD fra Allure-niveau. Touchskærmen er akkompagneret af 7 toggle switches, der giver direkte adgang til essentielle funktioner som radio, aircondition, navigation, indstillinger, telefon og apps.

De forskellige opbevaringsmuligheder er udformet og placeret med omhu. Det er eksempelvis muligt at opbevare to 1.5 liters flasker i handskerummet, en 1 liters flaske i hver dørside og to 0.5 liters flasker i opbevaringsrummet under armlænet.

Førersædet (og passagersæderne fra Allure Business niveau) er blåstemplet med AGR (Aktion für Gesunder Rücken) mærkningen, der belønner både ergonomi samt indstillingsmuligheder (længde,

rygposition og lændestøtte). Forsæderne kan desuden som option fås med et multipunkt-massage system med otte pneumatiske kamre og fem forskellige massageprogrammer. Der er herudover rig mulighed for at vælge forskelligt indtræk, bl.a. Alcantara eller Nappa læder.

Premium hi-fi systemet er designet af FOCAL. Med 10 forskellige højttalere giver systemet en ren lyd, der er perfekt distribueret i hele kabinen.

En bred vifte af udstyr og køreassistentsystemer

Den nye PEUGEOT 508 SW tilbyder en bred vifte af nyeste generation af køreassistentsystemer, som lever op til EuroNCAPs kriterier, der er stadig mere krævende.

  • Night Vision system, det første i segmentet
  • Nyeste generation af automatisk nødbremse (opdager fodgængere og cykler både nat og dag ved op til 140 km/t)
  • Vejbaneassistent (med mulighed for at angive placering i vejbanen)
  • Træthedsgenkendelse
  • Automatisk fjernlys
  • Udvidet skiltegenkendelse (Stop, forbudt adgang etc.)
  • Adaptiv Cruise Control med Stop&Go funktion (med EAT8)
  • Active Blind Spot Assist
  • Permanent ARS (adaptive rear light system)

Det originale Night Vision system bruger infrarød kamera og opdager levende væsner foran bilen om natten eller ved dårligt sigte. Det virker inden for en afstand af 200-250 m uden for forlygternes lys og viser omridset af det infrarøde billede i det digitale display i førerens synsfelt.

Ved kørsel i byen kan føreren nyde godt af Visiopark 2 (360 graders kamera) og den seneste generation af Full Park Assist, som i versioner med EAT8 har Flankguard funktion.

En intens køreoplevelse

Når det gælder køreglæde er den nye PEUGEOT 508 SW tro mod sit DNA. Den nyder godt af mærkets know-how og den ekspertise, der er forfinet gennem mange år:

  • Brug af EMP2 platformen sikrer både dynamiske kvaliteter og en gennemsnitlig vægtreduktion på 70 kg, hvilket har en positiv effekt på brændstoføkonomi og performance.
  • Introduktionen af en ny svejseteknik inklusiv brug af 24 m karrosserilim, som giver øget stivhed i karrosseriet og garanterer længere holdbarhed
  • Undervogn med aktiv elektronisk dæmpning (standard på GT og alle benzinversioner).
  • Særlige indstillinger for kørekomfort
  • Ny 8—trins automatisk gearkasse EAT8 med one-touch betjening

Uanset om det gælder bilens opbygning, optimeringen af dimensionerne, vægtreduktion, aerodynamik eller drivlinje, er alle valg truffet med henblik på at reducere CO2-emissionerne til det lavest mulige niveau.

Motorprogrammet i den nye PEUGEOT 508 SW består af den nyeste generation af Euro 6.c PureTech og BlueHDi motorer (med udvidet SCR teknologi).

Der er to nye benzinmotorer, som er baseret på 1.6 L PureTech motoren: PureTech 180 hk S&S EAT8 og PureTech 225 hk S&s EAT8 (GT version).

Dieselprogrammet består af fire BlueHDi-motorer baseret på henholdsvis 1.5 L og 2.0 L: BlueHDi 130 hk S&S med 6-trins manuel gearkasse (den eneste motor med manuel gearkasse), BlueHDi 130 hk S&S EAT8, BlueHDi 160 hk S&S EAT8 og BlueHDi 180 S&S 180 hk EAT8.

Alle motorerne er blevet certificeret efter Euro 6d-temp normen, og der har under udviklingen især været fokus på at nedbringe udledningen af NOx. CO2-emissionerne er best-in-class og tager hensyn til de nye tekniske bestemmelser i den kommende WLTP procedure.

I efteråret 2019 introduceres en benzin plug-in hybrid drivlinje.

Den nye PEUGEOT 508 SW bliver produceret på fabrikken i Mulhouse og vil være certificeret med ”Origine France Garantie” stemplet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye