Peter Sommer - Alene med Palle - I Næstved
En af Danmarks absolut mest unikke sangere og sangskrivere har været særdeles aktiv de seneste par år. Peter Sommer har udgivet en række forskellige albums, hvoraf ”PSPHPT” – en nyfortolkning af Sommers største sange – blev til i samarbejde med hans faste musikalske partner, Palle Hjorth. Den 8. december 2023 kan publikum i Næstved se frem til, at Peter Sommer og Palle Hjorth indtager scenen i Ny Ridehus på Grønnegade Kaserne Kulturcenter, som en del af deres ”Alene Med Palle I Verden”.

Peter Sommer og Palle Hjorth er efterhånden en velkendt duo i det danske musiklandskab. Senest har makkerparret spillet sammen i Peter Sommers teaterkoncert, ”I Morgen Er Alt Muligt”, på Aveny-T i København. Forestillingen spillede i 6 uger og smed flere 4 og 5-stjernede anmeldelser af sig.
Derudover har Peter Sommer også været højaktuel på udgivelsesfronten med albums som ”Stærk Strøm Henover Ujævn Bund”, ”De Uforelskede I København” og ”PSPHPT”. Sidstnævnte er et album med nye, nedtonede versioner af Sommers
vigtigste sange fra bagkataloget. Palle Hjorth spiller selvfølgelig på samtlige albums.
Senest de to dygtige musikere turnerede sammen under overskriften ”Alene Med Palle i Verden” var i efteråret 2021. Nu er duoen atter klar til at besøge spillestederne, når de tager på tour med deres velkendte koncept i efteråret 2023.
Peter Sommer forførte i februar 2022 publikum ved to udsolgte koncerter i Radiohuset i København, da han sammen med Selina Gin og sit faste band, ”Tiggerne”, gæstede Copenhagen Phil for at uropføre albummet ”De Uforelskede I København”, som Soundvenue beskrev som ’elegant og øm retroromantik’ med en 5-stjernet anmeldelse:
”(...) denne gang svøber han sine kærlighedsviser i blide, ofte akustiske gevandter såsom guitar, orgel og strygere, der leder tankerne hen på Jacques Brel og Serge Gainsbourg. (...)‘De Uforelskede I København’ lyder som en let forårsregn, der pirker til minderne om en kærlighed, der ikke skulle være.”
Peter Sommer er kendt for sit tankevækkende og lyriske univers og for at lægge stemme til store fortællinger om livet og kærligheden på en eminent reflekterende måde. Hans litterære sangtekster er ofte præget af ordspil og hverdagsanekdoter. Han er flere gange blevet belønnet med flere Steppeulv-priser og statuetter ved Danish Music Awards. Anmelderne roser gang på gang Peter Sommers tårnhøje musikalske ambitionsniveau og ærlige granskning af den svære kærlighed, mens publikum strømmer til koncerterne rundt om i landet.
Billetsalget til koncerten med Peter Sommer ”Alene Med Palle I Verden” i Næstved starter fredag d. 16. december kl. 10:00. Find dine billetter på www.gkkultur.dk
Kontakter
Christian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkJohn NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkBilleder
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Sebastian Band i Næstved27.1.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Han er en af Danmarks allerstørste nulevende kunstnere, og endnu engang kan publikum møde legendariske Sebastian med hans band på de danske spillesteder. Den 15. oktober står han på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved.
Per Vers giver den sidste omgang med Benny Andersen24.1.2023 10:38:03 CET | Pressemeddelelse
Efter udgivelsen af det ekstremt ambitiøse samarbejde med Benny Andersen – albummet “SIDSTE OMGANG”, som blev Bennys sidste kreative handling, drager Per Vers på turné med showet af samme navn som pladen. Det byder på dj’s og visuals som giver publikum mulighed for at ”møde” Benny Andersen i en animeret udgave. Showet spiller i Næstved den 30. september.
Bryan Adams Tribute kommer til Næstved17.1.2023 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er ingen der lyder og ligner den ægte vare som Claus Hassing, når han står i front for hyldestbandet Bryan Adams Tribute. Det populære band gæster Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 13. oktober.
Super-youtuber undersøger skærmtid på scenen i Næstved12.1.2023 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
ComKean præsenterer sit nye liveshow Skærmtid, som han står på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved den 29. oktober 2023.
Satiregruppen MAGT kommer til Næstved8.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Er det en fugl? Er det et forsinket SAS-fly? Nej, det er … SUPERMAGT! Danmarks yndlingssatiregruppe MAGT er klar til at indtage Næstved den 12. januar 2024 med helt nyt show.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum