Peter Møllgaard genudpeget som formand for Klimarådet
Professor Peter Møllgaard fortsætter som formand for Klimarådet i yderligere fire år efter indstilling fra et enigt råd. Samtidig er tre rådsmedlemmer blevet genudpeget og fortsætter i rådet, mens tre medlemmer takker af 1. marts 2023.
Professor og dekan ved Syddansk Universitet Peter Møllgaard er genudpeget som formand for Klimarådet for endnu en fireårig periode.
”Jeg glæder mig til de næste fire år. Med vores årlige vurderinger af regeringens klimaindsats og mange spændende analyser på vej, vil Klimarådet også de næste fire år komme med relevante vurderinger og anbefalinger til politikerne,” siger Peter Møllgaard.
Peter Møllgaards anden periode løber frem til december 2026.
Genudpegning af rådsmedlemmer
Peter Møllgaard er ikke det eneste medlem af rådet, hvis arbejde fortsætter de kommende år. Seniorforsker ved Aarhus Universitet Marie Trydeman Knudsen er også blevet genudpeget som medlem af Klimarådet for fire år mere fra 1. marts 2023, hvor hendes første periode løber ud.
Genudpegningerne af Peter Møllgaard og Marie Trydeman Knudsen er indstillet af Klimarådet i enighed og efterfølgende godkendt af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i henhold til klimaloven.
Derudover har Peter Møllgaard som formand for Klimarådet ekstraordinært forlænget professor ved Københavns Universitet Katherine Richardson og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo Niels Buus Kristensen for en toårig periode. Deres anden periode som medlemmer af Klimarådet udløber 1. marts 2023, når de begge har siddet i Klimarådet i otte år. Forlængelsen sker for at styrke kontinuiteten i rådet. Klimaloven siger således, at to nuværende medlemmer af Klimarådet, efter udløbet af deres anden periode, kan udpeges af formanden for yderligere to år. Forlængelsen dækker således perioden frem til 1. marts 2025.
Tre rådsmedlemmer takker af 1. marts 2023
Mens nogle fortsætter i Klimarådet, takker andre af. Professor ved Københavns Universitet og næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen samt professor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet Poul Erik Morthorst og tidligere rigsstatistiker Jørgen Elmeskov udtræder af Klimarådet, når de alle tre har udløb af deres anden periode 1. marts 2023. Ingen af de tre rådsmedlemmer har ønsket at blive ekstraordinært forlænget med to år.
”Vi kommer til at savne Jette, Poul Erik og Jørgen. De har alle tre lagt masser af kræfter i arbejdet i Klimarådet, og de har en stor del af æren for den høje kvalitet, som kendetegner Klimarådets arbejde. Vi kommer til at savne dem for deres høje faglighed og energi, men også for deres personligheder og evne til tværfagligt samarbejde,” siger Peter Møllgaard.
Når de tre medlemmer træder ud af rådet, bliver der plads til tre nye. Det er endnu uvist, hvem det bliver.
Om udpegning af nye medlemmer til Klimarådet
Tre nye medlemmer vil blive indstillet af Klimarådet og skal formelt godkendes af ministeren. Medlemmer af Klimarådet udpeges for en periode på fire år og genudpegning kan ske én gang. Denne proces starter i november, med at Klimarådet identificerer hvilke kompetencer, der er behov for, hvorefter danske universiteter og videninstitutioner vil blive bedt om at nominere kandidater. Processen forventes afsluttet i god tid inden deres tiltrædelse 1. marts 2023.
Kontakter
Jacob Haaning AndersenPressemedarbejder
Tlf:31529665jacob.haaning.andersen@klimaraadet.dkInformation om Klimarådet
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske på en omkostningseffektiv måde, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde velfærd og udvikling.
Følg pressemeddelelser fra Klimarådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimarådet
Klimarådet: Klimamål lever kun op til Parisaftalen på visse præmisser7.12.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskellige præmisser afgør, om de danske klimamål lever op til Parisaftalens temperaturmål, men kun i få tilfælde kan Danmark siges at være i overensstemmelse med Parisaftalen. Det konkluderer Klimarådet i en ny analyse.
Ny analyse fra Klimarådet 7. december2.12.2022 14:29:23 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet undersøger i en ny analyse, om Danmarks nuværende og potentielt forhøjede eller nye klimamål kan siges at være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Analysen er nu tilgængelig for journalister i klausuleret form.
Klimarådet i ny analyse: Brug for prioritering mellem fjernvarmeprojekter1.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Myndighederne bør prioritere de fjernvarmeprojekter, der giver samfundsøkonomisk bedst mening, fx hvor der er adgang til overskudsvarme. I andre områder bør man i stedet satse på individuelle varmepumper på kort sigt.
Ny analyse fra Klimarådet 1. december28.11.2022 15:43:24 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Klimarådet undersøger, hvordan Danmark får skabt rammerne for en samfundsøkonomisk optimal udfasning af naturgas i varmeforsyningen. Analysen er tilgængelig for journalister i klausuleret form fra tirsdag d. 29. november kl. 9.
Klimarådet: Forbrugsafgifter kan nedbringe Danmarks globale klimaaftryk16.11.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet foreslår i nyt notat, at der kommer afgifter på udvalgte klimabelastende forbrugsvarer. Det skal medvirke til, at danskernes forbrug bliver mere klimavenligt. Klimarådet efterlyser i det hele taget, at politikerne prioriterer at nedbringe Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum