Peter Møllgaard genudpeget som formand for Klimarådet
15.9.2022 12:00:00 CEST | Klimarådet | Pressemeddelelse
Professor og dekan ved Syddansk Universitet Peter Møllgaard er genudpeget som formand for Klimarådet for endnu en fireårig periode.
”Jeg glæder mig til de næste fire år. Med vores årlige vurderinger af regeringens klimaindsats og mange spændende analyser på vej, vil Klimarådet også de næste fire år komme med relevante vurderinger og anbefalinger til politikerne,” siger Peter Møllgaard.
Peter Møllgaards anden periode løber frem til december 2026.
Genudpegning af rådsmedlemmer
Peter Møllgaard er ikke det eneste medlem af rådet, hvis arbejde fortsætter de kommende år. Seniorforsker ved Aarhus Universitet Marie Trydeman Knudsen er også blevet genudpeget som medlem af Klimarådet for fire år mere fra 1. marts 2023, hvor hendes første periode løber ud.
Genudpegningerne af Peter Møllgaard og Marie Trydeman Knudsen er indstillet af Klimarådet i enighed og efterfølgende godkendt af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i henhold til klimaloven.
Derudover har Peter Møllgaard som formand for Klimarådet ekstraordinært forlænget professor ved Københavns Universitet Katherine Richardson og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo Niels Buus Kristensen for en toårig periode. Deres anden periode som medlemmer af Klimarådet udløber 1. marts 2023, når de begge har siddet i Klimarådet i otte år. Forlængelsen sker for at styrke kontinuiteten i rådet. Klimaloven siger således, at to nuværende medlemmer af Klimarådet, efter udløbet af deres anden periode, kan udpeges af formanden for yderligere to år. Forlængelsen dækker således perioden frem til 1. marts 2025.
Tre rådsmedlemmer takker af 1. marts 2023
Mens nogle fortsætter i Klimarådet, takker andre af. Professor ved Københavns Universitet og næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen samt professor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet Poul Erik Morthorst og tidligere rigsstatistiker Jørgen Elmeskov udtræder af Klimarådet, når de alle tre har udløb af deres anden periode 1. marts 2023. Ingen af de tre rådsmedlemmer har ønsket at blive ekstraordinært forlænget med to år.
”Vi kommer til at savne Jette, Poul Erik og Jørgen. De har alle tre lagt masser af kræfter i arbejdet i Klimarådet, og de har en stor del af æren for den høje kvalitet, som kendetegner Klimarådets arbejde. Vi kommer til at savne dem for deres høje faglighed og energi, men også for deres personligheder og evne til tværfagligt samarbejde,” siger Peter Møllgaard.
Når de tre medlemmer træder ud af rådet, bliver der plads til tre nye. Det er endnu uvist, hvem det bliver.
Om udpegning af nye medlemmer til Klimarådet
Tre nye medlemmer vil blive indstillet af Klimarådet og skal formelt godkendes af ministeren. Medlemmer af Klimarådet udpeges for en periode på fire år og genudpegning kan ske én gang. Denne proces starter i november, med at Klimarådet identificerer hvilke kompetencer, der er behov for, hvorefter danske universiteter og videninstitutioner vil blive bedt om at nominere kandidater. Processen forventes afsluttet i god tid inden deres tiltrædelse 1. marts 2023.
Kontakter
Jacob Haaning AndersenPressemedarbejder
Tlf:31529665jacob.haaning.andersen@klimaraadet.dkInformation om Klimarådet
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske på en omkostningseffektiv måde, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde velfærd og udvikling.
Følg pressemeddelelser fra Klimarådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimarådet
(Rettet): Invitation til morgenmøde i Klimarådet7.8.2026 11:34:42 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan styrker og bevarer man opbakningen til klimaindsatsen? Kom til morgenmøde om klimaopbakning hos Klimarådet (mailadressen til tilmelding er rettet i forhold til en tidligere version af invitationen).
Invitation til morgenmøde i Klimarådet7.8.2026 10:19:18 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan styrker og bevarer man opbakningen til klimaindsatsen? Kom til morgenmøde om klimaopbakning hos Klimarådet.
Klimarådet: Ny teknologi og dyrere billetter skal få luftfartens klimabelastning ned24.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologiudvikling er afgørende for at bringe luftfartens klimapåvirkning ned, men det vil kræve store landvindinger at gøre den europæiske luftfart klimaneutral.
Ny analyse fra Klimarådet d. 24. juni19.6.2026 12:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 24. juni kl. 12 offentliggør Klimarådet sin nye analyse Luftfartens klimapåvirkning. Analysen er tilgængelig for journalister i klausuleret form fra mandag d. 22. juni kl. 10.
Klimarådet: Årlig klimafremskrivning undervurderer formentlig udledningerne9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet vurderer i nyt notat, at den nye klimafremskrivning undervurderer udledningerne fra fx lavbundsjorder og tab af klimagassen metan fra biogasanlæg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
