Coop Danmark A/S

Peter, Esben og Irma går all in på øko

Del

Kan økologi ses i urinen? Og falder koncentrationen af pesticider i kroppen, når der kun står økologi på menuen?

Irmas ambassadører Peter & Esben – de tidligere Monte Carlo-drenge – har gjort forsøget og kastet sig ud i et full scale eksperiment, hvor de to uger i oktober gik all in på økologi og udelukkende spiste økologiske fødevarer. Morgen, middag og aften. Inklusiv alle mellemmåltider og drikke.

Eksperimentet er en del af Irmas fejring af økologien i oktober og startede med en urintest af både Peter og Esben. Efter en 14 dages periode med farvel til alle konventionelle fødevarer og en diæt udelukkende bestående af økologi, blev testen fulgt op af endnu en urintest, der viste, om der var sket en ændring i niveauet pesticider i urinen.

Kort sagt, om økologi kan gøre en forskel.

Pesticid-niveauet falder I forsøget blev der blandt andet testet for stoffet glyfosat, der eksempelvis bruges i kornproduktionen i udlandet, og som ofte forbliver som rest i mange konventionelle brød- og kornprodukter. Samt for chlorpyrifos, der tilsvarende bruges i produktionen af udenlandsk frugt.

Efter 14 dage med en kost udelukkende bestående af økologi faldt koncentrationen af glyfosat og chlorpyrifos hos Peter Falktoft fra et niveau over gennemsnittet til et niveau, hvor man ikke længere kunne måle koncentrationen. Og professor Lisbeth E. Knudsen fraFaculty Of Health Sciences ved Københavns Universitet og Susanne Nørmark, direktør for virksomheden TREALIV, der står bag testen, er ikke overraskede over resultatet.

”Ved konventionelt dyrkede afgrøder vil man kunne finde rester af pesticider i de færdige fødevarer, der ender på supermarkedernes hylder, og som vi putter i munden. Der findes forskellige typer af pesticider, og de har bl.a. til formål at ødelægge fertiliteten og nervesystemet hos insekter. Hvorvidt de også påvirker disse systemer hos mennesker, ved vi ikke nok om. Når vi måler indholdet af pesticidrester i urinen hos mennesker, der ikke lever økologisk, finder vi typisk indtil flere stoffer. Til gengæld ser vi også, at niveauerne falder igen, når testpersonerne udelukkende lever af en økologisk kost. Akkurat som tilfældet med Peter, ” siger Susanne Nørmark.

ØKTOBER i Irma Kampagnen er en del af Irmas årlige økokampagne i oktober, hvor Irma som Danmarks mest økologiske supermarked* sætter ekstra fokus på økologi.

Sidste år i oktober satte Irma også lup på økologien med det storstillede event ”Slå en streg for din bydel”, hvor 266 testpersoner lod deres urin teste for skadelige stoffer i forbindelse med Kulturnatten.

Peters resultater for koncentrationen af de to stoffer, glyfosat og chlorpyrifos, fremgår af grafen nedenfor.

Se videoen om Peter og Esbens økologiforsøg samt analysen af dem på https://irma.dk/kampagner/esben-og-peter

* Irma er Danmarks mest økologiske supermarked – med en øko-andel på over 33 %.

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

400 Coop-butikker donerer påskens overskudsvarer26.3.2024 06:46:14 CET | Pressemeddelelse

Onsdag og lørdag aften inden helligdagene vil organisationen Stop Spild Lokalt (SSL) hente varer i omkring 400 af Coops butikker – varer som ellers ville løbe på datoen, inden påsken er omme. Varerne omfordeles af SSL via deres madoaser i hele Danmark. Det drejer sig først og fremmest om de butikker, der holder lukket i påskehelligdagene, og dermed har overskudsvarer, som ikke kan holde sig, til butikkerne åbner igen efter påske. "I Stop Spild Lokalt oplever vi ved højtiderne et særligt stort pres, ude i familierne, hvor det er ekstra svært at få enderne til at mødes. Derfor er vi glade for, at vi igen i år oplever en stor opbakning fra Coops butikker og en lyst til at donere deres overskudsvarer, så det kan gavne en masse mennesker" siger stifter og direktør af SSL, Rasmus Erichsen. For andet år i træk er påskeuddelingen på højde med juledonationen i forhold til mængden af mad der indsamles og uddeles, antallet af uddelingssteder rundt om i Danmark, og antallet af frivillige, der delt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye