Peter Christensen bliver bestyrelsesformand i Danske Spil A/S
22.6.2020 14:36:52 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Peter Christensen har udover erfaring fra den private sektor samt mange års erfaring fra det politiske system som blandt andet skatte- og forsvarsminister også kendskab til spillemarkedet fra sin post som formand for bestyrelsen i Det Danske Klasselotteri A/S.
"Jeg er meget stolt over tilliden, som finansministeren har vist mig, og jeg ser frem til at bidrage til Danske Spils videre rejse. Det er et stort privilegium at medvirke til at sikre det økonomiske fundament under hele Danmarks sports- og foreningsliv, som jeg personligt har mærket værdien af som både barn og ung. Derudover ligger det mig meget på sinde, at spil om penge forbliver den underholdning, det skal være. Danske Spil har en vigtig samfundsrolle i fortsat at sikre et balanceret og ansvarligt spillemarked i Danmark", udtaler Peter Christensen og fortsætter:
"Vi skal forebygge ludomani og beskytte vores unge, så spillet ikke tager magten og ender i afhængighed, samt sikre, at spil ikke misbruges til kriminalitet som hvidvask af penge. Danske Spil skal sætte standarden for ansvarligt spil i Danmark."
Peter Christensen vil efter nærmere aftale med ejerne udtræde af Det Danske Klasselotteris bestyrelse i løbet af 2. halvår 2020.
Peter Christensens CV
Erhvervserfaring:
2017- : Refshaleøens Ejendomsselskab A/S
- 2019- : Økonomidirektør
- 2017-2019: Sekretariatschef Infrastruktur
2015-2016: Forsvarsministeriet
- Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde
2011: Skatteministeriet
- Skatteminister
2001-2015: Folketinget
- Folketingsmedlem (V)
Bestyrelseserfaring:
2018- : Det Danske Klasselotteri A/S
- Bestyrelsesformand
Fakta om Danske Spil
- Den danske stat ejer 80 procent af Danske Spil.
- Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) ejer hver 10 procent af Danske Spil.
- Danske Spil blev etableret i 1948 med det formål at finansiere Danmarks sports- og foreningsliv. Overskuddet fra Danske Lotteri Spils lotterier går til de såkaldte udlodningsmidler, som fordeles til mere end 13.000 projekter på tværs af sport og kultur.
- Overskuddet fra Danske Licens Spil, som udbyder spil på den liberaliserede del af spillermarkedet, tilgår staten.
- Danske Spils samlede samfundsbidrag var i 2019 2.954 mio. kr., herunder overskud samt skatter og afgifter.
Kontakter
Pressechef i Danske Spil, Thomas Bille Winkel, 40 91 98 78, tobw@danskespil.dk.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Holger Rune er favorit hos både Danske Spil og kunderne29.9.2026 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Holger Rune i nat træder på banen i Tokyo, er det - trods en meget lang skadespause - som favorit.
Danske Spil og Eurojackpot sætter 578 millioner på spil i aften29.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I aftenens trækning i Eurojackpot er der ikke mindre end 578 millioner kroner i førstepræmiepuljen – med sådan en gevinst er der ingen grund til at lade sig nøjes med dårligt vejr.
Danske Spil sender millioner til Jylland28.9.2026 09:42:18 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge landede Danske Spils største gevinster alle vest for Storebælt. To hele millioner, og en halv, landede i Jylland – se her, hvor:
Danske Spil: Mads P. er VM-underdog27.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver op ad bakke for de danske ryttere ved VM i cykling på landevej på søndag: Danske Spil tror mest på en belgisk verdensmester. Danske Spils kunder er mere optimistiske på danskernes vegne.
Vandt million i Lotto og gav den gas: Så lukkede banken kortet26.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Frederikssund Kommune skruede så højt op for forbruget, da han vandt i Lotto, at banken straks lukkede dankortet: ”Vi havde ’et usædvanligt handelsmønster’.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

