Danske Vandværker

Pesticidrester er fra importeret mad og ikke fra drikkevandet

Del

Ny undersøgelse fra forskere i miljømedicin viser en foruroligende høj mængde af pesticid i urinen hos danske børn og deres mødre. ”Det er alarmerende, at vi har en så høj koncentration af pesticider i Danmark. Jeg frygter, at det kommer til at skade den næste generations intelligens,” siger professor i miljømedicin og forskningsleder ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean til Altinget. Forskerne frygter også, at flere vil udvikle ADHD på grund af stofferne. Hos Danske Vandværker hilser man undersøgelse velkommen.

Spis økologi
Philippe Grandjeans anbefaling til gravide kvinder lyder at købe økologisk, indtil de mistænkte sprøjtemidler en dag ikke længere bruges. Eller at brugen er begrænset så meget, at der ikke længere er rester i fødevarerne. Herhjemme er de fleste af de undersøgte sprøjtemidler ulovlige at bruge, og derfor vurderer forskerne, at det høje niveau må være på grund af importeret frugt og grønt. ”Jeg er ikke overbevist om, at det altid er trygt at spise frugt og grønt fra udlandet. Så jeg vil anbefale børnefamilier og særligt gravide at spise økologisk. Eller dansk,” siger Helle Raun Andersen, som er lektor i miljømedicin, Syddansk Universitet. Ifølge Altinget opfordrer forskerne også til, at man sætter gang i flere undersøgelser af potentielle skadelige effekter af de undersøgte pesticider, samt hvordan man sikrer, at koncentrationerne i urinen bliver bragt ned til et lavere niveau.

Hos Danske Vandværker er man glad for, at undersøgelsen bekræfter, at pesticidresterne i urinen ikke kommer fra det gode danske drikkevand:

”Det er rigtig godt at have en undersøgelse, som viser, at alle roligt kan blive ved med at drikke vandet her i landet uden at frygte, at det er fyldt med pesticidrester”, siger Allan Weirup. Han er direktør i Danske Vandværker, som er brancheorganisation for landets vandværker.

Fakta om undersøgelsen

Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet i samarbejde med Københavns Universitet. Forskerne har undersøgt mængden af pesticidrester hos 144 danske skolebørn og 145 mødre. Konkret har man målt koncentrationen i urinen af såkaldte organofosfat-insekticider, som er en gruppe af sprøjtemidler, der bliver anvendt i landbrugsproduktion. Forskerne mener, at EU’s grænseværdi bør sættes ned.

Nøgleord

Kontakter

Spørgsmål kan rettes til pressemedarbejder i Danske Vandværker, Dorthe G. Rasmussen, mob. 2670 7106 mail:dr@danskevv.dk.

Information om Danske Vandværker

Danske Vandværker
Danske Vandværker
Solrød Center 22 C
2680 Solrød Strand

56 14 42 42http://www.danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker

Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46pressemeddelelse

I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.

Cyberhysteri – ingen grund til nervøsitet for det danske drikkevand20.7.2018 13:23pressemeddelelse

At de danske vandværker ikke er omfattet af regeringens nye cyberstrategi skaber ingen bekymring hos Danske Vandværker, der med sine knap 2.000 medlemmer leverer næsten hvert andet glas drikkevand til danskerne. Vandværkernes evne til at forsyne borgerne med drikkevand er ikke truet af cyberkriminelle, som det ellers fremgår af Jyllands-Posten i dag fredag. Her fremføres det blandt andet, at fordi nogle it-hackere har skaffet sig adgang til et vandværks SCADA-styresystem, vil det udgøre en trussel mod danskernes drikkevandsforsyning. Dette vil kun medføre et midlertidigt stop eller en uregelmæssighed i vandforsyningen, der straks vil blive opdaget og rapporteret til vandværket.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum