Pernille Ravn professor i klinisk gynækologi, gynækologisk endokrinologi, SDU og OUH
1.4.2020 11:38:50 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Pernille Ravns kliniske fagområder er indenfor almen gynækologi inklusive laparoskopi og hysteroskopi (kikkertkirurgi) og med ekspertområder inden for hormonforstyrrelser, prævention, arvelige sygdomme, og kønsidentitetsforstyrrelser. Hun værdsætter stadig vagtarbejdet med fødegang, operationer og akutte patienter.
Hun har siden 1992 haft en sideløbende forskningskarriere inden for fagområderne postmenopausal osteoporose, periklimakteriel hormonbehandling, præmatur menopause, polycystisk ovariesyndrom (PCOS), prævention, uterine fibromer, voldtægt, screening for rusmiddelbrug i tidlig graviditet mm. I den umiddelbare fremtid vil Pernille Ravns forskningsmæssige fokus være på kønsidentitetsforstyrrelser, PCOS, arvelig bryst-æggestokskræft og medfødte forstyrrelser i æggestoksfunktionen
Hun har været hoved- og medvejleder på flere ph.d.-studier inden for ovenstående fagområder. Derover har hun en indgående erfaring med kliniske afprøvninger af lægemidler inden for almen gynækologi. Pernille Ravn har en lang publikationsliste med mere end 130 publikationer i internationale peer-review fagtidsskrifter.
Pernille Ravn har siden 2002 undervist på medicinstudiet indenfor almen gynækologi på Syddansk Universitet; først som klinisk lærer siden som lektor og nu professor. Hun har bidraget til udviklingen og opdateringen af den lægevidenskabelige kandidatuddannelse idenfor almen gynækologi. Hun har desuden været en hyppigt inviteret foredragsholder ved både internationale og nationale konferencer og kongresser inden for ovenstående fagområder.
Pernille Ravn er lægevidenskabelig kandidat fra Københavns Universitet i 1991 og arbejdede de første år efter eksamen i Københavnsområdet. Hun flyttede til Svendborg i 1994, hvor hun stadig bor, og har arbejdet på forskellige afdelinger på Svendborg Sygehus i årene 1995-2001. Hun har fra 2002 frem til nu arbejdet på OUH, dog afløst af et år på Rigshospitalet i 2006-2007 og tre måneder på Sahlgrenska Universitetshospital i Gøteborg i 2010. Hun blev dansk speciallæge i gynækologi og obstetrik i 2005, men har også både norsk (2008) og svensk autorisation (2010). I 2001 forsvarede hun sin doktordisputats ” Bisphosphonates for prevention of postmenopausal osteoporosis” ved Københavns Universitet, og i 2011 blev hun ekspert i gynækologisk endokrinologi.
Pernille Ravn har tidligere været aktivt medlem af først Foreningen af Yngre Gynækologer og Obstetrikere (FYGO) (2004-2006), siden Dansk Selskab for Gynækolog og Obstetrik (DSOG) (2006-nu) og Nordisk Selskab for Gynækolog og Obstetrik NFOG (2016-nu). Her har hun bidraget med kurser, undervisning, lærebogskapitler, kliniske, evidensbaserede guidelines og undervisning på speciallægeuddannelsen. Derudover har hun været udpeget af Sundhedsstyrelsen og Institut for Rationel Farmakoterapi til fagbaserede opgaver inden for almen gynækologi.
I den sparsomme fritid er fokus på familielivet, men også en indgående interesse i kultur; særligt moderne kunst, rock og film. Hun er aktivt medlem i Svendborg Kajakklub og løber og cykler gerne som supplement.
Kontakter
Til navneredaktionen:
Pernille Ravn
Rantzausmindevej 21 B
5700 Svendborg, Denmark
Mobil: +45 28435625
E-mail: pernille.ravn@rsyd.dk (OUH)
pravn@health.sdu.dk (SDU)
Profil SDU: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/pravn
Født 31. marts 1964, Charlottenlund, Denmark
2 sønner født 1997 (Emil) and 1999 (Jens)
Samboende med Per
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første trædesten til den kommende epx-uddannelse lægges24.9.2026 08:52:27 CEST | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har i partnerskab fået opgaven med at udvikle det taksonomiske og didaktiske grundlag for den nye ungdomsuddannelse epx. Partnerne skal udvikle en ny taksonomisk model for faglig progression og faglig mestring samt konkrete didaktiske principper, der kan understøtte læreplansudvikling og undervisning i den nye ungdomsuddannelse.
Nyt center vil sikre, at milliardinvesteringer i naturen virker22.9.2026 11:46:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er i fuld gang med en ambitiøs indsats for naturgenopretning. Nyt center får nu 50 mio. kr. fra Carlsbergfondet til at undersøge, hvad der virker, og hvordan naturen bedst kommer tilbage.
SFO’en er en vigtig arena for børns bevægelse22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
77 pct. af de børn, der går i SFO, bevæger sig mindst tre dage om ugen i SFO-tiden. Men både andelen af børn, der går i SFO, og hvor ofte de bevæger sig der, varierer markant fra kommune til kommune. Samtidig oplever knap halvdelen af forældrene udfordringer med at støtte deres børn i at være fysisk aktive efter skoletid.
Klimatilpasning kræver mere end diger21.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år inde i det dansk-tyske ClimateBlue-projekt står det klart, at klimatilpasning ikke kun handler om at holde vandet ude. Det handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om nogle områder på længere sigt skal give mere plads til havet.
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

