Pernille Harder afslører fremtidsplaner i ny podcast
1.10.2021 06:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Pernille Harder er 28 år og en af verdens bedste fodboldspillere. Og så spiller hun i Chelsea – en af verdens bedste klubber.
Men det stopper ikke her for Danmarks største kvindelige fodboldstjerne. Hun har stadig nogle mål, der skal nås, inden støvlerne bliver lagt på hylden.
- Jeg vil gerne nå at spille i en liga mere i Europa, og jeg vil også gerne til USA og spille, siger Pernille Harder i Oddset-podcasten ’En Liga For Sig’.
- Så jeg har lagt nogle planer for min karriere, og nu må vi se, om det bliver sådan, fortsætter landsholdsspilleren.
I andet afsnit af Oddsets nye podcast om kvindefoldbold, hvor journalist og TV-vært Heidi Frederikke Sigdal er vært, fortæller Pernille Harder også om sit syn på den bedste liga i dansk kvindefodbold. Og om, hvad der skal til, før hun kunne overveje at komme hjem og spille.
Investér!
Hvis en retur til dansk fodbold skal blive et emne, så skal de danske klubber – og investorerne bag – til at rykke.
- Klubberne skal investere mere i kvindefodbold, og der skal komme nogle flere gode udenlandske spillere til ligaen, understreger Pernille Harder.
For der er noget at komme efter, mener hun, selv om en klub som HB Køge er begyndt at vise vejen.
- Jeg hører lidt om faciliteterne i klubberne fra de landsholdsspillere, der spiller i Danmark. Og de kan godt blive bedre, siger Pernille Harder og følger op med en klar opfordring til to af de største danske klubber i mændenes bedste fodboldliga, Superligaen.
- Jeg synes godt, at klubber som FC Midtjylland og FC København kunne investere nogle penge i kvindefodbold, og det kræver ikke de store investeringer for at få skabt nogle bedre forhold.
Du kan høre hele andet afsnit af ’En Liga For Sig’ lige her: https://danskespil.dk/oddset/podcast#/
I resten af 2021 – og forhåbentlig mange år fremover – vil ’En Liga For Sig’ tage små og store emner op og nørde detaljer inden for kvindefodbolden, ligesom der vil komme interviews med nogle af de mange profiler. Oddset forventer at udgive en ny podcast hver 14. dag.
For yderligere info:
-Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
-Lars Bagge Gaarde, Brand Coordinator i Danske Spil, mail: labg@danskespil.dk, tlf: 27216450
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
