Pernille Fruergård Simonsen er ny forperson for Lederne

På Ledernes generalforsamling i dag i København blev Pernille Fruergård Simonsen valgt af medlemmerne som ny forperson efter to år som næstforperson.
”Jeg har det som en fisk i vandet, når jeg kan drible i krydsfeltet mellem bestyrelsesarbejde, ledelse, strategi og politisk arbejde. Og netop derfor er rollen som forperson en drømmeposition for mig, fordi den indeholder alle de elementer, jeg brænder for,” siger Pernille Fruergård Simonsen, der betegner sig selv som en leder, der får energi af at lykkes sammen med andre.
“Det er vigtigt for mig at gøre en positiv forskel. Derfor er jeg glad for at være med til at påvirke, hvor Lederne skal hen som organisation. Mit fokus i bestyrelsen er, at vi i Lederne bruger tid og ressourcer på det, der har værdi for vores medlemmer. Det er dem, vi er her for.”
Ledernes administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris ser frem til samarbejdet med Pernille Fruergård Simonsen.
”I en tid med historisk mange kriser og omvæltninger er der mere brug for god ledelse end nogensinde. Derfor har vores organisation en helt afgørende rolle at spille, og jeg glæder mig til, i samspil med Pernille og resten af bestyrelsen, at bidrage til håndteringen af de mange opgaver og udfordringer, der venter,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Under generalforsamlingen blev Lars Jensen fra Broby desuden valgt som ny næstforperson.
Fakta om Ledernes nye forperson:
- Til daglig er Pernille Fruergård Simonsen chef for Politik og Strategi i Aalborg Kommune. Her har hun blandt andet ansvaret for politikker og strategier, HR, arbejdsmiljø, udvikling, jura, kommunikation samt ledelses- og politikerbetjening.
- Hun har tidligere været områdedirektør i University College Nordjylland, og før det været ansat hos Nordjyllands Erhvervs Akademi, Tech College, PLS Rambøll og Nordisk Transport Udvikling.
- På sit CV har Pernille Fruergård Simonsen en MBA i strategi, HD(O) i organisation, ledelse og strategi og en BA (sidefag) i almen psykologi. Hun har også taget en international coach-uddannelse (CTI) og en række andre certificeringer og kurser. Lige nu er hun i gang med CBS Bestyrelsesuddannelse.
- Pernille Fruergård Simonsen er gift, har to børn og bor i Nørresundby.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef i Lederne – mo.: 27 69 45 69 / mail: jem@lho.dk
Billeder



Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
CV’et er stadig nøglen til drømmejobbet3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledere lægger vægt på sammenhæng og ægthed i dit CV – korte ansættelser skal forklares.
Lederne: Gaver til alle – men svar på de store spørgsmål efterlyses23.10.2025 14:00:43 CEST | Pressemeddelelse
I Finanslovsaftalen for 2026 er der gaver til alle samt vigtige tiltag for klimasikring og for seniorerne på arbejdsmarkedet. Men svarene på de store spørgsmål skubber regeringen foran sig.
Europæiske erhvervsledere giver klimaminister Lars Aagaard klart mandat21.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når den danske klimaminister, Lars Aagaard, i denne uge deltager i flere topmøder i EU-regi, hvor fremtidens fælles europæiske klimamål formentlig står højt på dagsordenen, sker det med et klart mandat fra Europas erhvervsledere.
Fire ledere nomineret til kåringen af Årets Leder 20252.10.2025 09:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Fremsynethed og omstillingsparathed er nogle af de ledelsesmæssige styrker, som kendetegner de fire nominerede, siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, der også er medlem af juryen.
KORR.: Fire ledere nomineret til kåringen af Årets Leder 20252.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremsynethed og omstillingsparathed er nogle af de ledelsesmæssige styrker, som kendetegner de fire nominerede, siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, der også er medlem af juryen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum