Bring

Per Öhagen - ny koncerndirektør i Bring

Del
Per Öhagen (46) bliver ny koncerndirektør for division E-handel og logistik. Han kommer fra en stilling som Global Director i logistikselskabet Hillebrand Group.

– Jeg ser virkelig frem til at begynde i Bring og fortsætte udviklingen af services indenfor logistik og E-handel. Det bliver spændende at arbejde sammen med hele organisationen for at styrke markedspositionen og tilbyde moderne logistikløsninger. Jeg glæder mig til at føre forretningen og divisionen ind i fremtiden, siger Per Öhagen.

Den nye koncerndirektør har lang erfaring fra logistikbranchen, og har siden 2012 arbejdet som Global Director i logistikselskabet Hillebrand Group.

Før da var han administrerende direktør i Lagena Distribution. Per Öhagen har en mastergrad i Industrial Engineering og Business Logistics, og er også uddannet indenfor E-handel.

– Per Öhagen har solid kompetence og erfaring indenfor både logistik og E-handel, og en stærk interesse for de muligheder IT giver for videre industrialisering og effektivisering. Hans erfaring med brug af ny teknologi, til at forbedre drift og kundeløsninger indenfor logistik, vil være meget vigtig for, at vi fortsat skal være spydspidsen i vor branche. Jeg er sikker på, at han vil blive en god leder for divisionen, og jeg er meget glad for nu at have hele mit ledelsesteam på plads, siger koncernchef Tone Wille.

Per Öhagen starter 2. januar 2018. Han vil have arbejdssted på Posthuset i Oslo, men vil være aktivt tilstede i hele organisationen i Norden. Han bor i Danderyd udenfor Stockholm, med kone og to børn.

Kontakt:

Per Öhagen: +46 706 01 4504

Billeder

Information om Bring

Bring
Bring



HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye