Pensionsselskaber sælger Portland Towers
De nuværende ejere, PensionDanmark, PFA og ATP, har solgt Portland Towers i Nordhavn til den internationale ejendomsinvestor Hines. Tidspunktet har været opportunt for et salg.
De markante kontorsiloer i Nordhavn blev færdigbygget i 2014, hvor alle tre pensionsselskaber deltog i udviklingen af projektet. Sidenhen har Portland Towers været udlejet til en række forskellige virksomheder, organisationer, en ambassade m.fl. og er i dag fuldt udlejet.
Nu er de tre pensionsselskaber blevet enige om at sælge ejendommen.
”Vi er i ejerkredsen meget tilfredse med at have gennemført et vellykket salg til Hines. Vi har som ejere været enige om, at tidspunktet for et salg var opportunt med henblik på at realisere en god investering til gavn for vores kunder og medlemmer, og vi har opnået en god, markedskonform pris for ejendommen,” siger formand for ejerkonsortiet, Marius Møller, ejendomsdirektør i PensionDanmark.
Også PFA glæder sig over salget:
”Som engageret investor i Nordhavn har vi fortsat høje forventninger til områdets store potentiale. Det er et område i stor vækst, som vi forventer os meget af. Vi ønsker dog at forfølge en mere udviklingsorienteret tilgang, og derfor har vi sammen med resten af ejerkredsen vurderet, at tidspunktet for et salg af Portland Towers nu var passende. Vi kan derfor også se tilbage på en rigtig god investering, som har bidraget positivt til PFA-kundernes opsparinger,” siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA.
I ATP Ejendomme hæfter man sig herudover ved en god salgsproces:
”Alt er gået efter bogen, og vi kan se tilbage på en professionel salgsproces, hvor ejerkredsen og Hines har arbejdet målrettet og konstruktivt på at nå frem til en god løsning for begge parter. Dette til trods for en uventet corona-krise undervejs i forhandlingsforløbet. Det synes jeg er værd at fremhæve,” siger Martin Vang Hansen, adm. direktør i ATP Ejendomme.
Hines overtager Portland Towers med umiddelbar virkning.
Rådgivere i forbindelse med salgsprocessen har været Colliers og Kammeradvokaten.
Fakta om Portland Towers:
- Siloerne ligger på sandkajen, der blev etableret i 1950erne og 60erne, og var en del af Københavns Frihavn.
- De er opført af Aalborg Portland i 1979 til at opbevare cement, der kunne losses og læsses direkte fra skibe ved kajkanten.
- Kontorerne er monteret uden på siloerne og ”svæver” 24 m over terræn.
- I alt er der etableret 7 etager.
- Byggeriet rummer 11.000 kvadratmeter kontorlokaler og 3.000 kvadratmeter sekundære arealer.
Yderligere information:
PensionDanmark: Kommunikationsdirektør Ulrikke Ekelund, mobil 20 19 92 38, uek@pension.dk
PFA: Pressekonsulent- og rådgiver Christopher Due Karlsson, mobil 23 64 83 44, chk@pfa.dk
ATP Ejendomme: Senior presserådgiver Robert Neimanas, mobil 93 94 02 05, rne@atp.dk
Vedhæftede filer
Information om ATP Ejendomme
Følg pressemeddelelser fra ATP Ejendomme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP Ejendomme
ATP Ejendomme sætter ny standard for bæredygtig renovering – opgraderer markant hotelprojekt til DGNB Guld3.11.2020 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
ATP Ejendommes hotelprojekt på Strandgade 7 i København – det tidligere Ørkenfortet – har kurs mod at blive et af de mest bæredygtige og et af de første DGNB Guld-certificerede renoveringsprojekter i Danmark.
International hotelkæde rykker ind på Ørkenfortet i København23.6.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ATP Ejendomme har indgået en operatørkontrakt med NH Hotel Group – en førende hotelkæde i både Europa og Latinamerika. Dermed kan København glæde sig til, at det arkitektoniske pejlemærke på Christianshavn transformeres fra kontor til et nyt femstjernet hotel.
ATP Ejendomme henter Chief Property Officer fra CG Jensen12.6.2020 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fokus på at videreudvikle aktiviteterne inden for byggeri og projektudvikling har ATP Ejendomme ansat Jan Johansen som ny CPO. Han bliver samtidig en del af direktionen.
ATP Ejendomme styrker investeringsafdelingen28.2.2020 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Øget fokus på projektudvikling og asset management betyder, at ATP Ejendomme udvider investeringsafdelingen fra maj i år med ansættelse af André Scharf som investeringsdirektør med ansvar for udvikling af asset management-funktionen samt udenlandske investeringer. Han bliver samtidig en del af direktionen.
ATP Ejendomme og PropTech Denmark kobler erfaren ejendomsejer med tech-iværksættere30.1.2020 13:30:28 CET | Pressemeddelelse
ATP Ejendomme er trådt ind som partner i den nystartede medlemsorganisation PropTech Denmark og er dermed blandt de stiftende medlemmer. Partnerskabet er et led i ATP Ejendommes strategi om at medvirke til udviklingen af ny teknologi, nye samarbejdsformer og forretningsmodeller i ejendomsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum