Sampension

Pensionskunder bliver glade af menneskelig kontakt

Del
Sampension stryger til tops i ny undersøgelse over kundetilfredsheden i de store danske arbejdsmarkedspensionsselskaber. Især Sampensions menneskelige kontakt til kunderne gør forskellen. Undersøgelsen er leveret af analyseinstituttet Aalund

Menneskelig kontakt er en af de allermest afgørende forudsætninger for at få glade kunder.
Det fremgår af Aalunds såkaldte AMP-barometer 2012, som netop er afsluttet. I undersøgelsen spørges kunderne i otte store danske arbejdsmarkedsmarkedspensionsselskaber ind til en række forhold om produkter, information og rådgivning.

Sampension udmærker sig ved netop at prioritere individuelle samtaler og direkte møder med sine kunder og har den højeste andel af personlige kundekontakter i undersøgelsen. Det har været en fornuftig strategi. Den personlige kontakt til selskabet gør at kunderne i højere grad oplever at få kompetent rådgivning og klare svar. Desuden er kunderne også tilfredse med mulighederne i selskabet for at tilpasse pensionsordningen.

”Vi kan se, at vores kunder i stigende grad efterspørger den individuelle rådgivning, og de vil gerne skræddersy deres egen pension, så den passer præcist. Den mulighed får de her hos os samtidig med, at de stadig også har lave omkostninger. Kunststykket i moderne pension er at gøre det individuelle billigt,” siger adm. direktør i Sampension, Hasse Jørgensen og peger på, at den traditionelle ”one-size-fits-all-løsning” formentlig har overlevet sig selv.

Sampensions kunder placerer sig med det næsthøjeste tilfredshedsniveau i Aalunds under-søgelse (jf. bilag). For at komme helt til tops skal Sampension blive endnu bedre til at fortælle kunderne om sine afkast.

”Sampension har gennem de seneste år skabt gode afkast, der placerer os blandt de bedste i branchen. Vi er ikke helt trængt igennem med det budskab og skal blive endnu bedre til at fortælle, at vores kunder får noget ud af at have deres opsparing her hos os,” siger Hasse Jørgensen.

Aalunds undersøgelse peger således på en anden vigtig parameter hos kunderne. De oplever større tilfredshed, når de får information om, at væksten i deres opsparing ligger mindst på niveau med andre selskaber.

For yderligere information kontakt:

  • Hasse Jørgensen, adm. direktør, tlf. 40 20 58 66
  • Jens Nüchel, pressechef, tlf.: 29 64 62 94

Vedhæftede filer

Information om Sampension

Sampension
Sampension
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup

77 33 18 77https://www.sampension.dk/
Hos Sampension har vi ét mål: At gøre vores kunders pension mere værd. Dette gør vi gennem effektiv administration, professionel investering, lave omkostninger, fleksible produkter og personlig kundeservice

Følg pressemeddelelser fra Sampension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sampension

Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye