PensionDanmark

PensionDanmark vinder pris for bæredygtige ejendomme

Del

Ved den nyindstiftede prisuddeling EJENDOM2022 modtog PensionDanmark Årets Bæredygtighedspris.

Blandt PensionDanmarks mange ejendomsprojekter er seniorbofælleskabet Balancen i Ry, der som Danmarks første private byggeri har fået bæredygtighedscertificeringen DGNB Diamant. Foto: Astrid Maria B. Rasmussen

PensionDanmark går forrest og er lykkedes med at forene bæredygtighed, ansvarlighed og afkast indenfor ejendomsinvesteringer.

Sådan lyder det flotte skudsmål fra juryen ved den nyindstiftede prisuddeling Ejendom2022, hvor PensionDanmark netop har modtaget Årets Bæredygtighedspris.

”PensionDanmark Ejendomme er et bæredygtigt fyrtårn med deres strategiske satsning på bæredygtighed og social ansvarlighed i alt fra udvikling til opførelse og vedligeholdelse af deres ejendomme,” lyder det fra juryen, som fortsætter:

”Det fokus er blevet succesfuldt forenet med en forretningsmæssig rentabilitet. PensionDanmark Ejendomme har været frontløbere, når det handler om at udvikle bæredygtige løsninger og dermed reducere ejendommes klimabelastning.”

Prisen og de flotte skudsmål modtages med stor taknemmelighed hos Marius Møller, direktør i PensionDanmark Ejendomme.

”Vi har arbejdet strategisk og målrettet med at integrere et holistisk bæredygtighedsfokus gennem hele værdikæden i vores ejendomsprojekter, fordi vi tror på, at det bidrager til den fundamentale værdiskabelse i projekterne, og dermed giver vores medlemmer en bedre forretningen af deres pensionsopsparinger. Derfor er det en kæmpe anerkendelse, at juryen nu viser, at det kan ses og mærkes udefra, og at det er med til flytte branchen i en mere ansvarlig retning,” siger han.

EJENDOM2022 blev uddelt ved konferencen af samme navn, som blev afviklet torsdag. Bag prisen står EjendomDanmark og Ejendomswatch. De øvrige nominerede til Årets Bæredygtighedspris var Tetris A/S og NREP.

Kontakter

Billeder

Blandt PensionDanmarks mange ejendomsprojekter er seniorbofælleskabet Balancen i Ry, der som Danmarks første private byggeri har fået bæredygtighedscertificeringen DGNB Diamant. Foto: Astrid Maria B. Rasmussen
Blandt PensionDanmarks mange ejendomsprojekter er seniorbofælleskabet Balancen i Ry, der som Danmarks første private byggeri har fået bæredygtighedscertificeringen DGNB Diamant. Foto: Astrid Maria B. Rasmussen
Download

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 809.000 medlemmer beskæftiget i 23.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 16,2 mia. kr. i 2021. Balancen er over 300 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum