PensionDanmark-medlemmer har titusindvis af kroner i grønne investeringer
2022 har budt på store udsving på de finansielle markeder, men trods den negative udvikling har PensionDanmarks medlemmer fortsat store beholdninger af grønne investeringer på deres pensionsdepoter.
En ny opgørelse viser, at PensionDanmarks 800.000 medlemmer i gennemsnit har 42.500 af deres pensionskroner investeret grønt ved udgangen af første halvår 2022. Opgørelsen er lavet i forbindelse med F&P’s årlige opdatering, som viser, at pensionsbranchen på tre år har opfyldt en tredjedel af målet fra 2019 om at nyinvestere 350 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030.
Omfanget af PensionDanmarks grønne investeringer beløb sig ved udgangen af første halvår 2022 til 33,9 mia. kr., hvor det på samme tidspunkt i 2021 var på 36,1 mia. kr. Faldet skal ses i lyset af, at den opgjorte værdi af de børsnoterede aktieinvesteringer er reduceret med knap 5 mia. kr. efter, at PensionDanmark har valgt at følge EU-taksonomien, og at perioden generelt har været præget af kursfald. Andelen af grønne investeringer ligger forholdsvist uændret på omkring en ottendedel af de samlede investeringer.
”PensionDanmarks medlemmer har sammen med Danmarks øvrige pensionsopsparere en kæmpe aktie i den grønne omstilling gennem investeringen af deres pensionsopsparinger. Efter et år med store udsving på finansmarkederne er det bemærkelsesværdigt, at andelen af grønne investeringer ligger nogenlunde stabilt, og set over det lange perspektiv, giver det gode afkast til pensionstilværelsen at være med til at drive den grønne omstilling,” påpeger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.
Oven i de 33,9 mia. kr. kommer fremtidige investeringer, hvor PensionDanmark allerede i dag har givet tilsagn om investeringer på yderligere 22 mia. kr. frem mod 2030 svarende til en forøgelse på 65 procent fra det nuværende niveau.
Nøgleord
Kontakter
Jacob TherkelsenKommunikations- og pressechefPensionDanmark
Tlf:+45 31 12 67 08jth@pension.dkBilleder
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Pæne lønstigninger på vej til PensionDanmarks pensionister i 202512.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regulering af pensioner fra PensionDanmark giver i gennemsnit 7,7 procent mere i månedlig udbetaling til selskabets pensionerede medlemmer.
Nyt partnerskab vil udvikle branchestandard for byggeriets påvirkning af biodiversitet6.12.2024 10:09:37 CET | Pressemeddelelse
AP Ejendomme, PensionDanmark Ejendomme og Planetary Responsibility Foundation går sammen om at opstille målemetoder for byggeriets påvirkning af biodiversiteten med særlig fokus på påvirkninger fra hele værdikæden. Målet er at skabe en fælles standard til byggebranchen.
Ny bypark og erhvervsbyggeri på tegnebrættet i Nordhavn28.11.2024 11:31:06 CET | Pressemeddelelse
En ny bypark og et kontorbyggeri er i støbeskeen på Marmormolen i Nordhavn, hvis det står til projektselskabet Harbour P/S. Nu påbegyndes arbejdet med en ny lokalplan.
Nyt friplejehjem på vej i Allerød Kommune9.10.2024 14:19:28 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark og Allerød Kommune har indgået en udviklingsaftale om byggeriet af et nyt og moderne friplejehjem, der skal drives af Diakonissestiftelsen. Friplejehjemmet forventes at være klar om lidt over tre år.
PensionDanmark invests in the supercomputers of the future19.9.2024 11:29:54 CEST | Press release
With an investment in the American company Atom Computing, the members of PensionDanmark are now positioned to earn returns from the company's quantum computers, which hold significant commercial potential.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum