PensionDanmark laver milliardinvestering i Coops ejendomme

Samarbejdet mellem Coop og PensionDanmark går ind i en ny fase. Parterne er enige om handel, hvor PensionDanmark overtager ejendomme og arealer fra Coop for en samlet pris på en milliard kroner.
Salget omfatter Brøndby Ferskvarecenter, Brødcooperativet i Brøndby, Hasselager Ferskvarecenter og Coops servicekontor i Albertslund. Ejendommene vil fremover blive drevet og udviklet af PensionDanmark med Coop som lejer.
Handlen omfatter også byudviklingsprojektet Coop Byen Vest P/S med 378 lejligheder og rækkehuse, som parterne har samarbejdet om de seneste to år. Fremover har PensionDanmark det fulde ejerskab over projektet.
”Udviklingen af moderne, fleksible og bæredygtighedscertificerede erhvervsejendomme og byområder er en kernekompetence for PensionDanmark, og derfor er denne aftale med Coop helt oplagt. Vi ser frem til en ny fase af vores samarbejde og en investering, som vil bidrage til en fornuftig forrentning af vores medlemmers pensionsopsparinger,” siger Marius Møller, direktør i PensionDanmark Ejendomme.
I Coop bidrager salgsaftalen med finansiering til selskabets strategi om at investere fire milliarder kroner frem mod 2027 i etableringen af Danmarks største supermarkedskæde, Coop, og udbygningen af den hurtigvoksende discountkæde, 365discount.
”Vores opsparing i mursten er vokset med et milliardbeløb gennem de seneste år. Vi bruger en del af den opsparing til at gennemføre denne store transformation,” siger administrerende direktør Kræn Østergård Nielsen, Coop.
Med aftalen får Coop frigivet friværdien i de frasolgte ejendomme, der sammen med en ny finansieringsaftale skal give koncernen den nødvendige kapacitet til at realisere de planlagte investeringer. Samtidig giver lejeaftalen med PensionDanmark en ny fleksibilitet.
”Vi har gennem de seneste to år haft et godt og tæt samarbejde med PensionDanmark om udviklingen af Coop Byen Vest, og denne aftale lover godt for det fremtidige samarbejde, og giver os fleksibilitet i forhold til vores lagerstruktur på den lange bane,” siger ejendomsdirektør Flemming Møller Hansen, Coop.
Fakta:
Ejendomme: Brøndby Ferskvarecenter, Brødcooperativet i Brøndby, Hasselager Ferskvarecenter og Coops servicekontor i Albertslund.
Samlet areal: 96.700 m2.
Udviklingsområde til boliger: Coop Byen Vest P/S. 32.000 m2.
Investeringssum: Ca. 1 mia. kr.
Antal boliger: 378 lejligheder og rækkehuse.
Bæredygtighed: Alle nyopførte boliger certificeres med DGNB Guld og Svanemærket.
Kontakter
Kommunikations- og pressechef Jacob Therkelsen, PensionDanmark, +45 31 12 67 08
Ejendomsdirektør Flemming Møller Hansen, Coop, +45 51 59 44 68
Billeder

Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Større opsparinger og udbetalinger til medlemmerne i 202424.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
29,6 mia. kr. i investeringsafkast var med til at give større udbetalinger og voksende depoter til PensionDanmarks medlemmer.
Torben Modvig bliver ny direktør for PensionDanmark Ejendomme18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye direktør tiltræder senest den 1. september og skal lede arbejdet med at skabe stabile afkast og håndgribeligt samfundsbidrag gennem fremtidssikrede ejendomsinvesteringer.
Pæne lønstigninger på vej til PensionDanmarks pensionister i 202512.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regulering af pensioner fra PensionDanmark giver i gennemsnit 7,7 procent mere i månedlig udbetaling til selskabets pensionerede medlemmer.
Nyt partnerskab vil udvikle branchestandard for byggeriets påvirkning af biodiversitet6.12.2024 10:09:37 CET | Pressemeddelelse
AP Ejendomme, PensionDanmark Ejendomme og Planetary Responsibility Foundation går sammen om at opstille målemetoder for byggeriets påvirkning af biodiversiteten med særlig fokus på påvirkninger fra hele værdikæden. Målet er at skabe en fælles standard til byggebranchen.
Ny bypark og erhvervsbyggeri på tegnebrættet i Nordhavn28.11.2024 11:31:06 CET | Pressemeddelelse
En ny bypark og et kontorbyggeri er i støbeskeen på Marmormolen i Nordhavn, hvis det står til projektselskabet Harbour P/S. Nu påbegyndes arbejdet med en ny lokalplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum