PensionDanmark køber Banedanmarks nye hovedsæde i Ringsted
9.12.2020 12:34:30 CET | PensionDanmark | Pressemeddelelse

Når Banedanmark i disse uger tager sit nye hovedsæde i Ringsted i brug, sker det med PensionDanmark som ny ejer af den nybyggede ejendom. Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab har købt det færdige byggeri af KPC, som har stået for opførelsen.
Ejendommen er omfattet af en længerevarende OPP-aftale med Bygningsstyrelsen.
”Vi er rigtig glade for denne investering, hvor vi yder et aktivt samfundsbidrag og samtidig opnår et stabilt afkast til vores medlemmers pensionsopsparinger. Banedanmark kan nu flytte ind i et nyt, moderne hovedsæde, uden at staten skal binde kapital i ejendommen, og samtidig får vi i Bygningsstyrelsen en stabil lejer med en lang tidshorisont. Det er en rigtig god model for begge parter og et skoleeksempel på, hvorfor OPP er en god ide,” siger Marius Møller, direktør for ejendomme hos PensionDanmark.
PensionDanmark har i forbindelse med købet indgået en driftsaftale med KPC, som varetager drift og vedligeholdelse af ejendommen, der er opført i genbrugsmursten.
”Vi er glade for at kunne udbygge vores allerede gode samarbejde med PensionDanmark. Projektet i Ringsted bliver vores første OPP sammen, men vi ser gode muligheder for et øget samarbejde med PensionDanmark om netop denne type projekter i fremtiden,” siger Jesper Jørgensen, direktør hos KPC.
Ejendommen på Godsbanevej tæt ved Ringsted Station er netop færdiggjort, og Banedanmark har påbegyndt indflytningen.
Fakta om ejendommen
Adresse: Godsbanevej, Ringsted
Areal: 9.500 m2
Sælger: KPC Ejendomsudvikling A/S
Driftsoperatør: KPC Ejendomsudvikling A/S
Lejer: Bygningsstyrelsen (Banedanmark)
Overtagelse: 30.11.2020
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Direktør Jesper Jørgensen, KPC, tlf: 2272 7645.
Billeder

Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 752.000 medlemmer beskæftiget i 24.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 14,8 mia. kr. i 2019. Balancen er 263 mia. kr.
www.pensiondanmark.com
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Stor stigning i udbetalingerne til nye pensionister i 202526.2.2026 07:55:58 CET | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige udbetaling til medlemmer, der gik på pension i 2025, steg med 13,7 procent. Det viser PensionDanmarks årsrapport, som nu er offentliggjort.
PensionDanmark og CapMan udvikler 500 nye boliger i Rødovre2.2.2026 13:48:35 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og CapMan Real Estate sætter gang i udviklingen af knap 500 boliger i det nye spirende byområde Gartnerbyen.
Flere penge mellem hænderne til 994 pensionister i Aabenraa Kommune29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En stor gruppe pensionister i PensionDanmark får flere penge mellem hænderne fra nytår. I gennemsnit vokser udbetalingerne med 5,7 procent eller omkring 2.800 kr. om året.
PensionDanmark køber ejendomme i Bella Kvarter22.12.2025 08:04:25 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark køber to ejendomme med kontor og hotel i København af ejendomsudvikleren Skanska A/S.
PensionDanmark køber kontorejendom i Valby18.12.2025 12:52:28 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune er mangeårig lejer af den nyindkøbte ejendom på Gammel Køge Landevej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
