PensionDanmark kåret som Årets Europæiske Pensionsselskab 2020

PensionDanmark er det bedste pensionsselskab i Europa. Sådan lyder den overvældende konklusion fra juryen bag den europæiske branchepris IPE Awards. Den tildelte fredag Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab en af hovedpriserne ved årets uddeling, ”European Pension Fund of the Year”.
”Vi er enormt stolte over at modtage denne pris som en anderkendelse af vores arbejde med at sikre gode afkast til vores medlemmer på en ansvarlig måde. Det opmuntrer os til at fortsætte arbejdet og hæve ambitionsniveauet yderligere fremadrettet,” siger administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Prisen begrundes blandt andet med en fornuftig investeringsstrategi, stærke kompetencer inden for ESG og PensionDanmarks evne til vedvarende at skabe markedsledende og enestående innovation inden for forskellige aspekter af aktivallokering.
”Det er meget flotte ord, vi får med på vejen, og det er ekstra motiverende, når vi bliver rost for de tiltag, som udgør hjørnestenene i vores måde at drive pensionsselskab på. Netop sunde investeringer, ansvarlighed, bæredygtighed og innovation er fundamentet under PensionDanmark,” siger Torben Möger Pedersen.
Pris nummer 11 siden 2017
IPE Awards er blevet uddelt over de seneste tre dage ved en digital konference, og foruden en af hovedpriserne er PensionDanmark blevet hyldet med priser i kategorien Real Assets & Infrastructure og som Årets Danske Pensionsselskab for tredje år i træk.
Prisen for Real Assets & Infrastructure begrundes med PensionDanmarks vellykkede strategi på området, som har resulteret i en alsidig portefølje med fokus på langsigtet effekt.
I begrundelsen for den danske landepris konkluderer juryen, at PensionDanmark fortsat er en frontløber inden for direkte investeringer i infrastruktur, udlån og ejendomme.
Med de tre priser har PensionDanmark nu i alt vundet 11 priser ved IPE Awards siden 2017. PensionDanmark har tidligere modtaget prisen som ”European Pension Fund of the Year” i 2017 og 2018.
FAKTA: IPE Awards til PensionDanmark
2020: European Pension Fund of the Year, Country Award - Denmark og Real Assets & Infrastructure
2019: Country Award - Denmark (delt med ATP)
2018: European Pension Fund of the Year, Outstanding Industry Contribution (til Torben Möger Pedersen), Country Award - Denmark, Credit & Alternatives og Innovation
2017: European Pension Fund of the Year og Innovation.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Kontakter
Ulrikke EkelundKommunikations- og pressechef
Tlf:+ 45 2019 9238uek@pension.dkBilleder

Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 752.000 medlemmer beskæftiget i 24.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 14,8 mia. kr. i 2019. Balancen er 263 mia. kr.
www.pensiondanmark.com
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Pensionsselskaber lancerer ny forsvarsfond7.12.2025 21:01:22 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark, AP Pension og AkademikerPension giver tilsammen tilsagn på 1,6 mia. kr. til ny europæisk forsvarsfond med hovedkontor i København.
PensionDanmark skal lave historisk løft af Forsvarets indkvartering2.12.2025 17:32:02 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark og MT Højgaard er blevet tildelt opgaven med at bygge 31 ejendomme med i alt 1.600 værelser til det danske forsvar efter et offentligt udbud.
PensionDanmark skal bygge boliger i Herlev26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark Ejendomme skal udvikle op til 120 boliger i området Hammergården i Herlev. Projektet bliver realiseret, efter at Herlev Kommunes byråd har godkendt salget af boligretterne til PensionDanmark.
PensionDanmark Ejendomme indhenter ny investeringsdirektør20.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det strategiske arbejde med investeringer styrkes med ansættelsen af Cecilie Orland Kiærskou i en ny funktion som investeringsdirektør.
Lungetjek på hjul: PensionDanmark vil finde KOL-ramte på arbejdspladsen12.11.2025 09:30:58 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere lever med uopdaget KOL, og rekordmange dør af sygdommen. Derfor kører PensionDanmark ud med mobile lungetjek på tre arbejdspladser i anledning af Lungedag den 19. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
