PensionDanmark

PensionDanmark har valgt totalentreprenør til DFDS’ domicilbyggeri

Del
NCC bliver totalentreprenør, når PensionDanmark opfører nyt bæredygtigt domicil til rederiet DFDS med udsigt fra Marmormolen i København.
DFDS får et bemærkelsesværdigt domicil på Marmormolen i København. Foto: Visualisering af PLH Arkitekter
DFDS får et bemærkelsesværdigt domicil på Marmormolen i København. Foto: Visualisering af PLH Arkitekter

Det bliver totalentreprenør NCC, der kommer til at opføre PensionDanmarks byggeri af et nyt domicil til rederiet DFDS på Marmormolen i København.

PensionDanmark har indgået en entrepriseaftale med NCC om byggeriet, der kan huse op til 700 medarbejdere fordelt på ca. 12.500 m2, og som forventeligt
bæredygtighedscertificeres efter DGNB-standarden Guld. Bygningen ventes klar til indflytning primo 2022.

”NCC har udviklet et godt kendskab til PensionDanmarks tydeligt definerede krav til bæredygtige byggerier. Det betyder attraktive ejendomme, der er fremtidssikret gennem fleksible løsninger og meget høje krav til kvalitet og lave udgifter til vedligeholdelse og energiforbrug. Det betyder, at DFDS kommer til at flytte ind i særdeles attraktive rammer med de bedste forudsætninger for trivsel blandt deres medarbejdere, og at PensionDanmarks medlemmer kan forvente solide afkast fra investeringen i mange år frem,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.  

Domicilejendommen på molen bliver et fleksibelt byggeri, der omfatter stueetage til 5. sal samt kælder med parkering. PLH-arkitekter står bag bygningens design og
udformning, der henter sin inspiration fra cruiseskibets strømlinede opbygning både inde og ude. De to nederste ’dæk’ i bygningen bliver til parkering, derover kommer tre dæk med kontorer og møderum, restaurant og et auditorium i to dæks højde med plads til 300 mennesker. På bygningens to øverste etager kommer der tagterrasser med udsigt over vandet i Nordhavnen.

”Vi deler ambitionen om at bidrage til en bæredygtig fremtid med PensionDanmark, som vi allerede har opført flere DGNB-certificerede byggerier for. Det bliver en usædvanlig bygning, der med sit maritime udtryk bygger bro mellem placeringen ved
vandet og DFDS’ virke. Vi glæder os til at opføre dette spændende byggeri,” siger NCC Danmarks direktør, Palle Bjerre Rasmussen.

Når DFDS flytter ind sit nye domicil på Marmorvej i Nordhavn i København bliver
rederiet nabo til sin egen færgeterminal og FN-byen, som PensionDanmark også er investor i. Arbejdet med at forberede grunden til det nye byggeri er netop gået i gang. I løbet af oktober vil der blive udført en forsøgsserie med pilotering af pæle, og fra 1. november begynder det egentlige entreprisearbejde.

Fakta: DFDS’ domicil på Marmormolen

Samlet investering: 293,5 mio. kroner
Placering: ’Erhvervsbåndet’ på Marmorvej, 2100 København Ø
Areal: Kontor ca. 12.500m2 og ca. 1.000m2 kælder. Huset er designet til 700 medarbejdere.
Forventet indflytning: Primo 2022
Bæredygtighedscertificering: Forventeligt DGNB i kategorien Guld.
Energiklasse: BR18 Lavenergiklasse
Lejer: DFDS
Grundsælger: By & Havn
Arkitekt: PLH Arkitekter
Bygherre-rådgiver: Sweco
Rådgiver for lejer: NIRAS
Programmering: Gitte Andersen, ISS

Yderligere information

Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, telefon 2019 9238.


Billeder

DFDS får et bemærkelsesværdigt domicil på Marmormolen i København. Foto: Visualisering af PLH Arkitekter
DFDS får et bemærkelsesværdigt domicil på Marmormolen i København. Foto: Visualisering af PLH Arkitekter
Download

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 734.000 medlemmer beskæftiget i 23.600 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 14,2 mia. kr. i 2018. Balancen er på 257 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye