PensionDanmark er klar til at bygge klimaerhvervsskole i Esbjerg
15.9.2022 09:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Som Danmarks grønne EnergiMetropol og med en unik placering som den største havneby ud til Nordsøen, er det oplagt at placere en klimaerhvervsskole i Esbjerg. Med en ny hensigtserklæring er der nu også kapital klar til at realisere byggeriet af én af de tre skoler, som regeringen ønsker, i Danmarks femtestørste by.
Sammen med Esbjerg Kommune og samarbejdskredsen bagved en klimaskole i Esbjerg, herunder den lokale uddannelsesinstitution Rybners, har Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab, PensionDanmark, aftalt at samarbejde om finansieringen af en klimaerhvervsskole, hvis den placeres i Esbjerg.
I Esbjerg, Varde og Fanø bakker både kommunerne, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter op:
"Esbjerg spiller en ubestridt nøglerolle i den grønne omstilling på nationalt og europæisk plan. Etableringen af en klimaerhvervsskole i Esbjerg vil være med til at sikre, at de mange forskellige aktører kan rekruttere de nødvendige kræfter, der bringer os tættere på at nå de ambitiøse klimamål. Her er det fornøjelse at byde velkommen ombord til PensionDanmark, og med denne hensigtserklæring sender vi et stærkt signal om, at en af de kommende klimaerhvervsskoler naturligt hører hjemme i Esbjerg," siger Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg Kommune.
Støtte til en klimaerhvervsskole i Esbjerg
Esbjerg har udviklet sig til en metropol for grøn energi i Nordeuropa, og i takt med, at tusindvis af olie- og gasrelaterede jobs over de kommende år skal erstattes med arbejdspladser inden for bæredygtige energikilder som havvind og power-to-x, vil der opstå et vedvarende behov for erhvervsuddannet arbejdskraft og specialiseret efteruddannelse af faglærte.
"Som understreget i ”Esbjerg-erklæringen” er det altafgørende, at vi får sikret en effektivt og CO2-neutral energiforsyning i Danmark, som kan realisere vores ambitiøse klimamål. Det kræver flere faglærte, og det kræver nye og specialiserede kompetencer. Med vores erfaring inden for bæredygtigt byggeri og offentligt-private partnerskaber kan vi skabe de ideelle rammer om fremtidens grønne uddannelser," udtaler Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.
Underskriver hensigtserklæring
Den grønne omstilling kræver ressourcer og nye kompetencer på arbejdsmarkedet. Konkret forventer Dansk Energi, at investeringerne i den grønne omstilling frem mod 2030 vil indebære et samlet behov for 130.000 årsværk fra faglærte.
"Skal vi have en klimaerhvervsskole med fokus på energi, der skal løfte hele sektoren og skabe en internationalt anerkendt erhvervs- og efteruddannelsesinstitution i Danmark, så kræver det yderligere investeringer til udstyr, kompetenceudvikling og bygninger," lyder det fra Olaf Rye, adm. direktør for uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg.
Kontakter
Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, kontaktes via pressechef Jacob Therkelsen, mail: jth@pension.dk, mobil: 3112 6708
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, mail: jesra@esbjerg.dk, mobil: 2724 1800
Olaf Rye, adm. direktør for uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg, mail: orj@rybners.dk, mobil: 7913 4580
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
