ATP

Penge på vej til 22.000 virksomheder for flere lærepladser

Del
Næsten 62.000 danske virksomheder får i dag en årsopgørelse for 2021, hvor de kan se, om de får penge eller skal betale bidrag til Læreplads-AUB. Det afgøres af, om den enkelte virksomhed har opfyldt sit mål for lærepladser. Formålet med Læreplads-AUB er at oprette flere lærepladser inden for erhvervsuddannelserne.

Hvert år får arbejdsgivere et mål for, hvor mange elever og lærlinge de skal ansætte. De arbejdsgivere, der ansætter flere elever og lærlinge end deres mål, kan få et elevtilskud. De, der ikke opfylder deres mål, skal betale et bidrag til Læreplads-AUB. 

21.588 virksomheder får et beløb for at have opfyldt deres mål for lærepladser i 2021.

40.101 virksomheder modtager en opkrævning, fordi de ikke har opfyldt deres mål.

Knap 50 virksomheder får et beløb pga. et overskud i den sektor, som de tilhører, selvom de ikke har opfyldt deres mål.

Koncerndirektør i ATP, Anne Kristine Axelsson, siger: ”Læreplads-AUB har en vigtig rolle i forhold til at understøtte det vigtige arbejde med at sikre, at der er de nødvendige lærepladser, og at der er en belønning til de virksomheder, der løfter et samfundsansvar. På den måde er Læreplads-AUB med til at sikre vækst og arbejdskraft i Danmark.”

Nemmere digital løsning

Beregningen af Læreplads-AUB er blevet forenklet i forhold til tidligere, så man nu enten får et elevtilskud eller skal betale et bidrag. Samtidig har Læreplads-AUB udarbejdet en mere overskuelig selvbetjeningsløsning, hvor virksomheder kan se detaljer om deres tal og resultat.

”I ATP arbejder vi hele tiden på at udvikle digitale løsninger, som gør det lettere for virksomhederne," siger Anne Kristine Axelsson.

Virksomhederne modtager årsopgørelsen for 2021 i deres Digitale Postkasse den 10. maj 2022.

Allerede i juni sidste år fik virksomhederne en forskudsopgørelse, så de på forhånd vidste, om de stod til at få penge tilbage eller skulle betale til Læreplads-AUB. Ved hurtigt at ansætte flere elever og lærlinge kunne virksomhederne opfylde deres mål og undgå at betale.

AUB, som står for Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag, er en selvstændig institution som bestyres af arbejdsmarkedets parter. Læreplads-AUB er et resultat af trepartsdrøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2016. AUB og Læreplads-AUB administreres af ATP.

Nøgleord

Kontakter

For mere information, kontakt seniorpresserådgiver Christian Frederik Mortensen 20 56 87 02

Information om ATP

ATP
ATP
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød

70 11 12 13https://www.atp.dk/

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

Følg pressemeddelelser fra ATP

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye