Peak Performance

Peak Performance åbner ny Concept Store i Danmark

Del
Det svenske outdoor brand Peak Performance åbner ny Concept Store i hjertet af København. Butikken repræsenterer et helt nyt koncept, der fokuserer på fællesskab samt services som pleje, reparation og vedligeholdelse af produkter og en helt ny ski-service.
Den nye Peak Performance Concept Store i København er bl.a. inspireret af naturen i det nordlige Sverige.
Den nye Peak Performance Concept Store i København er bl.a. inspireret af naturen i det nordlige Sverige.

Lørdag den 3. december slår Peak Performance dørene op til deres nye Concept Store på Købmagergade 42 i København. Den nye butik vil være den første med et helt nyt koncept for Peak Performance.     

”København er en pulserende by med mange mennesker, der deler vores passion for eventyr og naturoplevelser. Vores ambition er, at den nye Concept Store bliver et sted, hvor fællesskabet kan mødes, finde ny inspiration og det rette udstyr til den næste oplevelse,” siger Sara Molnar, CEO for Peak Performance. 

Den nye Concept Store vil have et særligt område, hvor der er plads til fællesskab. Det er designet til samtale og hygge, og hvor man kan få tips til den næste vandretur, det rette valg af udstyr til skiferien eller blot kan hænge ud med andre, der deler de samme interesserer. 

Giv tøj og udstyr et længere liv 

Den nye Concept Store vil huse et fast mini-værksted, hvor kunder kan få hjælp til at lappe og reparere ødelagte produkter, mens man kan få tips og tricks til, hvordan man bedst plejer produkterne, så de holder så længe som muligt. Der vil samtidig være en professionel vaskeriservice samt en ny ski-service, hvor man kan aflevere sine ski, så de kan blive repareret og klar til skisæsonen.

Alle initiativerne er i tråd med Peak Performance arbejde for at reducere påvirkningen af miljøet og naturen ved konstant at forbedre levetiden af tøjet - både i forhold til kvalitet og design. 

Den nye butik er på 160 km2 og er inspireret af naturen i det nordlige Sverige og Peak Performance’s skandinaviske arv. Åbningen af den nye Concept Store i København er et vigtigt skridt i Peak Performances internationale ekspansion.

Peak Performance inviterer alle til det store åbningsevent

Den nye Peak Performance Concept Store åbner lørdag den 3. december på Købmagergade 42. Torsdag den 8. december kl. 18.00 inviterer Peak Performance alle danskere til det officielle åbningsevent i den nye butik, der vil blive fejret med musik, snacks, besøg af flere Peak Performance atleter samt Peak Performance CEO, Sara Molnar, der vil præsentere det nye koncept. 

Nøgleord

Kontakter

For mere information, kontakt venligst:


Peak Performance:
Malin Graffman
malin.graffman@peakperformance.com


Mindshare:
Caroline Kjærbye-Thygesen
Caroline.thygesen@mindshareworld.com

Billeder

Den nye Peak Performance Concept Store i København er bl.a. inspireret af naturen i det nordlige Sverige.
Den nye Peak Performance Concept Store i København er bl.a. inspireret af naturen i det nordlige Sverige.
Download
Download
Download
Download
Download

Vedhæftede filer

Information om Peak Performance

Peak Performance
Magasin 1, Frihamnen
115 56 Stockholm

https://www.peakperformance.com

Om Peak Performance 

Peak Performance er Skandinaviens største brand inden for teknisk sports- og modetøj. Brandet har sit udspring inden for skiløb og blev grundlagt i 1986 af tre dedikerede skiløbere, der savnede funktionelt skitøj, som samtidig var stilfuldt og moderigtigt. Siden stiftelsen har Peak Performance været blandt de førende brands i verden, når det kommer til teknisk, funktionelt og moderigtigt tøj.

Følg pressemeddelelser fra Peak Performance

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye