Styrelsen for Forsyningssikkerhed

PCR-testkapaciteten nedskaleres til 20.000 daglige test

Del
Testaktiviteten er faldende, og derfor nedjusterer myndighederne PCR-testkapaciteten. Fra i dag er der en daglig kapacitet på 20.000 PCR-test.

Smitten i samfundet er faldende, og testanbefalingerne er de seneste måneder blevet lempet markant. Dette har medført et kraftigt fald i testaktiviteten, og den seneste uge er der i gennemsnit foretaget ca. 5.000 test om dagen. Det er derfor besluttet at nedjustere den daglige PCR-testkapacitet fra 40.000 til 20.000 daglige test, indtil regeringen senere på året præsenterer en Covid-19-teststrategi for 2022 og vinter 2022/23, der bl.a. definerer den fremadrettede testkapacitet.

Nedskaleringen forventes at medføre en yderligere reduktion i antallet af teststeder, ligesom åbningstiderne forventes tilpasset i landets testcentre. Tilpasningerne vil ske løbende.

Myndighederne har nedskaleret PCR-testkapaciteten ad flere omgange i løbet af foråret med baggrund i en trinvis nedskaleringsmodel. Fra slut februar frem til start april 2022 er kapaciteten løbende nedskaleret fra en daglig kapacitet på 200.000 test til en daglig kapacitet på 40.000 daglige test – og nu nedskaleres der yderligere til 20.000 daglige test.

coronasmitte.dk kan man se myndighedernes testanbefalinger.

Fakta:

  • PCR-kapaciteten blev senest nedskaleret fra 100.000 til 40.000 daglige test d. 4. april 2022.
  • Den 16. maj 2022 nedskaleres kapaciteten til 20.000 daglige test.
  • PCR-kapaciteten i sundhedssporet vil forblive uændret.
  • Den seneste uge er der i gennemsnit testet ca. 5.000 dagligt i samfundssporet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Datavej 20
3460 Birkerød

+45 4516 1666https://sfos.dk/

Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Regeringen lancerer ny strategi for forsyningssikkerhed11.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Store globale kriser som covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at varer og ressourcer kan være svære at få til Danmark under kriser. I den globale handel er vi på nogle områder blevet for afhængige af enkelte lande. Det gør os sårbare. Derfor skal alle de statslige myndigheder med ansvar for landets vigtigste funktioner fremover have mere fokus på, hvor der kan opstå problemer med forsyningen. Det skal være med til at sikre, at vores samfund også kan fungere under fremtidige kriser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye