Pause med AstraZeneca berører medarbejdere og få borgere
11.3.2021 18:15:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har sat vaccination med AstraZeneca vaccinen på pause. Det berører cirka 25.000 medarbejdere i de 17 kommuner og i Region Sjælland, da AstraZeneca primært er givet til medarbejdere. Godt 23.000 af dem har en tid til 2. vaccination med AstraZeneca, som automatisk ombookes til cirka fem uger fra deres planlagte vaccinationsdato.
- Alle får per automatik ændret sin tid, og medarbejderne i kommuner og regionen skal derfor ikke gøre noget yderligere, siger Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.
Udover dem, der stod til at få 2. vaccination, har cirka 1.800 booket tid til første vaccination. Alle medarbejdere, der har en booket tid til 1. vaccination med AstraZeneca, vil få aflyst tiden og vil få nærmere information om, hvornår de på ny kan booke en tid.
Indtil videre er knap 250 færdigvaccineret i Region Sjælland med AstraZeneca. Halvdelen af de vacciner, Region Sjælland har til rådighed, er fra denne producent.
Få borgere bliver berørt
Vaccinationsprogrammet for borgere i udvalgte grupper fortsætter nærmest uændret. Stort set alle borgerne i Region Sjælland vaccineres med Pfizer og Moderna, og denne del af vaccinationsindsatsen fortsætter og bliver ikke påvirket af pauseringen.
- Vi fortsætter med at vaccinere borgere over 65 år med hjælp og pleje i eget hjem, borgere over 85 år og udvalgte patienter med særligt øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Derudover kører hjemmevaccination og vaccination på sociale institutioner også videre, siger Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.
Nogle få borgere skulle efter planen vaccineres AstraZeneca, men det ændres nu med udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen i dag. Knap 150 borgere har været booket til vaccination med AstraZeneca, hvoraf cirka en tredjedel allerede har fået 1. vaccination. De borgere ombookes automatisk til at modtage Pfizer vaccinen, og de kontaktes direkte om ændringen.
Fakta:
Har du bestilt tid til vaccination med AstraZeneca?
- Borger:
- Ved tid til 1. vaccination ændres bookingen automatisk til Pfizer i stedet for AstraZeneca
- Medarbejder:
- Ved tid til 1. vaccination aflyses tiden, og du informeres, når du kan booke en ny tid
- Ved tid til 2. vaccination ombookes tiden automatisk til cirka fem uger fra den allerede planlagte vaccinationsdato
Er du vaccineret med AstraZeneca inden for de sidste 14 dage?
- Oplever du længerevarende symptomer, det vil sige mere end 3 dage, bør du kontakte din læge.
- Oplever du nye symptomer, efter de første dages milde symptomer, bør du kontakte din læge.
Kontakter
Trine Holgersen, direktør i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, 21 16 23 45
Links
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
