Patienter med modermærkekræft kan måske få hjælp af hudens egne dræberceller

Huden er en meget vigtig barriere, og hudens immunsystem beskytter os mod alt fra infektioner til hudkræft som for eksempel modermærkekræft. Men når hudens immunsystem ikke fungerer, som den skal, kan den også være årsag til mere almindelige sygdomme som psoriasis, vitiligo og eksem.
Hudbarrieren består blandt andet af immunceller, de såkaldte T celler, der i forbindelse med infektioner og betændelse omdannes til det, man kalder ”hukommelses T celler” og ”hukommelsesdræber T celler”. Dræber T celler kan effektivt angribe inficerede celler og bliver også aktiveret i forbindelse med immunterapi, hvor de bidrager til at kontrollere blandt andet modermærkekræft.
Nu kortlægger et nyt studie, hvordan dræber T celler dannes ud fra T celler i blodet, forklarer professor Liv Eidsmo fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet.
“Vi har set på de basale egenskaber for dræber T celler i huden, som er ansvarlige for immunbeskyttelse, betændelse i huden og hudsygdomme som vitiligo. Da vi undersøgte tidligere data om modermærkekræft, opdagede vi, at de patienter, der levede længst med sygdommen, havde en større mængde af en bestemt ingrediens, der er vigtig i dannelsen af dræber T celler sammenlignet med patienter med kort overlevelsesrate,” forklarer den ene seniorforfatter Liv Eidsmo, som også er direktør for LEO Foundation Skin Immunology Research Center.
”I forsøg med inficerede mus har andre forskere kortlagt basale mekanismer i udviklingen af T celler i væv, men vores studie er det første, der viser, hvordan dræber T celler dannes i rask hud, samt at de dannelsesmekanismer, vi har kortlagt, er forbundet med længere overlevelsesrate hos patienter med modermærkekræft,” siger Liv Eidsmo.
Ny indsigt kan komme patienter med modermærkekræft til gavn
”Vi ved ikke særlig meget om, hvordan eller hvorfor dræber T celler opstår, eller om deres rolle i modermærkekræft,” fortæller professor og studiets anden seniorforfatter Yenan Bryceson fra Institutionen för Medicin, Huddinge på Karolinska Institutet.
”Hvis vi er i stand til at påvise, hvordan de her celler opstår, kan vi være med til at forbedre eksisterende immunterapi af sygdomme som modermærkekræft. Målet er derfor at udnytte resultaterne af studiet til at optimere immunterapibaseret T celleresponser med henblik på at forbedre immuncellernes evne til at bekæmpe kræftceller i vævet.”
Begrebsrammen og de videnskabelige hypoteser er udviklet i et samarbejde mellem Karolinska Institutet og forskere ved LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Københavns Universitet. Studiet er udført i samarbejde med Karolinska Universitetssjukhuset, Nordiska Kliniken og Vrinnevi Hospital.
Wenning Zheng fra Liv Eidsmos forskergruppe på Københavns Universitet har analyseret genekspressionen af T celler fra huden samt data fra modermærkekræft. De to grupper har også samarbejdet om at analysere patientdata og opbygge eksperimentelle systemer med det formål at omdanne T celler fra blodet til vævsspecifikke T celler i huden.
Beatrice Zitti og Elena Hoffer fra Karolinska Institutet har isoleret T celler fra huden og blodet fra raske forsøgspersoner og ved hjælp af avancerede teknikker undersøgt genaktiviteten og -udtrykket i en række forskellige proteiner. Det har gjort dem i stand til at identificere de T celler i blodet med potentiale til at udvikle sig til dræber T celler i huden eller andet væv. Ved at fjerne bestemte gener fandt de ligeledes frem til, hvilke gener der er nødvendige for dannelsen af dræber T celler.
Nøgleord
Kontakter
Professor Liv Eidsmo
liv.eidsmo@sund.ku.dk
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
