Patienter med kræftdiagnoser har god gavn af vacciner mod COVID-19

Forskningsresultater fra SDU og Odense Universitetshospital viser nu, at patienter med kræft har god effekt af fjerde vaccine med enten Pfizer/Biontech eller Moderna i det offentlige vaccinationsprogram mod COVID-19.

Det gælder både patienter med kræftformer relateret til blodet – de såkaldte hæmatologiske kræftformer og patienter med solide kræftformer såsom lunge-, tyktarms- og brystkræft.

Patienter med nedsat immunforsvar grundet kræftsygdom eller behandling heraf, var blandt de første i Danmark til at blive tilbudt fjerde vaccinationsstik mod COVID-19.

Kræftforskere fra Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og Klinisk Institut på SDU har fulgt kræftpatienter og studeret deres immunforsvar under hele COVID-19 pandemien.

Deres studie af effekten af fjerde stik til kræftpatienter er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Cancer Cell.

Fjerde stik virker
Med i studiet er 530 patienter med kræftdiagnoser hvoraf 316 patienter har kræftformer relateret til blodet og 214 patienter med solide kræftformer.

Og resultatet viser, at vaccinen virker, for nogle især efter fjerde stik.

- Det fjerde stik ser ud til at styrke immunforsvaret for denne patientgruppe og langt de fleste udvikler antistoffer, fortæller Sidse Ehmsen, lektor ved Klinisk Institut og Onkologisk Afdeling, OUH, som er en af forskerne bag studiet.

-Det er kontinuiteten af vaccinationsstik, der har gjort forskellen, for op mod 23 procent af kræftpatienterne udviklede ikke antistoffer efter tre stik, hvor det kun er halvdelen af disse, der forsat ikke har udviklet antistoffer efter fire stik. Derudover har vaccinationerne haft så stor effekt, at mange af patienterne har udviklet et så højt niveau af antistoffer, at de sandsynligvis vil være dækket ind på samme niveau som raske individer.

Et fåtal uden antistoffer
I vinters, hvor smittetrykket var størst i Danmark, var der flere af patienterne, der også blev smittet med COVID-19 men langt de fleste har lykkeligvis haft et mildt sygdomsforløb.

Der er dog stadig 13 procent af patienterne i studiet, hvor fire stik ikke har været tilstrækkeligt til at danne tilstrækkeligt med antistoffer.

- Det er svært at sige, om de vil have gavn af et femte stik, men vores tidligere resultater har vist, at gruppen af patienter, der ikke udvikler antistoffer, bliver mindre for hvert stik, og vi anbefaler at de følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og følger vaccinationsprogrammet, siger Henrik Ditzel, professor og overlæge ved Klinisk Institut og Onkologisk Afdeling, OUH.

Lavere effekt af vacciner
Forskningsprojektet fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet har fulgt kræftpatienters COVID-19 immunforsvar under hele pandemien.

Forskerne har tidligere vist, at især patienter med visse hæmatologiske kræftformer eller patienter i aktiv behandling med kemoterapi eller målrettet behandling under vaccinationsforløbet slet ikke udviklede et tilstrækkeligt antistofniveau efter vaccinerne til at være beskyttet.

-Vi så også, at antistofniveauet hos kræftpatienterne falder over tid efter vaccinationerne, så tre måneder efter blodkræftpatienternes andet vaccinestik havde 43 procent slet ingen COVID-19 antistoffer. Tre måneder efter deres tredje vaccinestik var 24 procent uden COVID-19 antistoffer, fortæller Sidse Ehmsen.

Jo flere stik, jo bedre
Det nye studie viser nu, at kræftpatienterne havde næsten dobbelt så store mængder af antistoffer målt i blodprøver umiddelbart efter fjerde vaccinestik i forhold til efter tredje stik, og at det kun er 13 procent af patienterne, der ikke længere har COVID-19 antistoffer tre måneder efter fjerde vaccinestik.

-Det betyder, at kræftpatienters immunsystem bliver bedre og bedre til at opnå effekt af vaccinerne og at vi nu kan dokumentere, at jo flere vaccinestik kræftpatienterne har modtaget, jo flere af dem får længerevarende effekt af vaccinerne, siger Sidse Ehmsen.

Læs forskningsartiklen i Cancer Cell her

Om forskningsprojektet:
Forskningsprojektet fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet har fulgt kræftpatienters covid-19 immunforsvar under hele pandemien. Kræftsygdomme og bestemte former for kræftbehandling kan påvirke kræftpatienters immunsystem og evne til at respondere på en vaccine.

Forskerne har undersøgt 530 patienter med kræft. Studiet har inkluderet både hæmatologiske kræftpatienter (fx leukæmi, lymfekræft og knoglemarvskræft) og patienter med solide kræftformer (fx bryst, lunge og tarmkræft).

I undersøgelsen har man målt antistofniveauer og T-celleniveauer i blodprøver en måned, tre måneder og seks måneder efter 2. 3. og 4. vaccinationsstik. Et tilfredsstillende antistofniveau er vigtigt for at modstå svære komplikationer af eventuel smitte med COVID-19.

Forskningsprojektet har tidligere vist, kun 57 procent af hæmatologiske kræftpatienter havde udviklet et tilfredsstillende antistofrespons efter andet stik. 23 procent udviklede slet ikke målbare antistoffer. Efter 3. vaccinationsstik, var der 76 procent af patienterne med hæmatologisk kræft der udviklede et tilfredsstillende antistofrespons.

De nye forskningsresultater viser, at 87 procent af patienter med hæmatologiske kræftdiagnoser har udviklet et tilfredsstillende antistofrespons.

For patienter med solide kræftformer udviklede næsten alle et godt immunrespons efter både tredje og fjerde stik.