Patienter dør uden lindring - Kræftens Bekæmpelse efterlyser forbedringer

’Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret, at patienter med livstruende sygdomme ved behov har adgang til specialiseret palliation.’ Det er konklusionen på en analyse af den lindrende indsats til mennesker med livstruende sygdomme, der har komplekse problemer med psykiske, fysiske og åndelige smerter, som kræver indsats fra specialister.

Dør før hjælpen når frem

Rigsrevisionens undersøgelse fastslår, at 23 pct. af de henviste kræftpatienter og 40 pct. af de henviste patienter med andre sygdomme end kræft ikke fik specialiseret lindring i 2018. I langt de fleste tilfælde skyldes det, at patienterne dør eller bliver for dårlige, inden de får hjælp fra specialisterne.

- Rigsrevision afdækker utilfredsstillende forhold, hvor alt for mange patienter og deres familier lades i stikken. I stedet for at få den nødvendige lindring afsluttes livet for mange mennesker med livstruende sygdom uden den relevante hjælp til lindring af smerter, angst og andre psykiske, fysiske og eksistentielle problemer. Det har meget store konsekvenser for familierne, som føler sig magtesløse undervejs, konstaterer Helen Bernt Andersen.

 

Efterlyser konkrete tiltag

- Som Rigsrevisionen også gør opmærksom på, har de ansvarlige i regionerne og ministeriet kendt til den mangelfulde lindring af kræftpatienter og andre patientgrupper i flere år gennem årlige rapporter fra Dansk Palliativ Database. Men trods det, er der ikke sket tilstrækkelige forbedringer. Og det kan vi som land ikke være bekendt. Jeg håber og appellerer til, at der nu sættes ind med konkrete og hurtige tiltag, siger Helen Bernt Andersen.

Flere problemer

Rigsrevisionens undersøgelse viser flere problemer.

Patienter med livstruende sygdomme får ikke systematisk identificeret deres

behov for lindrende indsats. Det indebærer en risiko for, at behov for lindring bliver overset, hvilket Statsrevisorerne fremhæver som utilfredsstillende.

De patienter, der når at få lindrende indsats, venter alt for længe. Kun mellem 73 og 75 pct. af patienterne kommer til inden for 10 dage. Regionernes mål for ventetid om, at 90 pct. skal modtages inden for 10 dage, er dermed langt fra at blive opfyldt. I en enkelt region er det under 60 pct. af patienterne, der modtages inden for 10 dage.

Væsentlige forskelle

Undersøgelsen viser, at der er væsentlig forskel i adgangen til specialiseret lindrende indsats mellem regionerne og væsentlig forskel mellem patienter med kræft og andre sygdomme end kræft.

- Alle patienter med livstruende sygdomme skal sikres en værdig død uanset sygdom og bopæl. Ingen skal vente forgæves på hjælp. Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området er meget klare. Og nu skal forholdene forbedres, siger Helen Bernt Andersen, der tilslutter sig Rigsrevisionens anbefaling.

Efterlyser sammenhængende initiativer

- Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne sammen med Sundheds - og Ældreministeriet iværksætter konkrete og sammenhængende initiativer, der sikrer, at behov bliver vurderet systematisk og at adgangen til specialiseret lindrende indsats i praksis bliver baseret på patientens behov. Og det jeg 100 pct. enig i, siger Helen Bernt Andersen.

Helen Bernt Andersen påpeger, at Rigsrevisionens undersøgelse alene handler om den specialiserede lindrende behandling.

- Jeg håber, at der også kommer fokus på den basale lindrende behandling, der foregår i kommunerne. Her mangler vi viden om forholdene. Nogle steder er det sikkert fint, men andre steder er forholdene ikke i orden, hører vi, siger Helen Bernt Andersen.

Konkret ønsker Kræftens Bekæmpelse:

Der skal ske en tidlig og systematisk vurdering af patienters behov for specialiseret lindrende indsats efter ens kriterier.

Regionerne skal sikre den nødvendige kapacitet.

Kvalitet og udbud af den basale palliative indsats i hele landet skal understøttes og sikres gennem indsamling af sammenlignelige data.

Der skal uddannes flere læger med specialistkompetencer.