Påsken rundt på 60 minutter - hyggelig påskesjov i historiske omgivelser
24.3.2023 08:00:00 CET | ROMU | Pressemeddelelse

Før i tiden var påsken meget mere end fridage og påskefrokoster med familien. Det var en travl tid, hvor man skulle gøre forårsklart, beskytte sig mod hekse og sygdomme og huske på Jesu lidelser. Alle dage i påskeugen havde faste traditioner knyttet til sig – og dem kan man opleve på egen krop i Færgegårdens påskeløb.
”Hver af fortidens påskedage rummer en leg eller en udfordring, der skal løses. Men det skal gå stærkt, for deltagerne har hele tiden en heks, en sygdom eller andet skidt i nakken. Når Beskyt-dig-mod-heksene-dag er klaret, er det for eksempel straks videre til Spis-dig-rask-resten-af-året-dag,” fortæller museumsmedarbejder Maja Kvamm.
På hele klokkeslag, klokken 11, 12 og 13, står en påske-ekspert klar til at sende nye hold gennem fortidens påske-strabadser. Turen rundt i påsken tager ca. 1 time, og bagefter er der god tid til at fordybe sig i æggedekoration og sjove æggelege.
Mange måder at være på museum
Hvis vejret tillader det, er arrangementet en god anledning til at pakke en picnickurv og nyde en herlig påskefrokost i Færgegårdens smukke have.
Man kan naturligvis også få sig et helt almindeligt museumsbesøg på den gamle Færgegård. Museet åbner for sæsonen lørdag den 1. april med ny spotudstilling og fornyet introduktion til den permanente udstilling. Museet har åbent samtlige dage i påskeugen (den 1.-10. april inkl.).
Bemærk at Kronprins Frederiks Bro er lukket for biler grundet renovering. Kommer man fra Frederikssundsiden af fjorden, kan man i stedet krydse broen til fods eller på cykel, eller køre via Kronprinsesse Marys bro.
Tid, pris, sted
3., 4. og 5. april 2023
Turene begynder kl. 11, 12 og 13
GRATIS for børn 0-17 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.
Læs mere om påsken på ROMUs besøgssteder her.
Kontakter
Maja KvammFrederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, Tadre Mølle
Tlf:+45 21 51 73 21majakv@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder

Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Tadre Mølle inviterer til kildemarked med kunsthåndværk og middelalderstemning12.6.2026 11:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Dygtige, dragtklædte formidlere tilføjer i år en stemning af middelalder til det traditionsrige Kildemarked. Som altid er boderne fyldt med kunsthåndværk og lækkerier, når ROMU og Tadre Mølles Venner inviterer til den traditionsrige midsommerbegivenhed ved den idylliske vandmølle.
Færgegården inviterer til Børnenes Sankt Hans midt i midsommerens magi8.6.2026 11:15:17 CEST | Pressemeddelelse
Med tidlig båltænding, levende fortællinger og en båltale særligt målrettet de yngste inviterer Færgegården til en midsommeraften, hvor traditioner og fantasi går hånd i hånd.
Ikonisk, dansk sølvfigur skal til udlandet: Odin fra Lejre udlånes til stor udstilling i Holland4.6.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejre Museums kronjuvel, sølvfiguren Odin fra Lejre, har gjort sig så bemærket i udlandet, at den nu skal udlånes til et hollandsk museum. Sølvfiguren er et vidnesbyrd om Lejres storslåede fortid – men også om det kulturelle og politiske netværk, der forbandt Europas herskere i vikingetiden og tidlig middelalder.
Ringen Rundt fejrer Roskildes fortid som Formel 1-by28.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyden af veteranmotorer, ikoniske 60’er-hits og duften af diner-mad fra Sallie’s fylder Roskilde Ring den 5. juni. Arrangementet Ringen Rundt vækker stemningen fra dengang, der blev kørt Formel 1 på Ringen, med oplevelser for både børn og voksne.
Teater og museum i Frederikssund går sammen om stærk lokalhistorie fra efterkrigstiden21.5.2026 11:49:54 CEST | Pressemeddelelse
En næsten glemt historie fra efterkrigstidens Jægerspris får nu en helstøbt opblomstring. Med teaterets sans for magiske oplevelser og museets flair for medrivende historiefortælling løfter Parkteatret og Færgegården i fællesskab historien, om dengang 1700 sovjetiske flygtninge tilbragte en sommer i Jægersprislejren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

