Pas på sms fra corona svindlere
Kriminelle, der bruger corona som undskyld for at snyde folk, har sendt falske sms i omløb, der udgiver sig for at være fra sundhedsmyndighederne. Beskederne omhandler angiveligt testsvar på covid-19 prøver eller indkaldelse til vaccination. Men pas på, der er tale om et bedrag, hvor svindlerne forsøger at franarre intetanende borgere personlige oplysninger til brug for økonomisk kriminalitet.
- Det er helt afgørende, at man aldrig afgiver personlige oplysninger til nogen, og det gælder i særdeleshed NemID-oplysninger, der kan give adgang til at tømme bankkonti, siger afdelingschef i Fraud , Sydbank, Malene Morsing.
Sådan forsøger de at narre dig
Modtagerne af de falske SMS’er bliver med et klik ledt til en side, hvor de opfordres til at logge ind med NemID og password. Derefter aktiveres telefonens kamera og man bliver nu bedt om at tage et billede af sit nøglekort. Nu har sms-svindlerne de oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre forskellige former for misbrug og økonomisk kriminalitet, fx overføre store beløb fra din bankkonto.
- De netkriminelle er særdeles dygtige. Vi formoder, at der står en større udenlandsk organisation bag, som på kynisk vis benytter sig af angsten for pandemien til at lokke oplysninger ud af folk, som de under normale omstændigheder ikke vil afgive, fortæller Malene Morsing.
Hun beder derfor kunderne om at være ekstra opmærksomme på sms.
Lad være med at klikke
- Det er vigtigt at tænke sig om, inden man klikker på links i sms. Har man den mindste mistanke, er det bedst at slette beskeden. Hverken Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut eller Sundhed.dk vil sende en sms med et link direkte til en login-side, siger hun.
Svar på corona-test sker altid via e-Boks, sundhed.dk, coronaprøver.dk, via egen læge eller brev. Er prøven positiv – altså, har man COVID-19-virus i kroppen – vil man desuden blive ringet op af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Indkaldelse til corona-vaccination sker altid via e-Boks, et fysisk brev i postkassen eller via egen læge.
Personlige oplysninger er strengt personlige
Det er vigtigt, at understrege, at man aldrig må afgive NemID eller personlige oplysninger til nogen, forklarer Malene Morsing.
- Ingen myndigheder, bank eller andre seriøse aktører vil afkræve disse oplysninger på opfordring i en sms, e-mail eller på anden vis, fx i telefonen. Hvis man kommer ud for det, er det et sikkert tegn på svindel, og man bør med det samme slette mail/sms eller afbryde samtalen, siger afdelingschefen i Fraud, Sydbank.
Hvordan skal du forholde dig hvis du modtager sms'en:
- Tryk ikke på linket
- Undlade at opgive nogen form for personlige kortdata
- Slet sms’en
Har du allerede opgivet dine personlige data, skal du hurtigst muligt kontakte banken og sørge for at få spærret den/de konti eller det/de betalingskort, du har afgivet oplysninger om.
Opfordring: Installer app’en Digitalt Selvforsvar på din telefon. Den giver dig daglige opdateringer på nye svindelnumre, som du kan blive udsat for.
Billeder
Information om Sydbank A/S
Om Sydbank
Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.
Sydbank - Danmarks Erhvervsbank
Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Datatyvene går målrettet efter de mindre virksomheder11.4.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk erhvervsliv er som resten af samfundet stærkt digitaliseret. Men sikkerheden er ikke fulgt med. Det gælder især små og mellemstore virksomheder, som i stigende grad er blevet mål for IT-kriminelle, efterhånden som større virksomheder har hævet paraderne. De mindre firmaer bliver nødt til at sikre sig bedre, der er alt for meget på spil, mener chefen for informati-onssikkerhed i Sydbank.
Sydbank gennemfører tilpasning af organisationen25.3.2021 13:01:49 CET | Pressemeddelelse
Integrationen af Alm. Brand Bank og flytningen af back-office funktioner betyder, at Sydbank opsiger i alt 57 medarbejdere.
Stabilt årsresultat fra Sydbank2.3.2021 08:38:25 CET | Pressemeddelelse
Sydbanks regnskab for 2020 viser et resultat før skat på 1.021 mio. kr. mod 1.081 mio. kr. i 2019. Faldet på 60 mio. kr. skyldes primært nedskrivninger på udlån på 47 mio. kr. mod en indtægt på 97 mio. kr. i 2019. Resultatet før skat giver en forrentning af egenkapitalen på 8,6 pct.
Sydbank sælger Alm. Brand Leasing A/S22.2.2021 09:33:19 CET | Pressemeddelelse
Sammen med købet af Alm. Brand Bank købte Sydbank Alm. Brand Leasing, som nu sælges til Opendo. Samtidig bliver Sydbank medejer af Opendo.
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen i Køge12.1.2021 14:15:57 CET | Pressemeddelelse
Da Sydbank har købt Alm. Brand Bank, samles alle medarbejdere fra de to bankers filialer i Køge nu under samme tag. Ejendommen på Torvet, hvor Alm. Brand Bank holder til, skal igennem en større renovering. Når arbejdet er færdigt, skal lokalerne huse den samlede Sydbank-filial.
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen12.1.2021 14:04:53 CET | Pressemeddelelse
Da Sydbank har købt Alm. Brand Bank, samles alle medarbejdere fra de to bankers filialer i Viborg nu under samme tag i Jernbanegade 6. Ejendommen på Sankt Mathiasgade, hvor Alm Brand Bank holder til, skal igennem en større renovering. Når arbejdet er færdigt skal lokalerne huse den samlede Sydbank filial.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum