Pas på fri- og folkeskolerne: De er sammenhængskraften i lokalsamfundet

Socialdemokratiet foreslår at nedsætte friskolers statstilskud til 71 procent af udgifterne til folkeskolerne. Socialdemokratiet har derudover udtrykt et ønske om, at andelen af elever i friskoler skal reduceres fra nuværende 18 procent til 10 procent. Det vil indebære, at 50.000 elever på landsplan skal skifte fra en friskole til en folkeskole og svarer til en merudgift for landets kommuner påcirka 600 mio. kr. årligt, ifølge FRISKOLERNE.

Det kommer til at gå hårdt ud over livet og udviklingen i landdistrikterne, hvis vi ikke understøtter friskolerne i de mindre byer, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og uddyber:

- Skolelukninger er generelt lig med en frygt for, at lokalsamfundet kommer ind i en ond spiral med fraflytning, faldende huspriser, tab af lokal identitet og social sammenhængskraft. Udviklingen er mange steder allerede hårdt presset og tab af en friskole, på grund af et lavere tilskud, kan spænde ben for den fremtidige udvikling i landsbyen.

Siden kommunalreformen er centraliseringen især gået ud over byer i landdistrikterne, der har mistet domstole, politistationer og sundhedsydelser samt ført til omfattende skolelukninger.

Op mod 500 folkeskoler er lukket eller sammenlagt siden 2007, men nedgangen er ulige fordelt. De Kommunale Nøgletal viser, at land- og yderkommuner har oplevet et fald på knap 40 procent i antallet af folkeskoler, mens folkeskolerne i og omkring de største byer er gået fri. Til sammenligning er der i samme periode sket en nettotilvækst på ca. 50 friskoler.

Friskoler løfter i stigende grad opgaven som lokalskole, når kommunerne opgiver folkeskolen. Det er derfor helt essentielt, at man ikke fratager lokalsamfundet muligheden for at bevare byens samlingspunkt, forklarer Steffen Damsgaard.

- Det kan være ødelæggende for sammenhængskraften i lokalsamfundet og forhindre børnefamilier i at flytte dertil. Derfor er det afgørende, at friskolerne på landet fortsat får et stabilt økonomisk grundlag, siger han.

-Friskoler spiller en rolle som et kraftcenter for det lokale forenings- og kulturliv og har derfor stor betydning som mødested for det sammenhold, som karakteriserer mange lokalsamfund, tilføjer Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE.

Han peger samtidig på, at lokalsamfundene gerne kæmper for at bevare den lokale folkeskole men at civilsamfundet mange steder tager over, når kommunalpolitikere lukker en lokal folkeskole mod borgernes ønsker.

- Det er et meget stærkt demokratisk udtryk og viser, hvilken kraft der ligger hos borgere og civilsamfundet, når der brug for at stå sammen, slutter Peter Bendix Pedersen.

I 2016 boede hver tredje friskoleelev i en af Danmarks mindste byer. Elevernes fordeling afspejler en tendens til, at friskoler etablerer sig i tyndtbefolkede områder i takt med, at folkeskolerne lukker eller samler sig i større byer.

Fakta om koblingsprocenten:

Friskoler og private grundskoler modtager et statstilskud svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolerne - den såkaldte »koblingsprocent«. Fra 1995 - 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75 procent af udgifterne til folkeskolerne. Derefter fulgte en periode med reduceret statstilskud, hvorefter den siddende regering har normaliseret statstilskuddet til 75 procent plus 1 procent målrettet inklusion og specialundervisning.