Die "hyggelige" Dänen

Pas på, du ikke kommer for sent

Del

“Danskerne skal sikre sig et sommerhus, før det er for sent,” lyder budskabet fra en af Sydvestjyllands store sommerhusudlejere. “De booker for sent og tror, at alt er ledigt.”

Selvom der er stor usikkerhed om åbning af grænserne for tyske turister, så er der endnu større usikkerhed om, hvorvidt danskerne har lyst til at rejse til udlandet – og om de tyske gæster har lyst til at afbestille deres bookinger. 

“Vi har i de seneste år oplevet en stigende interesse for Danmark som turistland for danskere. Det er en tendens, man ser både i handlen med sommerhuse og i antallet af bookinger – og det er alt sammen forstærket af Corona. Sådan noget som TV-serien om Danmarks natur har virkelig boostet danskernes interesse for at opleve ægte vild natur som i Vejers,” fortæller Diana Jeppesen fra Die Hyggelige Dänen i Vejers Strand.

Danskerne booker sent

De fleste sommerhusudlejere er vant til, at de tyske gæster booker år i forvejen. Men sådan er det ikke for danskerne. “Danskerne vil gerne have de bedste huse og booke i sidste øjeblik. Men sjovt nok er det de huse, der hurtigt bliver udlejet,” fortæller Diana Jeppesen. Der er især efterspørgsel efter de store pool huse og huse med udsigt, eller dem der ligger lige op ad vild natur. “Mange af vores husejere har benyttet Corona perioden til flotte renoveringer, nye møbler, osv. Så hvis man er hurtig, er der virkelig mange dejlige huse til alle typer familier,” understreger hun.

Fleksible datoer

Mange af de danske gæster vil gerne have flexible ankomst- og afrejsedatoer. Derfor har flere sommerhusudlejningsfirmaer gjort dette muligt. “Der er kæmpe efterspørgsel omkring forårets helligdage, netop med lidt skæve ankomsttidspunkter. Men det kan vi sagtens klare,” fortæller Diana Jeppesen. 

Få en billig forårsferie

Når man ser på vejret og antal solskinstimer, er maj og juni faktisk næsten lige så gode som juli – selvom det måske er lidt køligere. Til gengæld regner det slet ikke så meget som i juli måned.

Der er altid rift om de traditionelle ferieuger, og derfor er husene også dyrere. Men hvad nu, hvis du kan holde din ferie i nogle andre uger? I en hel del af MAJ MÅNED er priserne i en del af ugerne 30-35% billigere end i højsæsonen. I JUNI MÅNED er prisen i alle uger helt op til 65% billigere end i højsæsonen.

Sådan booker du bedst

  • Book så tidligt som muligt.
  • Hold din ferie tidligt. Maj og juni er billigt og solrigt.
  • Lad være med at være for kræsen – der er mange gode huse uden pool og spa.
  • Hold øje med, om huse bliver frigivet til udlejning. Alt afhængig af hvordan Corona reglerne ændrer sig, kan der måske komme flere huse til udlejning.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere informationer eller interview kontakt kirsten.dinesen@frontpage.dk eller på mobil 22170339.

Links

Information om Die "hyggelige" Dänen

Die "hyggelige" Dänen
Die "hyggelige" Dänen
Vejers Havvej 12
6853 Vejers Strand

+45 7527 7183https://www.vejers.com/da/

Sommerhusudlejning i Vejers Strand, mellem Hvide Sande og Esbjerg på den jyske Vestkyst.

Følg pressemeddelelser fra Die "hyggelige" Dänen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.