SOS International

Pas på dig selv, når du skal flyve langt

Del

Efter flere år med begrænsninger på rejsemulighederne, forventes denne vintersæson at blive den første, hvor danskerne i større omfang sætter kursen mod fjernere kyster uden for Europa. Få lægens bedste råd til de lange flyrejser.

Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Vintermånederne er højsæson for rejser til USA og Asien, og en rejse til Thailand eller New York indebærer en lang flyrejse, der kan være belastende, både mentalt og fysisk. I og med, at der for de flestes vedkommende er gået nogle år, siden den seneste længere flyrejse, har SOS Internationals læger samlet deres bedste råd til flyrejsende:

Generelle råd på den lange flyvetur:

  1. Vær så aktiv som muligt. Det anbefales at rejse sig og gå lidt rundt hver time. Bevæg fødderne ofte, mens du sidder ned.
  2. Drik meget – men hold igen med kaffe og alkohol
  3. Vis forsigtighed med sovemedicin
  4. Ved flyrejser på mere end fire timer kan støttestrømper medvirke til at forebygge blodpropper

Har du helbredsproblemer?
Har man problemer med helbredet, bør man konsultere en læge forud for længere flyrejser. Nogle tilstande kan nemlig forværres af flyrejsen.

Semera Asghar, cheflæge hos SOS International og anæstesilæge på Rigshospitalet, forklarer, at der ved lange flyrejser er øget risiko for blodpropper, især i benene men også andre steder. Og risikoen øges, hvis man i forvejen er i risikogruppen.

Det vil sige: Patienter med hjertekarsygdomme, cancer og nedsat immunforsvar skal være ekstra opmærksomme og bør tage deres forholdsregler forud for en længere flyrejse. Patienter med lungesygdomme skal også tage deres forholdsregler inden en lang flyrejse.

- Overordnet forværres disse tilstande, fordi iltmætningen i luften i en flykabine ikke er så høj som på land, derfor kan det blive svært at trække vejret for i forvejen lungesyge mennesker. Desuden er lufttrykket i en flykabine også anderledes, og i kombination med, at man sidder stille det meste af tiden, betyder det, at man kan blive dehydreret, blodet bliver tykkere og bevæger sig rundt i kroppen med nedsat hastighed. Derfor øges sandsynligheden for at få blodpropper, siger Semera Asghar.

Medicinsk forhåndsvurdering
Er man kronisk syg, under udredning, eller ikke stabil med sin lidelse, anbefaler SOS International, at man får lavet en medicinsk forhåndsvurdering. En medicinsk forhåndsvurdering kan afklare for patienten, hvordan vedkommendes forsikring dækker på rejsen, og hvordan en flyrejse kan påvirke helbredstilstanden.

Hvis du ikke har kendte helbredsproblemer, er der stadig en række ting, du kan gøre, for at lempe generne ved mange timer i flykabinen.

Gode råd mod jetlag

  • Rigeligt væske – væskeunderskud forstærker jetlag-symptomer
  • Sørg for at få dagslys ved ankomst til rejsemålet
  • Følg den lokale døgnrytme i forhold til måltider og sengetid
  • Hvis du på forhånd ved, du har problemer med jetlag, kan du tale med din læge om at få ordineret melatonin

Gør rejsen så bekvem som muligt

  • Ørepropper og sovemaske kan hjælpe til bedre søvn
  • Medbring gerne en støttende nakkepude
  • Undgå tøj, der strammer og snærer
  • Husk hovedtelefoner, læsestof og andet underholdning

Er rejsemønstrene normale igen?

SOS International oplevede i sommerhøjsæsonen 2022 en aktivitet på alarmcentralen for rejseassistance, der lå på 80-90 procent af niveauet i 2019. Indtil videre ser det ud til, at vintersæsonen fortsætter på samme eller lidt lavere niveau.

Jokeren i den henseende er inflationens og energikrisens indvirkning på danskernes privatøkonomi og rejseplaner.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Unsplash
Foto: Unsplash
Download

Links

Information om SOS International

SOS International
SOS International
Nitivej 6
2000 Frederiksberg

Om SOS International – en af de førende assistanceorganisationer i Norden

SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.

SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, vejhjælp samt sundhedsløsninger. SOS International sikrer værdikæden på vegne af kunderne som en trusted partner ved at have fokus på den optimale slutbrugeroplevelse samt øje for de samlede omkostninger. Som en trusted partner er kvalitet og compliance endvidere nøgleparametre.

SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.

SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden. SOS International har en sagsvolumen, der placerer virksomheden som en af de største assistanceorganisationer i Norden.

Følg pressemeddelelser fra SOS International

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SOS International

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum