Sikkerhedsstyrelsen

Pas på de små til halloween

Del
Uhyggen breder sig blandt børn og barnlige sjæle, der snart skal fejre halloween. Det handler om farligt gys og gru, men helst ikke i bogstavelig forstand.

Når mørket sænker sig over landet til halloween, strømmer børn på gaden udklædt som hekse, spøgelser, zombier og vampyrer. Men der er nogle ting, forældre skal være opmærksomme på, for at børnene ikke risikerer at komme til skade i deres kostumer.

”Hvis forældre tager nogle forholdsregler, kan de føle sig trygge, når de klæder deres børn ud til halloween,” siger Hardy Balle, faglig konsulent i Sikkerhedsstyrelsen.

Hold øje med knogler og edderkopper

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer til, at forældre er særligt opmærksomme på de smådele, der lurer i halloween-udklædningen, både parykker, dragter, masker og lignende. For selvom knoglehalskæder og edderkopper passer perfekt til halloween-udklædningen, så kan de små dele udgøre en kvælningsfare for 0-3-årige børn.

”Lange snore kan også udgøre en kvælningsfare hos børn. En god huskeregel er, at hvis en snor er lang nok til at nå rundt om dit barns hals, er den lang nok til at kunne kvæle barnet. Med nogle få opmærksomhedspunkter fra dig som forælder, kan du skabe en tryg halloween for dit barn,” siger Hardy Balle.

Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en række gode råd til, hvordan forældre bedst sikrer deres børn i de skræmmende kostumer.

FAKTABOKS:

Gode råd til halloween-kostumet

1. Køb altid kun CE-mærket legetøj og kostumer til dit barn

Fabrikanten angiver med CE-mærket, at produktet lever op til sundheds- og sikkerhedskravene i EU.

2. Sørg for, at der ikke er lange snore i kostumet

Hvis snoren er lang nok til at nå rundt om barnets hals, risikerer dit barn i værste fald at blive kvalt. Det gælder især kapper, der er bundet med snor omkring halsen. Vælg derfor altid en kappe med velcro.

3. Forsikr dig, at smådelene på dit barns tøj sidder godt fast

Edderkopper og knoglehalskæder er uhyggelige, men ligesom knapper er de også små nok til at ende i et barns mund. Brug Sikkerhedsstyrelsens legetøjstester til at måle, om smådelene er farlige for 0-3-årige børn.
 

4. Tjek om tilbehøret er solidt og kan tåle at blive leget voldsomt med

Kosteskafter, tryllestave eller andet tilbehør til kostumer kan have smådele, der risikerer at falde af. 
 

5. Følg altid anbefalinger om alder og advarsler

Kig efter aldersmærkningen 0-3 år og andre advarselsmærkninger og respekter dem. De har betydning for dit barns sikkerhed.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationschef Mette Cramon, tlf. 2543 1653

Billeder

Information om Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg

3373 2000http://www.sik.dk

Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51

Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye