Pas på de mange brandfarer på årets sidste dage
Den sidste uge på året er også en af de mest brandfarlige. Julelys og nytårskrudt giver mange brandskader. Alligevel har 66% af danskerne ikke en brandslukker i hjemmet.

December er lig med levende kalenderlys og levende lys på juletræet, som til sammen gør december til højsæson for brande i de private hjem. Julemånedens sidste dage er ingen undtagelse. Nytår er for mange nemlig ensbetydende med fyrværkeri, bordbomber og stjernekastere, der alle øger risikoen for brand. Faktisk topper mængden af anmeldte brandskader normalt i det nye års første dage hos LB Forsikring.
Alligevel har to ud af tre ikke en brandslukker i deres hjem viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter for LB Forsikring, og det kan vise sig at være en dårlig beslutning.
“Der er kun én ud af tre, der har adgang til en brandslukker i deres hjem, og det er bekymrende. En brandslukker er et af de bedste redskaber til at mindske en brand for at udvikle sig yderligere, eller indtil brandvæsenet når frem. Lige før jul havde vi et medlem, der ringede ind og fortalte, at han selv havde slukket den brand før den udviklede sig med den brandslukker, han lige havde modtaget fra os. Det reddede hans hjem,” siger Anne Mette Kirkegaard, vicedirektør for Skade, Jura i LB Forsikring.
Den brandslukker, medlemmet netop havde modtaget, var en af de 10.000 brandslukkere, LB Forsikring delte ud som gave til deres medlemmer før jul. Og en brandslukker kan hurtigt komme i brug på årets sidste dage.
”Folk skal lige have brændt den sidste juledekoration ned, selvom den er knastør eller man tænder en mængde bordbomber oveni servietter og pynt, der er meget brændbart, og så er der desværre stadig en del der får sprængt deres postkasser af omkring nytår. Det er både voldsomt irriterende hærværk, men en brand i en postkasse kan sprede sig til huset eller garagen, så det er vigtigt at holde øje med det, også selvom man har en festlig aften, siger Anne Mette Kirkegaard.
Hun minder om de gode råd brandråd, som også gælder på årets sidste aften.
Brandsikring af postkasse:
- Stil en foliebakke med vand i bunden af postkassen. Det burde slukke fyrværkeriet.
- Lås postkassen af med en kæde, så det er sværere at stoppe en raket derned.
- Lås brevindkastet, hvis det er muligt eller bloker brevindkastet fx med en plade, der passer.
Råd til at mindske risikoen for brand i hjemmet:
1. Gå aldrig fra levende lys. Placér dem i god afstand fra brandbare ting. Hold særligt øje med lys og gran ved juletid.
2. Hav altid en brandslukker eller vand i nærheden, når du har tændt juledekorationerne, juletræet eller bordbomber og hav også gerne et brandtæppe i huset.
3. Hav mindst én røgalarm på hver etage og placer dem, så de kan høres overalt i huset.
Nøgleord
Billeder
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 412.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Det er mørkt og koldt, men skolepatruljerne lyser op27.1.2023 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fra på mandag hylder 63 kommuner deres skolepatrulje, når der endnu en gang er ’Den Sureste Uge’ i hele Danmark.
Lærerstandens Brandforsikring vinder for 11. gang i træk Loyalty Award13.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ingen andre forsikringsselskaber har prøvet at vinde en Loyalty Award. Lærerstandens Brandforsikring har vundet 1. præmien alle de gange prisen er blevet uddelt. I år med 12 point til branchegennemsnittet.
Husk at have tjek på forsikringerne inden du hopper på skiene.11.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skiferien er en af den type ferier, hvor flest skader opstår, og kan du ikke dokumentere din ansvarsforsikring, bliver du slet ikke lukket ind på pisterne i Italien. LB Forsikring har samlet en række gode råd til årets skiferie.
Genbruget vokser i bilreparationerne – og det er positivt.22.12.2022 09:23:59 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af LB Forsikrings medlemmer får repareret glasskader på deres bil, fremfor at få det erstattet med nyt glas, samtidig stiger antallet af reparationer i stedet for udskiftninger på kofanger igen i år.
253 mio. kr. på vej til LB Forsikrings medlemmer i loyalitetsrabat.20.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordstor loyalitetsrabat på vej tilbage til medlemmerne i LB Forsikring inden jul. Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab udbetaler en kvart milliard til medlemmerne for 2022, samtidig får flere adgang til rabatten i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum