Pas på de kriminelle i telefonen – sidste år stjal netbanksvindlerne 96 mio. kroner
”Det er fra politiet. Din bankkonto er ved at blive hacket. Men bare rolig, jeg skal nok hjælpe dig.” Sådan lød begyndelsen på et af de kriminelles mest anvendte svindelnumre i 2022. Knap 100 mio. kroner blev stjålet fra folks bankkonti sidste år. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Og ofte var fremgangsmåden telefonsvindel.
Mens antallet af bankrøverier, hvor en røver går ind i en bank og truer sig til kontanter, i 2022 var nul, så stiger antallet af en ny type bankrøverier. De kriminelle ringer i stedet til helt almindelige – ofte ældre - danskere og udgiver sig for at være bankfolk, fra politiet eller fra Nets. De bilder ofrene ind, at de vil hjælpe. Men i virkeligheden er de kun interesseret i at stjæle. I 2022 slap de kriminelle af sted med 96 mio. kroner ved denne metode og ved forskellige former for phishing, hvor kunden blev franarret personlige oplysninger, som så blev misbrugt.
”Vores tal viser desværre det samme billede, som politiet også har stor opmærksomhed på. Telefonbedrageri har været voksende. Derfor har vi også indgået et samarbejde med politiet, Ældre Sagen og Det Kriminalpræventive råd for at hjælpe især ældre borgere - som ofte er ofrene for denne type svindel - og deres pårørende med at kunne gennemskue svindlen og undgå den i tide,” siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.
Et godt råd er at smække røret på, hvis en person i den anden ende beder om at få adgang til netbank, om at overføre penge eller om andre personlige oplysninger, som f.eks. koder til MitID. Det vil ingen – hverken banker, myndigheder, Nets eller andre nogensinde bede om.
Stor indsats i bankerne
Svindlerne kunne faktisk være sluppet af sted med over dobbelt så mange penge. Men bankerne fik stoppet hele 113 mio. kroner i at havne hos de kriminelle i 2022.
”I bankerne ser man hele tiden på, hvordan man kan sikre sig mod denne type af kriminalitet. Og vi har i Finans Danmark i lyset af det stigende svindeltal opfordret vores medlemmer til at genbesøge den enkelte banks tekniske og kommunikative tiltag. Vi giver ikke op, og gør hvad vi kan for at gøre det så svært for de kriminelle som muligt,” siger Michael Busk-Jepsen.
”Udfordringen er, at bankkunderne selv udleverer oplysninger eller endda overfører pengene selv til den kriminelles konto, fordi de bliver lokket til det. Derfor er det vigtigt, at også kunderne er meget opmærksomme på de kriminelles metoder og får stoppet det i tide,” siger Michael Busk-Jepsen.
Om Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar: Udkast til notat om reaktionsmønster ved brud på kapital- og NEP-krav for pengeinstitutter26.5.2023 14:15:25 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar på Finanstilsynets udkast til notat om reaktionsmønster ved brud på kapital- og NEP-krav for pengeinstitutter.
Høringssvar om forhøjet forskud på erstatning til minkavlere26.5.2023 10:22:53 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Fødevareministeriets høring om regler om forhøjelse af forskud på erstatning og kompensation til minkvirksomheder.
Investorerne søger sikkerhed i danske obligationsfonde16.5.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er faldet mere ro over markederne efter et turbulent 2022, trækker investorerne sig fortsat ud af de mere risikable udenlandske obligationsfonde og søger i stedet sikker havn i korte og lange danske obligationsfonde. Det viser nye tal fra Finans Danmark.
Danskernes interesse for boligkøb er halveret på et år15.5.2023 07:00:14 CEST | Pressemeddelelse
I april blev der givet halvt så mange lånetilbud til boligkøb som på samme tidspunkt sidste år. Dermed er interessen for boligkøb fortsat på et lavt niveau sammenlignet med de seneste år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om guidelines til positionsberegninger på Trade Repositories11.5.2023 10:18:54 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til ESMA om tilføjelse til guidelines vedr. positionsberegninger på Trade Repositories (TR).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum