Partnerskab vil overgå nationale mål: 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i Varde Kommune
4.12.2020 05:15:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse
UDDANNELSE
Store årgange forlader arbejdsmarkedet i de kommende år, og forventningen er, at der særligt inden for byggeri- og anlæg bliver mangel på arbejdskraft.
Den udfordring skal et partnerskab mellem DI Dansk Byggeri, Rybners og Varde Kommune løse ved at styrke forbindelsen mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser og lokale virksomheder.
Blandt andet skal unge med dalende motivation støttes i højere grad, så de kommer i mål med deres erhvervsuddannelse. Mens det andre steder i landet ofte er svært at finde praktikpladser, er udfordringen omvendt i Varde Kommune, hvor der tilbydes praktiksikkerhed.
Vil overgå nationale mål
Målet med partnerskabet er, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal ligge på minimum 30 procent frem mod aftalens udløb i 2024.
Dermed overgår ambitionerne Regeringens nationale mål om, at 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025 og 30 procent i 2030.
Årsagen til det ambitiøse mål i Varde Kommune er, at det allerede er lykkedes at få 28,9 procent til at vælge en erhvervsuddannelse. Den udvikling skal partnerskabet styrke yderligere.
CITATER
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:
”Fremtidens vækst i vores kommune er afhængig af, at vores virksomheder kan rekruttere arbejdskraft. Med dette partnerskab styrker vi leddene mellem uddannelse og virksomheder, så vores unge mennesker i endnu højere grad får øjnene op for de mange muligheder med en erhvervsuddannelse.”
Michael Mathiesen, formand DI Dansk Byggeri og formand for Rybners:
”Samarbejdet sikrer, at alle unge, der kan og vil, får en praktikplads. Vi har nemlig masser af virksomheder, der mangler lærlinge.”
Olaf Rye, direktør hos Rybners:
”Vi har samarbejdet tæt i flere år, og derfor det naturligt, at vi indgår en decideret partnerskabsaftale. Det har vist sig, at samarbejde og gode relationer mellem kommune, arbejdsgiverorganisation og undervisningssted via korte kommandoveje kan løse op for mange af de udfordringer, som kommende og nuværende elever oplever.”
Kontakter
Erik Buhl (V)Borgmester i Varde Kommune
Tlf:40 17 44 54erbn@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationsmedarbejder i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkInformation om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
Succesfuld forsvarslinje giver undervisningen et ekstra perspektiv15.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Varde Gymnasium og HF oplever eleverne på Forsvarslinjen, hvordan almindelige fag bruges i virkeligheden gennem et tæt samarbejde med Forsvaret. Efter det første år hvor 45 elever har gået på linjen, er erfaringerne positive.
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
Danmarks største festival for samtidskunst kommer til Varde Kommune10.9.2026 13:09:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 17. september åbner Art Matter Local 2026 med en festlig eftermiddag i Varde Garten. Åbningsfesten bliver begyndelsen på fire dage, hvor Varde Kommune danner ramme om Danmarks største festival for samtidskunst med performances, udstillinger, værksteder, samtaler og nye kunstværker.
Verdensmesteren Melissa Mortensen fejres i hjembyen Varde3.9.2026 11:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Varde har fået en verdensmester. Den lokale bokser Melissa Mortensen skrev historie, da hun natten til den 22. august vandt WBA-verdensmesterskabet i Californien. Nu hyldes hun ved to arrangementer i hjembyen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
