Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Pårørende skal kunne følge bedre med i plejehjemsbeboeres hverdag

Del
Pårørende til borgere på Københavns plejehjem skal have mulighed for at kommunikere med plejehjemmet via en pårørende-app. Det foreslår sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Telefonopkald, hjemmeside, e-mails og fysiske kontaktbøger. I dag er kommunikationen mellem pårørende og plejehjem spredt ud over mange forskellige kanaler. Det kan være enormt svært at navigere i og i værste fald føre til, at vigtig information går tabt. 

For at gøre det lettere for de pårørende at have et godt indblik i hverdagen på plejehjemmet, vil sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling derfor tilbyde en særlig app til de pårørende. 

”Langt de fleste af os har i dag en smartphone, og vi er vant til at kommunikere med alt lige fra banken til vores børns daginstitution fra denne. Derfor er det også helt naturligt, at vi samler kommunikationen mellem den pårørende og plejehjemmet i en app, så vi gør dialogen nem for begge parter,” siger Sisse Marie Welling. 

Erfaringer fra daginstitutioner 

I dag har forældre i Københavns Kommune mulighed for at følge med i deres barns hverdag via app’en KbhForældre. App’en giver bl.a. forældrene mulighed for at læse relevant information fra personalet, se billeder fra dagen og hvornår deres barn har sovet til middag. Omvendt kan forældrene registrere ferie, sygdom mv. direkte i app’en. 

De positive erfaringer fra forældre-app’en vil Sisse Marie Welling føre videre til ældreområdet, hvor hun oplever, at der også er en stor interesse fra de pårørendes side i at vide, hvad der foregår på plejehjemmet. 

”Jeg har selv en datter, der går i vuggestue i København, og jeg synes, at det er enormt trygt, at jeg bare kan åbne en app, og så ved jeg, at al information fra vuggestuen er derinde. Og hvis min mor eller far boede på et af byens plejehjem, ville jeg da klart foretrække en tilsvarende løsning,” siger Sisse Marie Welling 

Forslag behandles i næste uge 

Sisse Marie Welling tager forslaget om en pårørende-app med til den såkaldte overførselssag, som indledes mandag den 25. marts. 

Overførselssagen er der, hvor partierne i Københavns Kommune forhandler om de overskydende midler fra sidste års budget. 

Kontakter

For yderligere kommentarer kontakt pressekonsulent Emilie Husted på tlf. 2830 4635.

Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V

https://www.kk.dk/

Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye