Pårørende må igen besøge ældre i Ishøjs plejecentre
6.5.2020 15:02:06 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Siden den 16. marts har plejecentrene Kærbo og Torsbo i Ishøj haft lukket for besøg udefra for at beskytte de ældre mod coronasmitte.
Nu har byrådet i Ishøj Kommune besluttet at åbne for besøg, så de ældre igen kan se deres nærmeste.
Besøgene vil dog foregå under skærpede vilkår og finde sted udendørs.
“Nu er den gradvise genåbning af Danmark nået til et punkt, hvor myndighederne tillader, at vores ældre igen kan få besøg. Det er naturligvis en rigtig glædelig nyhed. Men vi er stadig nødt til at passe godt på vores ældre, for de er særligt sårbare for smitte, og derfor er vi nødt til at tage en række forholdsregler for at beskytte dem,” siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune.
Besøg skal være udendørs
De særlige forholdsregler betyder blandt andet, at alle besøg skal foregå udendørs, og der skal være to meters afstand mellem de ældre og de pårørende. Desuden må besøgene blot vare op til 30 minutter.
“Jeg kan godt forstå, at det kan være svært med forholdsregler, når man savner sine familiemedlemmer og ikke har set hinanden så længe. Men først og fremmest må vi tænke på de ældres sundhed. Derfor håber jeg, at alle vil støtte op om retningslinjerne og følge plejepersonalets anvisninger,” Ole Bjørstorp.
De nye retningslinjer træder i kraft den 6. maj 2020 og gælder alle boliger tilknyttet plejecentrene Kærbo og Torsbo, herunder ældreboliger, plejeboliger og fleksible omsorgspladser.
FAKTABOKS: Retningslinjer for besøg på plejecentre i Ishøj
- Besøgene skal planlægges efter aftale med lederen af den afdeling, hvor beboeren bor.
- Besøgene skal foregå udendørs og med to meters afstand mellem beboer og pårørende. Alle skal blive inden for det anviste besøgsområde.
- En beboer må have besøg af max to pårørende ad gangen.
- Et besøg kan vare op til 30 minutter.
- Beboere såvel som pårørende skal overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer for god håndhygiejne.
- Besøgene skal ligge i hverdagene mellem kl. 10-16. Dog vil der være lukket for besøg kl. 12-13, hvor beboerne spiser frokost.
- Personalet sørger for at følge beboerne til og fra besøgene
- Besøgene skal planlægges således, at beboerne på en afdeling har besøg på skift, så det sikres, at det hele tiden er muligt at holde to meters afstand.
- Besøg må ikke finde sted, hvis beboer eller pårørende har symptomer på Covid-19 eller anden smitsom sygdom.
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Nu kan du foreslå, hvor Ishøj skal plante nye træer13.10.2026 12:34:38 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i Ishøj kan nu pege på steder, hvor kommunen bør plante nye træer. Forslagene kan sendes ind via appen Tip Ishøj eller kommunens hjemmeside
Stort flertal bag budgettet i Ishøj2.10.2026 13:03:40 CEST | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært byrådsmøde torsdag den 1. oktober godkendte et stort flertal i Ishøj Byråd budgettet for 2027-30
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


