Teknologisk Institut

Parkinsons syge kan snart opdages tidligere

Del

Danske forskere er kommet et vigtigt skridt videre i at kunne opdage Parkinson's sygdom tidligere og har derved åbnet muligheder for på sigt at kunne behandle den frygtede sygdom.

Danske forskere har udviklet en metode, hvor man tidligere kan opdage, hvem der bliver ramt af den frygtede Parkinsons sygdom. Sygdommen fører til, at patienterne med tiden får invaliderende rystelser, træghed og stivhed i kroppen. Det sker, fordi hjernen gradvist mister sin evne til at kontrollere kroppens bevægelser.

- Vi har fundet biomarkører, som kan fastslå, hvem der vil udvikle Parkinson's, inden symptomerne på sygdommen kommer. Det kan det få stor betydning udvikling af nye lægemidler, der har en bremsende eller endda helbredende effekt på udviklingen af sygdommen, siger PhD i biomarkører, specialist Peter Lüttge Jordal, Teknologisk Institut.

I dag kan man først opdage Parkinson's, når sygdommen er så fremskreden, at det er for sent at sætte ind med behandling. Derfor kan man ofte kun mildne symptomerne.

De danske forskere har analyseret prøver af cerebrospinalvæsken, som omgiver hjernen. Væsken er ansvarlig for at transportere affaldsstoffer og nedbrydningsprodukter fra døde og døende celler væk fra hjernen. Ved at udnytte en sofistikeret massespektrometrisk analyse for protein-nedbrydningsprodukter har man identificeret biomarkører, der objektivt kan fastslå hvilke individer, der har Parkinson's syge. Nedbrydningsprodukterne regnes for at være nogle af de meget tidlige stadier af Parkinson's syge.

I Danmark er ca. 7000 personer ramt af Parkinsons Sygdom. Patienter med sygdommen mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin. På Teknologisk Institut, interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) og Bispebjerg universitetshospital har man udviklet en metode, hvor man selektivt kan analysere stumper af proteiner.

- For at kunne sætte ind mod Parkinsons sygdom er det vigtigt at kunne sætte ind, inden de dopaminproducerende hjerneceller dør. Derfor skal der sættes ind tidligere for at opnå den nervebeskyttende effekt, og det håber vi at kunne arbejde hen imod, siger Peter Lüttge Jordal.

Nu skal der søges yderligere støtte og samarbejdspartnere til at validere de lovende resultater i større undersøgelser. Peter Lüttge Jordal understreger, at studiet foreløbig kun kan bruges til yderligere forskning i Parkinsons. Med de nye, forbedrede diagnostiske metoder og med ny lægemiddeludvikling er der håb for, at behandlende/bremsende lægemidler kan blive udviklet inden for de næste 10-20 år.

Læs mere på faktaarket.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Specialist Peter Lukte Jordal, Teknologisk Institut
Specialist Peter Lukte Jordal, Teknologisk Institut
Download

Vedhæftede filer

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska, DTI Spain samt 50 % af Syddansk Teknologisk Innovation A/S.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum