Parkeringsmønstre har normaliseret sig efter corona
Mens antallet af parkeringsafgifter faldt betragteligt, da hjemmearbejde for mange var hverdag under coronapandemien, så viser tallene for 2022, at vi i høj grad er vendt tilbage til hverdagen. Til forskel for de to forudgående år blev der nemlig igen udskrevet over 300.000 parkeringsafgifter i 2022, som det har været tilfældet siden 2012. Dermed ligner mønsteret det, som kommunen kendte fra før nedlukningen. Det forklarer enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen Jesper Borch:
- Mens der var færre biler i byen under nedlukningen, varetog en del af kommunens parkeringsvagter også andre opgaver, hvor politiet havde anmodet om assistance til at hjælpe byens borgere med at holde afstand og undgå større forsamlinger. Både københavnere og parkeringsvagter er vendt tilbage til hverdagen, og det betyder, at vi igen varetager at sikre trafiksikkerhed og fremkommelighed på fuld tid. På den baggrund er det ikke den store overraskelse, at tal og mønstre ligner dem, vi kender fra årene før corona, siger Jesper Borch.
De to mest almindelige årsager til, at bilisterne får afgifter, er manglende betaling (25 pct.) og parkering for tæt på vejkryds (20 pct.), som også var tilfældet i de foregående år. Herefter følger forskellige forseelser som parkering på cykelsti, gangsti og fortov, parkering i forbudszoner og parkering ved spærrelinje, hvilket også er sædvanlige mønstre i København. Forseelser som alle har betydning for trafiksikkerhed og fremkommelighed. Derfor appellerer Jesper Borch også til, at visse parkanter udviser større hensyn, når de sætter køretøjet fra sig.
- Det ærgrer mig, at farlige parkeringer igen i år fylder så meget i statistikken. Det kan måske være fristende at parkere et par meter for tæt på et kryds eller lige at smide bilen op over cykelstien, når man har et ærinde, men det skaber dårlige oversigtsforhold for medtrafikanter og risikerer at presse cyklister og fodgængere ud på kørebanen. Dermed risikerer man at skabe farlige situationer for andre, siger Jesper Borch.
Gothersgade er med 3.372 afgifter den gade, hvor der er pålagt flest afgifter, ligesom det var tilfældet i 2021. Her er der primært udskrevet afgifter for parkering på og for tæt ved cykelstiudkørsel og overskridelse af myldretidsforbud. For at nedbringe antallet af afgifter betragteligt i Gothersgade bliver det gældende forbud mod at parkere i myldretiden fjernet og der etableres afmærkning, der gør det tydeligere, hvor man kan parkere.
Teknik- og Miljøforvaltningen vil i løbet af 2023 se nærmere på, om øget skiltning nogle steder kan medvirke til at nedbringe antallet af pålagte afgifter i bestemte gader.
Fakta
|
År |
Antal afgifter |
Klageprocent |
Antal klager |
Medhold |
|
2012 |
300.574 |
8,0% |
23.906 |
|
|
2013 |
311.114 |
7,2% |
22.540 |
|
|
2014 |
303.688 |
6,8% |
20.597 |
|
|
2015 |
313.340 |
6,6% |
20.794 |
|
|
2016 |
306.044 |
7,8% |
23.349 |
|
|
2017 |
310.314 |
8,9% |
27.668 |
8.681 |
|
2018 |
307.767 |
7,0% |
21.479 |
4.425 |
|
2019 |
332.713 |
7,3% |
24.147 |
5.077 |
|
2020 |
227.459 |
6,9% |
15.778 |
4.788 |
|
2021 |
245.548 |
7,4% |
18.072 |
4.206 |
|
2022 |
301.439 |
6,7% |
20.297 |
6.859 |
Der sondres mellem indtægter fra parkeringsafgifter og indtægter fra betalingsparkering.
Parkeringsafgifter
Kommunen har i 2022 haft 156,6 mio. kr. i bruttoindtægter fra parkeringsafgifter, det er ca. 11,4 mio. mere end i 2021, hvilket skyldes en normalisering af aktiviteten i byen efter COVID-19. Heraf afregnes der 56,6 mio. kr. til Rigspolitiet, ligesom bruttoindtægten blandt andet fratrækkes tab vedr. uerholdelige p-afgifter dvs. afgifter, som ikke kan inddrives via SKAT.
Omkostningerne til drift og løn vedrørende p-afgifter udgjorde i 2022 65,2 mio. kr., hvilket giver en nettoindtægt for kommunen på 34,8 mio. kr.
Betalingsparkering
Københavns Kommune har i 2022 haft indtægter fra betalingsparkering på 493 mio. kr. Det omfatter alle typer betaling for parkering, herunder licenser og timetakster. Siden 2011 har kommunen afleveret evt. merindtægter fra betalingsparkering til staten via modregning i bloktilskuddet.
Kommunen har fra 1. januar 2020 afleveret alle indtægter fra betalingsparkering, som ligger over 320 kr. (2020-niveau) pr. indbygger i kommunen til staten i form af modregning i bloktilskuddet.
Forventningen til den samlede modregning for 2022 er 277 mio. kr., hvilket cirka er på niveau med 2021.
Klager
Mængden af klager er som konsekvens af flere udstedte afgifter i 2022 også højere end det foregående år. Således blev der i 2022 klaget over ca. 20.300 afgifter, hvilket er en stigning fra de ca. 18.000 afgifter, der blev klaget over i 2021. Dog udgør de 20.300 klager i 2022 en lavere andel af det samlede antal afgifter i 2022 (ca. 6,7 %) end de 7,4 % af det samlede antal afgifter, der blev klaget over i 2021.
Der er for klager pålagt i 2022 blevet givet medhold i 2,28 % af alle p-afgifterne, mens der blev givet medhold i 1,71 % af alle p-afgifter i 2021.
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkInformation om Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Udstedelse af byggetilladelse til forstærkning af Njals Tårn7.11.2025 11:27:37 CET | Pressemeddelelse
Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune er blevet orienteret om, at Teknik- og Miljøforvaltningen udsteder supplerende byggetilladelse til forstærkning af Njals Tårn.
Nu kan du pante din takeaway-emballage i hjertet af København10.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner et nyt genbrugssystem for takeaway-emballage i indre København med 32 returstandere. Som en del af et forsøg kan du nu købe kaffe serveret i en genbrugskop og pante den. Forsøget vil vare som minimum til slutningen af 2026.
København har vedtaget en ny klimastrategi for de næste 10 år18.9.2025 18:20:17 CEST | Pressemeddelelse
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har nu vedtaget en historisk ambitiøs klimastrategi, der for første gang i København også har målsætninger for byens globale klimaaftryk. Den vedtagne Klimastrategi 2035 sætter retningen for byen på klimaområdet de næste 10 år. Strategien erstatter den nuværende Klimaplan KBH2025, der udløber i år.
Københavns Kommune har modtaget endelig sikkerhedsrapport om Njals Tårn11.9.2025 11:37:19 CEST | Pressemeddelelse
Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget den endelige rapport, som analyserer bygningen Njals Tårns tilstand og sikkerhed. Rapporten bekræfter, at bygningen i sin nuværende tilstand fortsat er sikker, men skal forstærkes før byggeriet evt. kan fortsætte.
Line Barfod om københavnsk budget: Stolt af det største cykelbudget nogensinde4.9.2025 10:34:13 CEST | Pressemeddelelse
Årets budgetaftale i Københavns Kommune er den største nogensinde, når det kommer til beløb afsat til cykelrelaterede projekter. Der er i alt afsat over 600 mio. kr. til projekter, som forbedrer København som cykelby og gør det mere trygt og sikkert at færdes i byen på cykel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
