Pant et træ: Plasticflasker bliver til træer i Næstved
15.11.2022 14:18:47 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

160 træer bliver lige om lidt plantet i den næstvedske muld takket være Miljørådet på Næstved Gymnasium og HF. Eleverne har nemlig indsamlet plasticflasker, og panten bruger de til at plante nye træer ved den kommende klimaskov i Næstved.
Projekt Pant et træ er et samarbejde mellem Næstved Kommune og Næstved Gymnasium og HF. I første omgang fører det til, at cirka 160 danske træer kommer i jorden ved siden af den såkaldte Skills-skov, som deltagerne ved DM i Skills plantede i 2019.
Planen er, at der skal plantes endnu flere træer i takt med, at Næstved Gymnasium og HF får indsamlet flere plasticflasker og dermed flere penge til at plante træer for.
Forskel for miljøet
Amanda Risager, som er elevrepræsentant i Miljørådet på Næstved Gymnasium og HF, siger:
- Jeg glæder mig til at plante træerne. Det er sjovt at tænke på, at de flasker og den plastic, som vi har samlet ind, nu bliver til træer.
Hun suppleres af biologilærer Thomas Bang, som er lærerrepræsentant i Miljørådet.
- Pant et træ er et dejligt konkret projekt, hvor eleverne kan se, at de kan være med til at gøre en lille forskel i forhold til miljøet, siger Thomas Bang, som ser frem til at tage nuværende og fremtidige elever med ud og se beplantningen, som den vokser sig større.
Bæredygtighed i undervisningen
Rektor på Næstved Gymnasium og HF, Marianne Bollerup Neuer, er også begejstret for projektet:
- Jeg er stolt over at være rektor på en skole, hvor elever og lærere i skolens miljøråd har gjort en ekstra indsats for miljøet i lokalområdet. Det vidner om stor ansvarlighed, siger Marianne Bollerup Neuer, som dog understreger, at initiativet ikke kan stå alene.
- Derfor har vi på Næstved Gymnasium og HF besluttet at nedsætte et bæredygtighedsudvalg, som skal sikre, at bæredygtighed i højere grad bliver en naturlig del af undervisningen og skolen som helhed. Vi ser bæredygtighed som et nutidigt dannelsesbegreb. Som uddannelsesinstitution har vi et særligt ansvar i forhold til elever og ansatte, så de bliver i stand til at træffe bæredygtige valg på et kvalificeret grundlag.
Borgmester Carsten Rasmussen glæder sig over, at initiativet til projektet kommer fra de unge i Næstved.
- Jeg synes, Pant et træ er et flot projekt; unge mennesker, der gør en konkret indsats for miljøet og klimaet. Det vil vi som kommune gerne være med til at støtte. Derfor slog jeg også til med det samme, da gymnasiet præsenterede mig for idéen.
Rekreativt areal
Plantningen markerer samtidigt starten på den nye klimaskov ved Stenlængegård. Klimaskoven bliver et vigtigt rekreativt areal i den kommende bydel, og den nye skov vil fungere som klimaskov, som binder CO2. Samtidig vil Næstved Kommunes borgere få flere muligheder for at dyrke friluftsliv tæt på bolig og arbejde.
For at fremme biodiversiteten på de tidligere marker vil Næstved Kommune, ud over selve skovplantningen, pleje og udvide eng- og moseområderne samt slynge Ellebækken, så den får et naturligt forløb. Den nye skov etableres fra 2023 med støtte fra Klimaskovfonden og Banedanmark. Banedanmark har i forbindelse med Femern- Bælt projektet tilbudt kommunen hjælp at rejse skov mod at kommune lægger jord til.
Nøgleord
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25 45 09 43caras@naestved.dkMichael KroghAgronom i Team Vand og Natur, Næstved Kommune
Tlf:55 88 61 62Tlf:25 45 04 67mikro@naestved.dkHenrik RosleffUddannelseschefNæstved Gymnasium og HF
Tlf:21360080nghro@naestved-gym.dkBilleder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Frivillige i headspace Næstved modtager Trelleborg Fondens Frivilligpris28.9.2026 09:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Den allerførste modtager af Trelleborg Fondens Frivilligpris er fundet. Ved Frivillig Fredag blev de frivillige i headspace Næstved hædret med 25.000 kroner som anerkendelse af deres indsats for unge i Næstved Kommune.
Næstved styrker kernevelfærden24.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommunes budgetaftale for 2027 tilfører markante midler til handicap, psykiatri, ældre og dagtilbud.
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


