Dansk El-ForbundDansk El-Forbund

Pæne lønstigninger til elektrikerne

Del

Efter en årrække med små stigninger kom der i 2015 mere i lønningsposen til medlemmerne af Dansk El-Forbund

Gennem 2015 har der været masser af arbejde til elektrikerne – de seneste måneder har arbejdsløshedsprocenten i el-fagets a-kasse været under to – og det har formentlig været medvirkende til pæne lønstigninger. Medlemmerne af Dansk El-Forbund (DEF) har i gennemsnit haft en stigning i timelønnen på 2,65 procent, skiver fagbladet Elektrikeren, der offentliggør årets lønstatistik.

Dermed er der også brudt med de senere års lave stigningstakt: Den gennemsnitlige stigning i timelønnen i 2015 er fem kroner, og til sammenligning steg den i 2014 med 94 øre.

Endnu bedre ser det ud for akkordlønnen: Sidste år kunne forbundet af lønstatistikken udlede, at arbejdsgiverne havde sænket den udbetalte løn for akkordarbejde svarende til 14,5 millioner kroner. Dette efterslæb er godt og vel indhentet i 2015 med en stigning i lønnen for akkordarbejde med 6,7 procent eller 13,80 kroner i timen.

– Denne markante tilbageerobring af lønniveauet må tilskrives det højere aktivitetsniveau i branchen, som jo også kommer til udtryk i arbejdsløshedstallene, der i hele 2015 har ligget lavt. I visse afdelinger er der decideret mangel på elektrikere, og der meldes om dusør fra virksomheder, hvis man kan skaffe en elektriker, siger forbundssekretær Ole Tue Hansen.

– Med disse nye vinde hører vi fra tillidsrepræsentanterne, at kollegerne i stigende grad interesserer sig for andet end løn i overvejelserne om, hvilken virksomhed man søger beskæftigelse i. Står valget mellem at søge job i en virksomhed, der har ry for at have mistro til sine medarbejdere og kontrollere alle bevægelser, og én, der er kendt for god medarbejderpleje på nogenlunde samme lønniveau, er valget ikke så svært.

På trods af de gode gennemsnitsresultater er der lokalt store udsving. Nogle egne ’hænger stadig lidt i bremsen’, men Ole Tue Hansen forventer, at hvis den gunstige beskæftigelsessituation fortsætter, så vil efterspørgslen på arbejdskraft udjævne nogle af forskellene.

For yderligere kommentarer kontakt OleTue Hansen på tlf. 3329 7021 eller 2024 1695.

Læs mere i Elektrikeren på side 4: http://www.e-pages.dk/danskelforbund/361/

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum