Pædagogstuderende i Tønder får endnu flere muligheder
9.12.2022 08:00:00 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Det betyder, at man som pædagogstuderende på Campus Tønder nu kan vælge mellem Social- og specialpædagogik, Dagtilbudspædagogik, eller Skole- og fritidspædagog.
Det var oprindeligt meningen, at uddannelsen i Tønder alene skulle målrettes det specialiserede socialområde, hvor Tønder Kommune med de mange døgn- og botilbud har rigtig mange arbejdspladser. Men UC Syd har justeret planerne, så nu bliver det altså muligt, at læse den brede uddannelse i Tønder.
Når uddannelsen inden for det specialiserede område kom til Tønder Kommune var det blandt andet fordi kommunen har rigtig mange spændende arbejdspladser inden for det socialpædagogiske område. Det gælder eksempelvis botilbuddene Løgumgaarde, Kastaniebo og Lærkely, ligesom Tønder Kommune også har et variereret udbud af tilbud inden for den beskyttede beskæftigelse med arbejdspladser som Vidåværkstedet, Second Hand og Marskhjælperne.
Men at der nu bliver flere valgmuligheder inden for pædagoguddannelsen i Tønder er noget der glæder borgmester Jørgen Popp Petersen.
”I Tønder Kommune var vi rigtig glade for at vi fik den socialpædagogiske tonede uddannelse til byen, fordi vi mangler pædagoger på området. Men manglen på pædagoger ser vi også i vores skoler og ude i vores dagtilbud, så derfor er det rigtig godt, at vi nu får hele uddannelsen, med alle specialiseringerne. Jeg håber derfor endnu flere unge vil vælge uddannelsen til, og benytte sig af muligheden for at kunne tage en spændende uddannelse med jobgaranti her i Tønder,” fortæller Tønders borgmester.
Hos UC SYD ser rektor Alexander von Oettingen også frem til at kunne tilbyde pædagoguddannelsen i Tønder:
- Jeg ser utroligt meget frem til at starte pædagoguddannelsen op i Tønder Kommune, hvor der er brug for mange pædagoger fra alle tre pædagogiske specialiseringer. Derfor gør vi også uddannelsen lidt bredere end det først var tænkt, og det tror jeg vil øge søgningen til sommerens opstart, siger Alexander von Oettingen.
Pædagoguddannelsen starter i Tønder i august 2023 og der er plads til 20 studerende. Ansøgningsfristerne for Kvote 2 er 15. marts klokken 12, mens ansøgningsfristen for Kvote 1 er den 5. juli.
Tønder Kommune har tilkendegivet, at man støtter op om uddannelsen med praktikpladser, men at kommunen derudover også gerne vil tilbyde relevante studiejobs til de studerende.
Kontakter
For yderligere information:
Jørgen Popp Petersen, borgmester, Tønder Kommune: Tlf.: 21 42 90 74
Alexander von Oettingen, rektor UC SYD: Tlf.: 72 66 52 09
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Økonomiudvalget sender to VE-projekter videre til Kommunalbestyrelsen19.3.2026 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Tønder Kommune har torsdag besluttet at sende to projekter fra den supplerende ansøgningsrunde for vindmøller videre til behandling i Kommunalbestyrelsen.
Demokratiets festaften på rådhuset18.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkommen til valgcafé. Følg valgresultaterne på tæt hold 24. marts.
Én indgang for virksomheder17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i Tønder Kommune skal have nemmere ved at finde vej ind i kommunen. Derfor etablerer Tønder Kommune nu et nyt erhvervsteam, som skal være én samlet indgang for virksomheder, der skal sikres overblik og en fast kontakt gennem deres sag.
Rådhuset flager på halv for Torben Lindbæk-Larsen12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har mistet fagchef for Pleje og Omsorg, Torben Lindbæk-Larsen.
Terranor A/S overtager driftsopgaver i kommunen10.3.2026 09:49:10 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april overtager entreprenørvirksomheden Terranor A/S en række kommunale driftsopgaver i Tønder Kommune, som hidtil har været varetaget af Arkil A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
