3R Kontor

Pædagogstuderende flokkes om virksomhed med socialpædagogisk tankesæt

Del
Den aarhusianske møbelvirksomhed 3R Kontor har knækket koden til at få socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet. Adskillige pædagogstuderende skriver afsluttende bachelorprojekt om virksomhedens resultater.
Hos genbrugsvirksomheden 3R Kontor har mere end 40 procent af de ansatte været socialt udsatte borgere. Foto: PR.
Hos genbrugsvirksomheden 3R Kontor har mere end 40 procent af de ansatte været socialt udsatte borgere. Foto: PR.

Genbrugsvirksomheden 3R Kontor har hjulpet adskillige socialt udsatte borgere til ordinær beskæftigelse og hele 40 procent af virksomhedens medarbejdere har tidligere levet på kanten af samfundet. Virksomhedens resultater er så markante, at ni studerende i fire grupper uafhængigt af hinanden har valgt 3R Kontor som omdrejningspunktet i deres afsluttende bachelorprojekt på pædagoguddannelsen på Via University College i Aarhus.

– Vi så et foredrag med direktøren, Steffen Høgh, og blev hurtigt interesserede i virksomheden. Deres indsats for at hjælpe en udsat gruppe af mennesker til at opnå succes på arbejdsmarkedet er virkelig spændende – og noget, vi er ikke stødt på andre steder, siger Line Gammeljord Nielsen, der netop har afleveret sit bachelorprojekt sammen med Toke Dam Nielsen og Jonas Hørup. Hun fortsætter: 

– 3R Kontor formår at skabe nogle rammer, som de udsatte kan agere i. I stedet for at kræve, at de udsatte tilpasser sig virksomheden, laver de individuelle regler og vilkår baseret på den enkeltes kompetencer og udfordringer. Vi er alle tre blevet meget motiveret og kan helt sikkert se os selv arbejde med lignende opgaver i erhvervslivet, hvor vi ikke er afhængige af kommunalt styret pædagogik, der ofte kan være ufleksibel, siger Line Gammeljord Nielsen.

De har alle tre valgt linjen social-special, der drejer pædagoguddannelse mod det sociale fagområde.

Virksomheder skal tilpasse sig

Steffen Høgh er selv uddannet pædagog og har en master i positiv psykologi. Siden har han stiftet virksomheden 3R Kontor, der istandsætter og videresælger brugte kontormøbler. Han ønsker et paradigmeskifte, hvor det socialpædagogiske arbejde i langt højere grad tænkes ind i erhvervslivet i stedet for kun at være en offentlig byrde.

– Jeg så gerne, at vi gjorde op med tanken om, at det sociale arbejde hører hjemme i det offentlige, og at pædagoger kun har med børn at gøre. Hvis vi vil have de socialt udsatte i arbejde, så de kan bidrage til samfundet og være med til at løse virksomhedernes rekrutteringsproblemer, skal pædagogerne ud i erhvervslivet, siger Steffen Høgh og uddyber pædagogernes rolle i virksomhederne:

– Pædagoger er gode til at iværksætte nødvendige kulturændringer og skabe nogle rummelige rammer. Ofte bliver virksomheden nemlig nødt til at lave særregler og tage højde for løsere mødetider, angst for større grupper og lav selvtillid. Til gengæld vil arbejdsgivere opdage, at når de rækker hånden frem til en person, der primært er blevet mødt af modgang i livet, så får de en ekstremt dedikeret og loyal medarbejder, fortæller Steffen Høgh. 

Kontakter

Steffen Høgh
Direktør, 3R Kontor
(+45) 27 12 27 98
Steffen@3xr.dk

Billeder

Hos genbrugsvirksomheden 3R Kontor har mere end 40 procent af de ansatte været socialt udsatte borgere. Foto: PR.
Hos genbrugsvirksomheden 3R Kontor har mere end 40 procent af de ansatte været socialt udsatte borgere. Foto: PR.
Download
Ifølge direktør Steffen Høgh rummer socialt udsatte et væsentligt potentiale for virksomheder, der mangler arbejdskraft. Foto: PR.
Ifølge direktør Steffen Høgh rummer socialt udsatte et væsentligt potentiale for virksomheder, der mangler arbejdskraft. Foto: PR.
Download

Links

Information om 3R Kontor

3R Kontor
3R Kontor
Oddervej 84
8270 Højbjerg

70 70 79 70http://www.3rKontor.dk

3R Kontor i Aarhus blev stiftet i 2015 og har specialiseret sig i at genanvende brugte kontormøbler. Virksomheden er FSC-certificeret og tilbyder løsninger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. www.3rKontor.dk

Følg pressemeddelelser fra 3R Kontor

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3R Kontor

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye