Pædagogmangel fortsætter: 4.800 forgæves rekrutteringer på et halvt år
31.3.2022 06:00:00 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
Manglen på pædagoger er så ekstrem, at tusindvis af ledige stillinger ikke kunne besættes i sidste halvår af 2021. Fra juni til november er 3.500 ledige pædagogjobs ikke blevet besat. Yderligere 1.300 skolepædagogjobs er blevet slået op forgæves. Det svarer til, at det kun lykkes at besætte 7 ud af 10 stillinger.
Det viser nye tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering.
Den direkte konsekvens af de mange fejlslagne forsøg på at finde en pædagog til en ledig stilling er, at der bliver længere mellem pædagogerne i blandt andet daginstitutionerne, som i stedet ansætter medhjælpere uden de nødvendige kompetencer til at sikre børnenes udvikling og trivsel.
”I forvejen er det mange steder under halvdelen af de ansatte på stuerne i landets daginstitutioner, som er pædagoger. Vi kan ikke undgå, at det går ud over kvaliteten, når andelen af pædagoger bliver ved med at falde. Det er bekymrende tal, som kalder på handling her og nu”, siger BUPL-formand, Elisa Rimpler.
Der kommer som udgangspunkt til at mangle 14.000 pædagoger i 2030, når institutionerne skal følge med stigende børnetal og leve op til minimumsnormeringerne. Og i lyset af den nuværende situation, hvor Danmark muligvis skal tage imod op mod 100.000 ukrainske flygtninge, bliver pædagogmanglen desto mere akut, påpeger Elisa Rimpler.
”Det er stadig uvist, hvor mange ekstra børn vi skal regne med, og hvor længe de skal være her i Danmark. Men flygtningestrømmen fra Ukraine kommer utvivlsomt til at sætte turbo på den eskalerende rekrutteringskrise, som allerede buldrer derudaf”, siger hun.
Rekrutteringsplan
BUPL har længe efterlyst en national rekrutteringsplan, som skal bidrage til at sikre pædagoger nok. Og de seneste tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering sætter streg under alvoren, påpeger Elisa Rimpler.
”Hver dag, politikerne sidder på hænderne, er et gamble med børns trivsel. Det har vi simpelthen ikke råd til som samfund i en tid, hvor børn og unge mistrives som aldrig før. Der er i den grad brug for flere pædagoger – ikke færre”, siger Elisa Rimpler.
BUPL-formanden understreger, at der skal skrues på alle knapper for at tiltrække flere til professionen og sikre kvaliteten og fagligheden i landets daginstitutioner, SFO’er, klubber og skoler.
”Vi skal gøre pædagoguddannelsen til et langt mere attraktivt valg, og på kortere sigt skal kommunerne komme i gang med at uddanne flere meritpædagoger. Der er desuden 11.000 pædagoger, som arbejder uden for faget i dag. Det vil være uklogt at vende det blinde øje til det faktum, at flere vil vende tilbage, andre blive længere, og andre igen gå op i tid, hvis de får bedre løn og arbejdsvilkår”, siger hun.
Nøgleord
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
Forberedelsestid kan lokke pædagoger til at arbejde mere21.9.2026 08:58:55 CEST | Pressemeddelelse
Mere forberedelsestid er afgørende for, om mange deltidsansatte pædagoger vil arbejde mere. Hver fjerde er klar til at arbejde mere eller gå på fuld tid, hvis de samtidig får mere forberedelsestid.
BUPL: Lange PPR-ventetider i daginstitutioner kalder på mere forebyggelse27.8.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Der er lang vej til at få hjælp til børn med særlige behov i vuggestuen og børnehaven, viser en ny BUPL-undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum