Folketingets Ombudsmand

Pædagogiske tiltag på sikrede døgninstitutioner må ikke være for vidtgående

Del

I forbindelse med sine tilsynsbesøg på de sikrede døgninstitutioner Grenen og Koglen i Region Midtjylland rejste ombudsmanden en sag af egen drift for at få klarhed over, om institutionernes brug af visse pædagogiske tiltag var i overensstemmelse med voksenansvarsloven.

Ombudsmandens undersøgelse konkluderer, at pædagogiske tiltag i form af pædagogiske udviklingsforløb og ”time out” kan tages i brug, når børn og unge overtræder visse regler i husordenen på en sikret døgninstitution. Det forudsætter dog, at der foretages en konkret og individuel vurdering, ligesom en række andre krav skal være opfyldt, herunder eksempelvis hvis der foretages en vis afsondring af børnene og de unge. Og der kan ikke stilles krav om, at børnene og de unge skal bruge en kaldeknap og afvente personalet, før de må forlade deres værelse i dagtimerne.

”Anbragte børn og unge skal mødes med omsorg og socialpædagogiske indsatser. Og de pædagogiske tiltag på de sikrede døgninstitutioner skal være i overensstemmelse med de regler, der gælder på området. Jeg er glad for, at der nu er skabt større klarhed om brugen af tiltagene ’time out’ og pædagogiske udviklingsforløb”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

På baggrund af oplysningerne fra de to institutioner har ombudsmanden henstillet til Region Midtjylland at sikre, at brugen af de pædagogiske tiltag samt brug af kaldeknap sker i overensstemmelse med regelgrundlaget, og at det tydeligt kommunikeres til børn og unge, at brug af kaldeknap i dagtimerne baserer sig på frivillighed.

Ombudsmanden har bedt Region Midtjylland om inden 6 uger at svare på, hvad ombudsmandens henstillinger giver regionen anledning til.

Læs ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019, herefter voksenansvarsloven) indeholder regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten samt regler om ophold på bl.a. sikrede døgninstitutioner.

De generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten følger af voksenansvarslovens § 7:

”§ 7. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, i lov om social service må kun ske undtagelsesvis og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.

Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal plejefamilien eller personalet afsøge alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 3. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 4. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der skal endvidere i magtanvendelsen eller indgrebet tages hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.”

Efter voksenansvarslovens § 4, stk. 2, skal lederen af en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling fastsætte en skriftlig husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på institutionen.

Reglerne for, hvad en husorden på en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling som minimum skal indeholde (obligatoriske husordensregler), fremgår af voksenansvarsbekendtgørelsens § 2, stk. 2 og 4, 1. pkt. Husordenen skal bl.a. indeholde regler for de anbragte børn og unge om god adfærd på fællesarealer, forstået som adfærd, der ikke er til gene for fællesskabet eller for de anbragte børns og unges sikkerhed og tryghed, og en adfærd med fravær af uacceptabel sprogbrug, og hvor voldelig, krænkende og larmende adfærd er uacceptabel, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 7.

Efter voksenansvarslovens § 4, stk. 4, kan personalet på en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling fastsætte passende reaktioner ved et anbragt barns eller en anbragt ungs overtrædelse af reglerne i en husorden, der er fastsat efter stk. 2.

Af forarbejderne til § 4 fremgår bl.a., at reaktionen skal fastsættes ud fra overtrædelsens karakter, institutionstypen og den unges personlige forhold i øvrigt og under iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter voksenansvarslovens § 7, herunder især proportionalitetsprincippet og mindsteindgrebsprincippet. Det fremgår endvidere, at det er væsentligt, at den reaktion, som barnet eller den unge bliver mødt med, står i et rimeligt forhold til overtrædelsens karakter, og at foranstaltningen ikke anvendes, hvis mindre indgribende tiltag er tilstrækkelige.

Herudover fremgår det, at det alene er de regler i en husorden, som lederen af institutionen har pligt til at fastsætte i en skriftlig husorden efter bestemmelsen i voksenansvarslovens § 4, stk. 2, som kan håndhæves med passende reaktioner, og at eventuelle øvrige regler i en husorden ikke kan håndhæves med tilsvarende indgreb.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Souschef Kristine Hedegaard, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden indstilles som dansk kandidat til stillingen som ny dommer ved EU-Domstolen19.4.2024 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2023 – med bl.a. råd ved udvikling af offentlige it-systemer9.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede si

Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger4.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen. I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer. Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer a

Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises15.3.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep

Ikke aktindsigt i tilbagekaldelse af advarsler6.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har nu afsluttet behandlingen af flere klager over myndighedernes afslag på aktindsigt i sager om tilbagekaldelsen af advarsler til embedsmænd i den såkaldte minksag. Efter at have undersøgt sagerne har ombudsmanden ikke fundet grundlag for at kritisere myndighederne for ikke at udlevere flere oplysninger. Ombudsmanden har udtalt sig i tre sager: Rigspolitiets afslag på aktindsigt i begrundelserne for at meddele og tilbagekalde disciplinære advarsler til to chefer Statsministeriets afslag på aktindsigt i materiale, der ligger til grund for tilbagekaldelsen af en advarsel til ministeriets departementschef Statsministeriets afslag på aktindsigt i Justitsministeriets rådgivning om statsministerens habilitet i forbindelse med departementschefens disciplinærsag. Fælles for de tre sager var, at det efterspurgte materiale indgik i personalesager og derfor som udgangspunkt ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Et væsentligt spørgsmål i sagerne var derfor, om materialet skull

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye