Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) er et kommunalt ansvar
Kommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen. Det omfatter også udgifter til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det fremgår af et svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til Folketingets Ombudsmand.
Den pædagogisk-psykologiske rådgivning er en vigtig funktion, der skal sikre bl.a., at anbragte børn får det rette skoletilbud. Overlades dele af opgaven, f.eks. udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering, til et privat anbringelsessted, skal kommunen sikre sig, at der foreligger den nødvendige faglige ekspertise.
”Der har været tvivl om, hvem der kan foretage pædagogisk-psykologiske vurderinger, men det er nu fastslået, at kommunerne har det endelige ansvar for disse vurderinger. Jeg er glad for, at der er kommet en afklaring på dette punkt. Kvaliteten af vurderingerne har stor betydning for, om det enkelte barn får en undervisning, der tilgodeser barnets særlige behov og forudsætninger”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Sagen udspringer af et tilsynsbesøg, som ombudsmanden foretog på en selvejende institution med en intern skole på Sydsjælland. Her blev det konstateret, at PPR-vurderinger ifølge en overenskomst med Næstved Kommune blev varetaget af en specialpædagogisk konsulent, der var ansat på selve institutionen. Det fremgik af overenskomsten, at der kunne suppleres med køb af psykologisk rådgivning hos kommunen.
Ombudsmanden rejste en sag af egen drift for at få klarhed over, om denne ordning var i overensstemmelse med reglerne. Han bad Børne- og Undervisningsministeriet om en generel udtalelse om reglerne for pædagogisk-psykologisk rådgivning. Ministeriet oplyste i den forbindelse bl.a.:
- At beliggenhedskommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen, og at det også omfatter de udgifter, der er forbundet med den pædagogisk-psykologiske rådgivning.
- At det beror på de almindelige forvaltningsretlige rammer for delegation, i hvilket omfang andre end kommunen kan forestå dele af den pædagogisk-psykologiske rådgivning.
- At det er den delegerende myndighed – her kommunen – der må tage stilling til, om de krav, der må stilles til en sådan delegation, er opfyldt.
Ombudsmanden bad på baggrund af ministeriets svar Næstved Kommune om at forholde sig til konstruktionen af den pædagogisk-psykologiske rådgivning på den selvejende institutions interne skole.
Næstved Kommune oplyste, at kommunen har igangsat en proces for at sikre, at den lever op til den kommunale forpligtelse i forhold til PPR-opgaven. Ombudsmanden har bedt kommunen om en orientering om udfaldet af den igangsatte proces.
Læs Børne- og Undervisningsministeriets svar om reglerne for PPR af henholdsvis 31. maj, 8. oktober og 17. november 2021.
Læs ombudsmandens breve til Næstved Kommune af 17. december 2021 og 15. marts 2022 her og Næstved Kommunes svar af 24. januar 2022.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42475091
Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Udlændingestyrelsen bruger over et år på at behandle klager på visumområdet2.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når en udenlandsk borger klager til Udlændingestyrelsen over at have fået afslag på visum til et kortvarigt ophold i Danmark, er sagsbehandlingstiden så lang, at en del klagere frafalder klagen eller ansøger om visum på ny i stedet for at afvente klagesagen. En netop afsluttet undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser, at styrelsen i 1. halvår 2025 i gennemsnit brugte 15-16 måneder på at behandle en klagesag over afslag på visum. ”En sagsbehandlingstid på et år eller mere er efter min opfattelse alt for lang i sager af denne karakter. Der er samtidig en risiko for, at klageadgangen i praksis mister sin betydning, fordi Udlændingestyrelsens afgørelse kommer så sent, at den ikke længere har nogen reel værdi for den klagende part”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmandens undersøgelse viser også, at myndighedernes sagsbehandlingstid er steget siden starten af 2024, hvor Udlændingestyrelsen i gennemsnit brugte cirka 9 måneder på at afgøre klagesagerne.
Det Psykiatriske Patientklagenævn har kritisabel sagsbehandlingstid i sager om tvang17.11.2025 13:03:21 CET | Pressemeddelelse
Når der bliver truffet beslutning om at tvangsindlægge eller tvangstilbageholde en patient i psykiatrien, har patienten i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 6, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4, en særlig adgang til enkel, effektiv og hurtig domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen. Denne adgang til domstolsprøvelse gælder, når patienten har fået sin klage behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det er forudsat i forarbejderne til psykiatriloven, at klagesagen som udgangspunkt skal være afgjort inden for 14 dage. En undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser imidlertid, at de klagesager, der blev afsluttet i første kvartal af 2025, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 212,8 dage (ca. syv måneder). Og mere end 95 pct. af de klagesager, der blev afsluttet i 2024 og første kvartal af 2025, blev afsluttet mere end 14 dage efter klagens modtagelse, selv om det ifølge forarbejderne til loven kun undtagelsesvist bør være tilfældet. ”Bor
Kritisabelt at politiet satte behandling af våbensager i bero i næsten tre år5.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politiet lod en række våbensager ligge stille i næsten tre år, mens man overvejede, om man kunne indhente oplysninger fra en særlig database for at kunne behandle sagerne. Det finder ombudsmanden kritisabelt. ”Jeg kan bestemt forstå, at politiet har brug for at sikre, at personer, som ikke skal have adgang til våben, heller ikke får det. Men borgerne har krav på, at myndighederne træffer afgørelse inden for rimelig tid. Og det er ikke sket i dette tilfælde”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Særlig database I 2021 stillede Politiets Administrative Center (PAC) en række våbensager i bero for at afvente en afklaring af, om der skulle anvendes oplysninger fra en database med særligt følsomme oplysninger – den såkaldte Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Oplysningerne skulle bruges til at vurdere, om det var betænkeligt at meddele våbentilladelse. Først i efteråret 2024 fandt Rigspolitiet og PAC en fremgangsmåde til at behandle sagerne. Rigspolitiet har
Ministerier udleverer materiale om Irak og Afghanistan og en tale fra uddeling af Cavlingprisen efter henvendelser fra ombudsmanden10.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeriet og Kulturministeriet har som led i meroffentlighed udleveret en række dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan samt kulturministerens tale fra uddeling af Cavlingprisen. Det er sket efter henvendelser fra ombudsmanden, som har givet de to ministerier anledning til at revurdere deres tidligere afslag på aktindsigt. Dokumenter fra 2000’erne Statsministeriet har udleveret yderligere dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan til en borger. Det drejer sig bl.a. om talepunkter til statsministeren, baggrundsoplysninger og diplomatiske briefinger fra navnlig 2000’erne, herunder i forbindelse med den daværende statsministers besøg på Camp David i USA i 2006. I forbindelse med behandling af borgerens aktindsigt havde Statsministeriet i sin oprindelige afgørelse undtaget en række dokumenter under henvisning til bl.a. ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Efter denne bestemmelse kan dokumenter og oplysninger, der er udvekslet mellem forskellige myndig
Ombudsmanden undersøger Vurderingsstyrelsens muligheder for at forklare beregningerne bag ejendomsvurderingerne6.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand spørger Vurderingsstyrelsen i en netop igangsat undersøgelse, om styrelsen er i stand til at forklare boligejerne om de bagvedliggende beregninger mv. for vurderingen af deres boliger. Ombudsmandens undersøgelse udspringer af en konkret sag om en borger, der efter eget udsagn ikke kunne få at vide, hvordan vurderingen af hans grund var blevet beregnet. Det fremgår, at der er tale om et tilfælde, hvor et rækkehus har status som en ejerlejlighed – og i sådanne tilfælde hænger borgerens grundværdi efter det oplyste sammen med værdien på det samlede areal for ”moderejendommen”, som borgerens bolig er en del af. Borgeren har klaget til ombudsmanden over Vurderingsstyrelsens og Skatteankestyrelsens afslag på aktindsigt i beregningen af den samlede grundværdi for denne ”moderejendom”. Hans sag har også været omtalt i medierne. Med afsæt i det konkrete sagsforløb beder ombudsmanden nu Vurderingsstyrelsen om at oplyse, hvordan styrelsen har indblik i og dokumenterer de b
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum