Københavns Professionshøjskole

Pædagogisk lim forbinder socialt sårbare unge med arbejdsmarkedet

Del
Et fritidsjob kan være en vej ind i fællesskabet og en passende udfordring for unge i udsatte positioner – især hvis det hjælpes på vej af en pædagogisk, målrettet indsats. Det er en af konklusionerne i et nyt forskningsprojekt, som har fulgt elever og ansatte på seks dagbehandlingsskoler undervejs i en indsats for at give flere socialt sårbare unge erfaringer med fritidsjob.
Docent Vibe Larsen, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Docent Vibe Larsen, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole

I en baggård på Vesterbro i København går cirka 60 børn og unge på dagbehandlingsskolen ’Skolen ved Sorte Hest’.  Her får eleverne både undervisning og behandling – og de ældste elever får også mulighed for at få pædagogisk støtte til at prøve kræfter med et fritidsjob. Skolen har nemlig gode erfaringer med at støtte unge med diagnoser som fx ADHD eller autisme i at få et fritidsjob. Så gode at skolen i januar 2020 med midler fra den A.P Møllerske Støttefond bredte indsatsen ’Mit første job’ ud til 12 andre dagbehandlingsskoler i København og omegn. Undervejs er projektet blevet fulgt af to forskere fra Københavns Professionshøjskole. De har fokuseret på, hvad indsatsen betyder for de unge selv og for selve den pædagogiske og skolefaglige indsats, mens analyseinstituttet ’Social Respons’ har stået for at evaluere projektet.

”Selve indsatsen er en håndholdt indsats omkring det at få et fritidsjob. Det vil sige, at de unge fik støtte og talte med de professionelle om det, hvis de oplevede vanskeligheder. De kunne også få hjælp til at lave ansøgninger og gå til samtale, og nogle har haft ’lommepengejobs’ på skolen, hvor de har gjort sig erfaringer med at passe et arbejde. Men det er ordinære fritidsjobs – altså et rigtigt arbejde med løn og ikke en støtteordning. Vi har lavet biografiske, livshistoriske interviews med de unge og fulgt den pædagogiske praksis rundt om,” fortæller Lone Brønsted og Vibe Larsen, som er henholdsvis lektor og docent på Københavns Professionshøjskole og blandt andet forsker i unge i udsatte positioner.

Mens Vibe Larsen især har fulgt den pædagogiske praksis og været sammen med de fagprofessionelle, har Lone Brønsted haft samtaler med de unge om deres liv.

”Jeg har selvfølgelig været optaget af de unges erfaringer med deres fritidsjob, men de erfaringer skal ses i lyset af alt muligt andet. Hvis man skal forstå de unges motivation for at få et fritidsjob, skal man forstå, at de et sted i livet, hvor de er på vej. På vej ud ad en periode, hvor de har haft det svært på mange måder. På vej ud ad nogle udfordringer måske med angst eller skolevægring. Det sted, vi har mødt dem, er de på vej videre og ved at få fat i det faglige,” fortæller Lone Brønsted.

Passe på og presse på 

Udover den åbenlyse fordel i at tjene nogle penge, ligger der i det at få et fritidsjob også et ønske om at være en – i gåseøjne – normal ung. Det er et skridt ud i verden, som mange gerne vil tage, ikke mindst fordi det indebærer et skift fra at føle sig som et problem til at føle sig som en ressource.

”Der er med andre ord en masse forhåbninger, som er vigtige, fordi de kan give energi. Men de kan selvfølgelig også give skuffelser. Den bekymring for, om det nu skal gå, har både det pædagogiske personale omkring de unge og de unges forældre ofte,” fortæller Lone Brønsted.

Med fritidsjobbet kommer også håbet om at finde det gode kollegaskab og blive anerkendt som den, man er. Det får de unge i indsatsen også gode erfaringer med, men fordi det samtidig er et ordinært job, er det altså også sårbart. Der kan ske alt muligt. Man kan blive fyret. Rage uklar med chefen. Møde utilfredse kunder.  

”Det er balancen mellem at udfordre de unge passende, men også passe på dem. De professionelle på dagbehandlingsskolerne, som tæller psykologer, pædagoger og lærere, er meget positive overfor ’Mit første job’. Dels synes de, det er interessant med et tilbud, som minder om det, andre unge gør, og dels passer det rigtig godt ind i den måde, de ellers tænker deres pædagogiske praksis på; At man kan justere og tage udgangspunkt i den enkelte og finde balancen mellem, hvornår det er en passende udfordring og hvornår, der skal passes på,” fortæller Vibe Larsen og tilføjer, at der også fra andre undersøgelser er gode erfaringer med fritidsjobs til unge.

”Der er undersøgelser, der peger på, at du får bedre karakterer, at du kommer mere i skole og at kriminaliteten falder, når du har et fritidsjob. Særligt for unge med svære skoleerfaringer giver det en mulighed for at blive mødt på anderledes måder end i skolen. At fordi du har et fritidsjob bliver du set som en, der kan noget,” siger Lone Brønsted

Gennem oplevelserne på jobbet får de unge nogle nye måder at fortælle om sig selv og det, de laver, på. Og fordi det er en positiv måde at fortælle sig selv frem på, kan det være et godt modbillede til nogle af de dårlige oplevelser, de har med fra tidligere skoleerfaringer, fortæller Lone Brønsted.

Samtidig bliver de unge også smittet af det positive syn på fritidsjobbet, som de professionelle rundt om dem har.

”De forhåbninger og forståelser af, hvad et arbejde er og kan, når man er ung og som de professionelle har, er med til at forstærke de unges egne forhåbninger. Når de unge gerne vil have et job for at øve sig i sociale færdigheder – det at være sammen med andre mennesker – er det også en forhåbning, der går igen hos de professionelle. Men nogle gange skal man huske på, at et fritidsjob også bare er et arbejde. Så det er vigtigt, hvordan de professionelle fortæller om de her fritidsjobs, for det er noget, de unge lytter til,” fortæller Vibe Larsen.

Ikke sikker succes for alle

Selv om projektet ’Mit første job’ har været en succes, og selv om der generelt er meget potentiale i et fritidsjob, er det vigtigt at være bevidst om, at det ikke er en ’one-size-fits-all’-løsning, pointerer Vibe Larsen.

”Forud for at de unge i projektet kommer i fritidsjob, ligger der et meget stort tillidsskabende arbejde fra pædagogisk hold, og det er det arbejde, indsatsen hviler på. De unge i projektet har ofte skiftet skole mange gange, og nogle har også været væk fra skolen i flere år. Når de begynder i et dagbehandlingstilbud, foregår der et stort genopbygningsarbejde, hvor det pædagogiske personale, elever og forældre etablerer tillid. Det er et stort stykke arbejde, som altid er tilpasset den enkelte. Og det er det, der gør, at de unge har mod på at kaste sig over et fritidsjob, og at deres forældre har mod på at gå med til det uden at frygte, det bliver for stort et pres” fortæller Vibe Larsen.

Det betyder også, at tankegangen ’her en indsats, der virker – lad os brede den ud til alle’ ikke er helt gangbar i dette tilfælde. For selv om indsatsen rummer genanvendelige dele som fx jobkurser, hjælp til ansøgninger og samtaler med virksomheder, er det hele kittet sammen af en pædagogisk lim, som er tilpasset den enkelte unge.

”Det er den pædagogiske, tilpassede indsats rundt om den enkelte unge, der får det til at blive en succes. Der er mange forskellige ideer om, hvad et fritidsjob kan give, men det giver noget forskelligt, alt efter hvem og hvor du er. De unge fortæller, at det er en stor tryghed at have de professionelle i baghånden. Og de professionelle fortæller også, hvordan de løbende justerer indsatsen. Det er måske lidt usynligt, men det er der. Fx er det også en del af læringen for de unge, at de bliver prøvet af på en anden måde i jobbet end i skolen, hvor der kan tages alle mulige hensyn til dem. Her får de unge også en læring om, at der i nogle perioder er ting, de ikke kan klare, og de professionelle får til rolle at vise, at nogle gange går det – og så går det ikke i en periode – uden at det behøver være et nederlag,” fortæller Vibe Larsen.

For yderligere oplysninger:

Læs mere om indsatsen ’Mit første job’ og download rapporten ’En fritidsjobindsats til unge på dagbehandlingsskoler’.

Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet projektet, evalueringen og følgeforskningen.

Nøgleord

Kontakter

Redaktionel kontakt: Journalist Maj Juni, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 41 89 81 45, mail: maju@kp.dk

Billeder

Docent Vibe Larsen, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Docent Vibe Larsen, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Download
Lektor Lone Brønsted, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Lektor Lone Brønsted, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Download

Information om Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V

http://www.kp.dk

Fakta om Københavns Professionshøjskole

- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Helsingør, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye