Hjørring Kommune

Påbud om besøgsrestriktioner på plejecentre og på visse botilbud fortsætter uændret

Del
Foto: Hjørring Kommune
Foto: Hjørring Kommune

Styrelsen for Patientsikkerhed har forlænget påbuddet om midlertidige besøgsrestriktioner på alle plejecentre i Hjørring Kommune.

Forlængelsen af påbuddet sker på baggrund af forhøjet og udbredt smitte med Covid-19 i kommunen. Det betyder, at det tidligere påbud som Hjørring Kommune modtog fra Styrelsen for Patientsikkerhed d. 9. september 2020 nu er blevet forlænget.

Påbuddet indebærer, at besøg som udgangspunkt fortsat skal foregå på udendørsarealer, og at besøg på indendørsarealer ikke kan finde sted, medmindre besøget sker i forbindelse med en kritisk situation eller den besøgende er nærmeste pårørende til beboeren. Påbuddet gælder fortsat både fællesarealer og beboernes egen bolig.

- Det er rigtigt ærgerligt og trist, at vi er blevet pålagt at forlænge besøgsrestriktionerne på plejecentrene. Vi ved, at det er meget svært både for vores beboere og for de pårørende. Med det høje smittetryk vi har i kommunen, har vi et særligt ansvar for at skærme vores ældre og skrøbelige borgere. Vi er alle sammen nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at få smittetrykket i kommunen til at falde til et niveau, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed igen vurderer, at det er forsvarligt at ophæve påbuddet, siger direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen, Leif Serup.

Alle plejecentre vil orientere både beboere og pårørende om forlængelsen af påbuddet om besøgsrestriktioner.

- Alle vores medarbejdere og afdelingsledere gør deres allerbedste for at håndtere de udfordringer, som besøgsrestriktionerne giver både beboere og deres pårørende – både på plejecentre og botilbud. De skal jo sørge for at påbuddet bliver efterlevet og de forsøger at håndtere det gennem dialog og omsorg for beboere og pårørende, siger Leif Serup.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at ophævelse af besøgsrestriktionerne vil ske så hurtigt, som det er forsvarligt i forhold til smittetrykket i Hjørring Kommune.

Påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed er vedlagt som bilag og vil også kunne findes på Hjørring Kommunes hjemmeside.

Social- og Indenrigsministeriet har givet Hjørring Kommune et tilsvarende påbud, som omfatter en række sociale tilbud med særligt sårbare borgere beliggende i Hjørring Kommune. Disse besøgsrestriktioner fortsætter uændret.

Påbuddet fra Social og Indenrigsministeriet kan også findes på Hjørring Kommunes hjemmeside.

Hvis man som pårørendende har spørgsmål, er man velkommen til at kontakte det enkelte plejecenter eller botilbud. 

Nøgleord

Kontakter

Direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen, Leif Serup på 41 22 30 15

Billeder

Foto: Hjørring Kommune
Foto: Hjørring Kommune
Download

Vedhæftede filer

Information om Hjørring Kommune

Hjørring Kommune
Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

72 33 33 33https://hjoerring.dk/

Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.

Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye